- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
167

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Segelcke, Thomas Riise - Segerkegler - Segerstedt, Torgny

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Død. Decbr 1900 valgtes han til Præsident i
Landhusholdningsselskabet.

Da S. overtog Stillingen som dettes
Konsulent, var dansk
Mejeribrug en
ren empirisk
Virksomhed.
Bøndergaardenes Mejeribrug
stod lavt. Ofte
var
Mælkefadene anbragte
paa Hylder
under Loftet i
den Stue, der
tjente til
Opholdsrum for
Folk og Kræ,
og
»Bøndersmørret« var i
Godhed langt
under
»Herregaardssmørret«.
Herregaardene havde omtrent fra Midten af
19. Aarh. kastet sig over Mejeridriften og
indkaldt holstenske Mejersker og Mejeribestyrere.
De kunde lave godt Smør, men de gik rent
erfaringsmæssigt frem; der var i Produkternes
Fremstilling noget for dem selv
hemmelighedsfuldt, og derved kom der ofte stor
Uensartethed ind i Arbejdet.

Med den overordentlige Grundighed, der
karakteriserede S. i alle Livets Forhold, begyndte
han med at sætte sig nøje ind i Fagets Praksis.
Først paa Voergaard i Vendsyssel, senere paa
andre Mejerier deltog han i de praktiske
Arbejder og gjorde samtidig sine Optegnelser over
Varme- og Fugtighedsforholdene i og uden for
Mælkekælderen, over Mælkens Vægtfylde og
Flødeafsætning, Flødens Varmegrad under
Syrningen o. s. v., han fandt og inddelte de
forskellige Smørfejl, nedskrev sine Erfaringer og
trængte efterhaanden til Bunds i Fagets
Hemmeligheder, saaledes at han, før nogen
hjemme ell. ude, skabte Mejeridriftens teoretiske
Grundlag. Det er hans uvisnelige Fortjeneste,
at han gjorde Mejeribruget fra empirisk til
en rationel Virksomhed. Han lagde derved
Grunden til den Produktion, der skulde blive
Danmarks vigtigste og dets Landbrug den
bedste Støtte. Det var en overordentlig stor
Virksomhed, S. udfoldede i 1860’erne og 1870’erne;
han gennemrejste Landet paa Kryds og Tværs
og fik Landmændenes Interesse for det
opblomstrende Erhverv vakt, han talte og skrev,
udgav Vejledninger, Regnskabsbøger og
Lommebøger, han begyndte sin Uddannelse af unge
Landmænd, der har fortsat sig ned til
Nutiden, han satte Smørudstillinger i System,
saaledes at de blev i høj Grad lærerige for de
Besøgende, og han fik dansk Smør fremstillet
paa internationale Udstillinger og Udlandets
Opmærksomhed henledet paa dets fortrinlige
Egenskaber. Han bragte Plan og System i
Danmarks Mejeribrug, før dette var Tilfældet i
noget andet Lands — han er det danske
Mejeribrugs Fader.

Ogsaa S.’s Lærergerning paa
Landbohøjskolen, den han viede megen Tid og Flid, havde
sin store Bet., thi paa hans Undervisning kom
Landbrugs- og Mejeriskolernes Undervisning til
at hvile. Hans Maade at docere paa var vel
noget bred og omstændelig, men han gjorde
udmærket Rede for sit Fag, hvis Udvikling han
til det sidste fulgte med usvækket Interesse. Og
med levende Interesse omfattede han alt inden
for Landbruget, han ejede et Mod, en Iver og
Lyst til at arbejde for de vide Kredse og en
Fortrøstning til, at Arbejdet vilde lykkes.
Særlig var han paa Pletten, naar det gjaldt om at
værge det danske Smørs Ry ell. skabe det
bedre Vilkaar i Konkurrencen paa
Verdensmarkedet. I væsentlig Grad skyldes det saaledes
S., at Danmark 1885, før noget andet Land,
vedtog Bestemmelser ang. Margarinens
Produktion og Forhandling, og han var en altid
slagfærdig Talsmand for Smørrets bedst mulige
Forsendelse til England — han fulgte det fra
Produktionsstedet til Smørhandlerens Kælder,
i Jernbanen og Dampskibet, til det stod paa
den eng. Købmands Disk. Han var i tidligere
Aar, i 1860’erne og 1870’erne, en produktiv
Forf., der i grundige Afh. behandlede en stor
Mængde Landbrugsspørgsmaal. Ved hans 70
Aars Fødselsdag lod de danske
Mejeriforeninger præge en Medaille til hans Ære, og efter
hans Død blev der rejst et Mindesmærke for
ham, der staar ved Indgangen til Den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskoles Bygning.
H. H-l.

T. R. Segelcke.
T. R. Segelcke.


Segerkegler bruges til Kontrolering af
Ovntemperaturen ved Brænding af Klinker,
ildfaste Sten og finere Lervarer. Det er smaa
Tetraedre af særlig rene Stoffer, blandede i
vekslende Forhold og nummererede, saaledes
at Nummeret vokser med Ildfastheden. I
Ovnen anbringes 3 paa hinanden flg. Kegler, af
hvilke den midterste har et Smeltepunkt, der
svarer til den tilstræbte Temperatur. Naar den
første Kegle begynder at smelte, fyres
forsigtigt, saaledes at den mellemste Kegle netop
bringes til Smeltning, medens den tredie
holder sig uforandret. S. fremstilles ved Blanding
af Kaolin, sv. Feldspat, norsk Kvarts og
carrarisk Marmor. Nr 39 smelter ved 1910°, Nr
38 ved 1890° o. s. v., idet der stadig er 20°
mellem Numrene. Nr 1 smelter altsaa ved
1150°. Kegler med lavere Smeltepunkt
benævnes 01 (1130°), 02 (1110°) o. s. v. indtil 010
(950°), derefter bliver Afstanden 30° : 011
(920°), 012 (890°) . . . . 022 (590°). Ler, der
smelter før Kegle 26 (1650°), regnes ikke for
ildfast. For lavere Temperaturer kan man selv
fremstille saadanne Kegler ved at blande sit
Ler med Mønje. Ved Smeltepunktet forstaas
den Temperatur, ved hvilken Keglens Spids
har bøjet sig helt ned til Grundfladen.
Smeltepunktet findes lavere ved langsom Opvarmning
end ved hurtig. Det danske Porcelæn brændes
ved Kegle 19 (d. v. s. 1510°).
E. Su.

Segerstedt [’zegərstæt], Torgny, sv.
Redaktør og Religionshistoriker, f. 1876 i
Karlstad, studerede Teologi i Lund, hvor han
1904—12 var Docent i Religionshistorie. 1913
kaldtes han til den nyoprettede Lærestol i dette
Fag ved Sthlm’s Højskole, men forlod 1917
denne for at overtage Hovedredaktionen af
»Göteborg Handels- och Sjöfartstidning«, som
endnu (1926) er i hans Hænder. Som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free