Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seely, John Edvard Bernhard - Seemann, Berthold - Sées - S. E. et O. - Sefardim - Sefčenko - Seffner, Carl Ludwig - Sefid-Koh - Sefström, Niels Gabriel - Segantini, Giovanni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seely [’si.£i], John Edvard Bernhard,
eng. Politiker og Officer, født 31. Maj 1868,
studerede i Harrow og Cambridge, blev Sagfører
1897, deltog som Officer med Udmærkelse i den
sydafrikanske Krig 1900—01, tilhører det
liberale Parti og er Medlem af Parlamentet fra
1900, var Understatssekretær for Kolonierne
1908—10, i Krigsministeriet 1911, Krigsminister
1912—14, deltog i Verdenskrigen, udnævntes til
Generalmajor, var parlamentarisk
Undersekretær for Ammunitionsvæsenet fra Juli 1918,
derefter Understatssekretær for Lufttrafikken
Jan.—Novbr 1919, gik af, fordi han misbilligede, at
W. Churchill skulde være baade Krigs- og
Luftfartsminister.
H. J-n.
Seemann [’ze.man], Berthold, geografisk
Rejsende og Naturforsker, f. 28. Febr 1825 i
Hannover, d. 10. Oktbr 1871 i Nicaragua,
deltog 1846—51 i den eng. Herald-Ekspedition
under Kaptajn Kellett til Syd- og Mellemamerika
samt til det nordlige Ishav N. f.
Berings-Strædet. 1864—66 berejste S. Venezuela og
Mellemamerika, hvor han købte en Guld- og Sølvmine
i Javali i Nicaragua. Sine Rejser har han
beskrevet i fl. Bøger, der er udkomne paa
Engelsk og Tysk. 1853 stiftede han i Hannover
det bot. Tidsskrift »Bonplandia«, der 1864—71
udkom i London under Navnet Journal of
British and foreign botany.
(H. P. S.). M. V.
Sées [se], By i det nordlige Frankrig, Dept
Orne, NNØ. f. Alençon, 4000 Indb. Byen er
Station paa Vestbanen, er Bispesæde og har en
restaureret gotisk Katedral (13. Aarh.) med to 70
m høje Taarne, moderne Raadhus, Collège,
teologisk Seminarium; Fabrikation af Maskiner —
navnlig Pumper — og Lærred.
(M. Kr.). E. St.
S. E. et O., Forkortelse af salvis erroribus
et omissionibus, ell. af salvo errore et omissione
(lat.), en Tilføjelse under Fakturaers og
Konto-Kuranters Sammentællinger (Udregninger),
hvorved Forbehold tages om Ansvarsfrihed for Fejl
og Forglemmelser. Tilføjelsen er handelsretlig
set overflødig, da en Ret til at foretage
Ændringer, respektive rejse Krav, for vitterlige
Fejl og Forglemmelser alligevel haves. Lgn.
Forbehold anvendes med tilsvarende
Forkortelser, f. Eks. salvo errore calculi, Forbehold for
Fejl i Udregningen, salvo ratificatione, under
Forbehold af Antagelse, salvo remissione, under
Forbehold af Tilbagesendelse.
Ch. V. N.
Sefardim (hebr.), Benævnelse for de
spansk-portugisiske Jøder, stammende fra det i Obadja
V. 20 nævnte Sefarad, et Landskab, hvorfra de
landflygtige Jøder siges at skulle vende
tilbage. Den opr. Bet. af dette Landskab er
usikker (det søges i Lilleasien og i Medien), men
Middelalderens Jøder tolkede det som Spanien,
jfr Askenasim.
J. P.
Sefčenko, d. s. s. Schevtschenko.
Seffner [’zæfnər], Carl Ludwig, tysk
Billedhugger, f. 19. Juni 1861 i Leipzig. Han
studerede Kunst bl. a. paa Akademiet i sin
Fødeby (hvor han senere blev Prof.) og under
zur Strassen. S.’s Kunst udmærker sig ved højt
udviklet Marmorteknik og fin og sjælfuld
Opfattelse: Portrætbuster af Thiersch, C. Ludwig,
Klinger (Dresdens Albertinum), Anton
Springer, Kong Albert (Mus. i Leipzig), I. S. Bach
o. s. v. Endvidere Bronzestatuetten
»Fluefangeren« (1887, Leipzig-Mus.), Kejser Maximilian,
Troens Skjold (Riddarholmskyrkan i Sthlm),
Statuer af Rubens og v. Dyck (Leipzig-Mus.),
Kcng Albert’s Rytterstatue (Plauen), Karl
Ludwig og Buste af Dronning Carola (begge i
Mus. i Leipzig), Monumenter for C. Heine og
Borgemester Koch i Leipzig m. v.
