Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Segerstedt, Torgny - Segesta - Segestes - Segestica - Segesvar - Seghers, Daniel - Seghers, Gerard - Seghers, Herkules - Segl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Religionshistoriker indtager han en empirisk-kritisk
Holdning, grundet paa Studiet af orientalske og
europæiske Religionstekster med en vis
Tilbøjelighed til at søge reale Kulturfaktorer som
Motiver til de religiøse Dannelser. I det
religionsfilosofiske Skrift »Det religiösa
sanningsproblemet« (1912) har han givet en alsidig Oversigt
over moderne Religionsteorier, medens hans
»Gammal och ny religiösitet« tager mere
direkte Stilling til Spørgsmaalene. Som Teolog
er han kritisk, ofte agressiv mod bestaaende
Teologi, med stærk Hævdelse af Subjektiviteten
og Inderligheden som Religionens eneste Bærer
og Værdi, og paa dette Punkt i Tilslutning til
Kirkegaard (»Sören Kierkegaard« i Tidsskriftet
»Kristendomen och vår Tid«, 1913). Fra 1914
redigerede S. det liberalt politiske Tidsskrift
»Forum« og har vedligeholdt dette Standpunkt
med Bestemthed, men dog med en vis
Smidighed til konservativ Side under sin Redaktion af
Handelstidenden. Som Polemiker er han fast
i Argumentationen, skarp og vittig i Tonen.
Handelstidenden har ogsaa teknisk og
materielt udviklet sig betydeligt under hans
Redaktion og væsentlig genvundet sin gl. Anseelse i
den sv. Presses første Række.
Edv. L.
Segesta (Egesta), Oldtidsby i den vestlige
Del /af Sicilien, omtr. 6 km fra det nuv.
Calatafimi. Det var ikke som de fleste Byer paa
Sicilien en gr. Koloni, men Indbyggerne var
Elymer, og S. laa ogsaa jævnlig i Strid med
de gr. Stæder, især Selinus, men henvendte sig
ved fl. Lejligheder til Athen om Hjælp, hvilket
gav Anledning til Athenernes uheldige Tog til
Sicilien (415 f. Kr.). Senere fik S. Hjælp af
Karthagerne, som imidlertid selv tilrev sig
Herredømmet over Byen. 306 blev den plyndret
af den syrakusanske Tyran Agathokles; til
Romerne overgav den sig 264 og fik under det
rom. Herredømme et nyt Opsving. Af
Oldtidslevninger i S. kan foruden et Teater af
gr.-rom. Konstruktion nævnes et endnu særdeles
godt bevaret Tempel i dorisk Stil, rimeligvis
fra 5. Aarh. f. Kr. Det synes ikke at være
blevet fuldført, men endnu staar alle Søjlerne
oprejste og begge Gavlene er bevarede.
H. H. R.
Segestes, en Germaner af Cheruskernes
Folk, optraadte som en Modstander af
Arminius, som imod hans Villie havde ægtet hans
Datter Thusnelda. Han advarede den rom.
Hærfører Varus mod Arminius’ Anslag, men til
ingen Nytte (9 e. Kr.). Senere blev han, da
Arminius belejrede ham, befriet af Germanicus,
der anviste ham Bolig inden for det rom.
Omraade (15).
H. H. R.
Segestica, se Siscia.
Segesvar, se Sigisiora.
Seghers [’se.kərs], Daniel, flamsk Maler,
f. i Antwerpen 1590, d. smst. 1661, var Elev af
Jan Breughel d. Æ. og som denne
Blomstermaler; 1611 blev han Medlem af Antwerpens
Malergilde. S. anordnede i Reglen sine
Blomster i svære Kranse ell. Guirlander, som er
slyngede om stenfarvede Barokrammer, inden
for hvilke man ser et Relief af Madonna med
Barnet ell. af et andet religiøst Emne; det
figurlige i disse Billeder er ikke af S., men
udført af en ell. anden af Rubens’ Elever. Han
nød stor Anseelse og havde mange Elever;
Henrik af Oranien skænkede ham 1652 bl. a. seks
Pensler af Guld. I de fleste Museer vil man
finde Prøver paa S.’s sirlige og fint udførte,
men lidt livløse Blomsterstykker. Saaledes
ogsaa i Kunstmus. i Kbhvn (»Stenskjold, prydet
med Blomster«).