A. Hk.
Sefid-Koh (Safid Koh, Hvide Bjerg)
Navn paa to Bjergkæder i Afghanistan: 1) S. f.
Kabul-Floden, fra Khaibar-Passet til
Shutar-Gardan-Passet, hæver sig i Sikaram til 4800 m.
2) Mellem Floderne Heri-Rud og Murghab, en
vestlig Fortsættelse af Hindukoh.
M. V.
Sefström [’se.v-], Niels Gabriel, svensk
Geolog og Kemiker, f. 2. Juni 1787 i Ilsbo
(Helsingland), d. 30. Novbr 1845. S. studerede i
Upsala og var en af Berzelius’ dygtigste Elever.
Efter i et Par Aar at have været Lærer i
Naturvidenskab paa Karlsberg blev han 1818
Professor paa Marieberg og 1820 Lærer ved
Bjergværksskolen i Falun; endelig 1835 opnaaede han
Ansættelse ved »Bergskollegium« i Sthlm. Som
Geolog gjorde S. sig særlig kendt ved sin Teori
om »Rullestensfloden« ell. den »petridilauniske
Flod«.
J. P. R.
Segantini, Giovanni, ital.
Landskabsmaler, f. 15. Jan. 1858 i Arco (Sydtyrol), d. 29.
Septbr 1899 i Pontresina (Øvreengadin). S.’s
Barndomsliv var ret eventyrligt og lidet
lykkeligt; levende i Usseldom og af Slægtninges
Naade gjorde han Flugtforsøg, var en kort Tid
Svinedreng, kom omsider paa Milano-Akademiet
(Brera), vakte Opmærksomhed med Kor i S.
Antonio og Folkelivsscener, men brød her,
stærkt sensibel som han var, med sine Lærere
efter et Par Aars Forløb, og uddannede sig,
understøttet af Kunsthandler Grubizy, i Brianza
paa egen Haand. Fremtidig tilhører han
Landlivet, 1881—88 lever han i Brianza, 1888—94 i
Savognin (Graubünden), derpaa, endnu mere til
Højfjelds, i Maloja (Engadin); samtidig
stræber hans Kunst stedse højere; i Beg. maler
han med bred Pensel (Eks.: »Alla stanza,
Hjemad« [1888] i Roms moderne Galeri); det
er oppe i Schweiz’ Alpeegne, at den »rigtige«
S. udvikler sig, Alverdens Udstillingers fejrede
og medaille-behængte S., Maleren med den
ejendommelige prikkede Teknik (lidt à la de
fr. Pointillister, men uden fr. neoimpressionistisk
Paavirkning), der saa godt forstaar at gengive
Alpeegnenes rene, krystalklare Luft og
flimrende Lys, men først og fremmest Maleren med
det enkle Storsyn og den næsten religiøse
Beundring for det store, stille Naturliv. Skønt S.
til Stadighed levede paa Landet for ikke at
tabe noget af Indlevelsens Styrke, havde han dog
Traade ind til Kulturcentrerne; det
»Segantini’ske« er vel det opr. hos ham, men han lod sig
ogsaa paavirke af Aandsbeslægtede, Kendskabet til
Hollænderne Mauve, Maris og Israels synes at
have haft Bet, for ham, men dog særlig
Kendskabet til Millet’s Kunst (gennem Fotografier).
Arbejder som »Pløjescene« (Münchens Pinak.),
»Alpegræsgangen«, »Den kærlige Moder«
(Geden med sit Kid), »Den Nyfødte«, »Tilbage til
Hjemmet« (Berlins Nationalgal.) etc. har ikke
med Urette givet S. Tilnavnet »Alpernes
Millet«. S.’s Landskabskunst er som en Hymne til
Natur og Skaber; imidlertid har han ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