(A. R.). A. Hk.
Seghers [’se.kərs] (Zegers), Gerard,
flamsk Maler, Broder til ovenn. D. S., f. 1591 i
Antwerpen, d. 1651 smst., Elev af H. v. Balen
og A. Janssen i Antwerpen, uddannet videre i
Italien, hvor han sluttede sig til Caravaggio’s
Kunst, virkede en Tid i Spanien (Hofmaler hos
Filip III) og kom 1620 tilbage til Antwerpen,
hvor han indtog en anset Stilling (hans Bolig
et helt Palads), og hvor han udførte mange
Altertavler og Genrebilleder, i en ret
upersonlig, eklektisk Stil, ad de Rubens’ske Baner.
»Kongernes Tilbedelse« (for Maria-Kirken i
Brügge) i Antwerpens Museum. Hans Kunst ses
foruden i belg. Kirker og Samlinger i adskillige
udenlandske Museer (Rijksmus. i Amsterdam:
»Christus og Maria Magdalena«, o. s. fr.).
A. Hk.
Seghers [’se.kərs] (Segers), Herkules,
holl. Maler og Raderer, f. c. 1590 i Haarlem,
d. c. 1645 i Amsterdam, var Elev af G. van
Coninxloo og blev 1612 Medlem af Haarlems
Malergilde, levede overset og forgældet, virkede
især i Amsterdam. Af de henved 40
Oliebilleder af S., som en gl Inventarieliste nævner,
kendtes indtil (for kort Tid siden kun tre: To
fremragende Flodlandskaber i Berlin og et
storslaaet Bjerglandskab under Uvejrshimmel
(Uffizi, Firenze), der længe gjaldt for et
Arbejde af Rembrandt; nu regner man med en
halv Snes ægte S. (holl. Slettelandskaber og
melankolsk-højtidelige Bjergegne). Det er da
ogsaa Rembrandt, S. med sin dybt-personlige
Naturfølelse og rige Stemningsfylde mest
minder om og kan [betegnes som en Forløber for.
Om Rembrandt’s Interesse og Sympati for den
ulykkelig stillede Kunstbroder foreligger der
ogsaa Vidnesbyrd. Paa den holl. Udstilling 1922
i Kbhvn saas »Landskab«, Byprospekt i diset
Aftenlys. Bedre kendt end som Maler er S.
som Raderer. Ogsaa der viser han sig som
en dyb, original Kunstner (c. 150 Blade); de
bevarede Blade fremstiller snart flade
hollandske Prospekter, snart fantastiske
Bjerglandskaber og kendetegner ham som (en
eksperimenterende Fornyer, der har søgt at frembringe
hidtil ukendte virkningsfulde maleriske
Effekter, særlig ved Anvendelse af Farver (dels ved
at overtrække Pladen med Farver, dels ved at
trykke den sorte Plade paa forsk. farvet Papir
m. v.). Som en lys Akvareltone virker denne
Farve, uden Fordring paa at fremkalde en
naturalistisk Illusion, men understøttende og
fremhævende Stemningsan slaget i Landskabet
som et let og aandfuldt Akkompagnement.
Særlig i Kobberstiksamlingerne i Amsterdam,
Dresden, Berlin og Wien findes S. godt
repræsenteret med sine Farveraderinger. (Litt.: K.
Pfister, »H. S.« [München 1921]).
(A. R.). A. Hk.
Segl, Aftryk af en fordybet udskaaret Form,
Seglstemplet. Brugen af et S. som
en Persons særlige Mærke er ældgammel, og
allerede hos Assyrer og Babyloner anvendtes
et saadant S. til Stadfæstelse af Dokumenter;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
