- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
170

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Segl - Segl (Haandredskab) - Segl (bot.) - Seglbevarer - Seglblad - Segljord - Segllak - Segltræ - Segment - Segmentering - Segni - segno

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere privat, hemmeligt S., sigillum secretum
ell. Sekret (fr. cachet), der aftryktes paa
Bagsiden af Hovedseglet (som Kontrasegl) ell.
anvendtes alene ved mindre vigtige ell. rent
personlige Breve. S. er oftest rundt; dog findes
ogsaa mange andre Former, og Gejstligheden
yndede meget Spidsovalformen, medens
Adelsmænd, især i ældre Tid, ofte har S. i
Skjoldform. Ved Siden af det ensidige S. findes ogsaa
dobbeltsidige; Møntsegl kaldes S., naar begge
Sider er lige store, hvad der vel er en
Efterligning af Bullen (s. d.), som fra det
byzantinske Rige bredte sig over hele Sydeuropa.
Medens Bullerne var i Bly ell. ædle Metaller,
anvendtes til S. Voks, oftest ufarvet, undertiden
rødt ell. sjældnere i andre Farver. S.
indeholdt almindeligvis en billedlig Fremstilling,
omgiven af en Indskrift, der angav Ejerens
Navn og Stilling. Seglbilledet var opr. et
Portræthoved; senere afbildedes Fyrsten siddende
paa sin Trone ell. ridende, og snart
fremkommer Vaabenmærker af den forskelligste Art.
Mere sammensatte Billeder fandtes især paa
Klostres, Byers ell. Korporationers S. S. blev
paatrykt Papyrusbrevene, der var de
almindelige i den ældre Middelalder; da Pergamentet
blev det herskende Skrivestof, blev S.
vedhængt Dokumentet ved Hjælp af Silke- eller
Hampesnore ell. en Pergamentstrimmel, der
var sammenknyttet inde i Seglklumpen. For at
bevares indsyedes det ofte i en Pose af
Pergament ell. Lærred; senere blev Statssegl ofte
indlagt i Kapsler, der undertiden er af Guld
ell. Sølv og kunstnerisk udstyrede.

Fra Nytidens Begyndelse, da Underskrifter
træder frem paa ny og snart bliver det
afgørende Bevis for Dokumenters Ægthed, mister
S. sin store Bet. Kun Stater, Fyrster og
offentlige Autoriteter bevarer det store S. ved Siden
af Underskriften; det paatrykkes dog nu selve
Dokumentet, hvis det ikke haves forud færdigt
som Segloblat. Privatpersoner bruger kun
mindre S., og derfor fremtræder nu paa ny
Seglringen. S. aftrykkes i Lak og anvendes især
som brevlukkende, indtil det i denne
Henseende er gjort overflødigt af de gummerede
Konvolutter, saaledes at S. kun bruges til større
Sikkerhed ved Pengebreve o. l.

Seglkundskaben (Sfragistik eller
Sigillografi) blev, hvad Dokumentsegl
angaar, grundlagt af Tyskeren Joh. Michael
Heineccius (1709) og dyrkes i vore Dage ivrigt. Af
ældre danske Segl er de gejstlige udgivne af
Henry (1886), de adelige af Samme
(1897) og af Thiset (1898—1905), de kongelige
og fyrstelige af sidstnævnte (1917). I Norge
paabegyndte H. J. Huitfeldt-Kaas »Norske Sigiller
fra Middelalderen« (Hæfte 1—4, 1899—1902),
siden fortsat med »Kongelige og fyrstelige Segl«
(1924). (Litt.: Seyler, »Geschichte der
Siegel« [Leipzig 1894]; W. Ewald, »Siegelkunde«
[i »Handbuch der mittelalt. u. neueren Gesch.«,
Abteil. 4, 1914]).
Kr. E.

Segl (Krumkniv), et lille Haandredskab
til Afskæring af Sæd og andre Afgrøder; den
bestaar af en krumbøjet Kniv med konkav Æg
og Træhaandtag. S. føres med højre, medens
Sæden samles og holdes med venstre Haand.
I Oldtiden og Middelalderen var S. det
almindeligste Høstredskab. I Nationalmuseet er
opbevaret Flint-S. fra Stenalderen, og fl.
Kalkmalerier fra Middelalderen viser S. anvendt
ved Høstning. S. bruges fremdeles fl. St. i
Bjerglande, og hvor Høstningen udføres af
Kvinder; men hvor der høstes større og
regelmæssige Arealer, bruges Leen (se meje).

I Danmark benyttes S. fremdeles ved
Høstning af Raps o. a. Afgrøder, som skal
behandles lemfældigt; den kaldes da i Reglen
Rapskniv.
A. C-n.

Segl (bot.), en enarmet Kvast, hvis paa
hinanden flg. Akser ligger i samme, mediane Plan
og udspringer paa hverandres Rygside.
Ejendommelig for visse Arter af Sivfamilien, f. Eks.
Tudsesiv.
(V. A. P.). A. M.

Seglbevarer er den Embedsmand, som har
Stats- eller Fyrstesegl i Forvaring og udfører
Beseglingen dermed. I Danmark havde
Kongens Kansler Rigsseglet og Kongeseglet i
Gemme, medens den saakaldte Rigens Kansler
forseglede med det særlige Rettertingssegl,
sigillum ad causas. I det gamle Frankrig stod
Storseglbevareren, garde des sceaux,
i Spidsen for Kancelliet; nu fører
Justitsministeren denne Titel. Det tilsvarende Embede i
England, Lord keeper of the great seed, er
forenet med Lordkanslerembedet, men det mindre
kgl. Segl bevares af en særskilt Embedsmand,
Lord privy seal.
Kr. E.

Seglblad (Falcaria Host.), Slægt af
Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), en- eller
toaarige Urter med 3 Gange fjersnitdelte Blade,
vel udviklede Storsvøb og Smaasvøb og hvide
Blomster; Frugterne er aflange cylindriske. 4
Arter i Middelhavslandene. Langfinnet S.
(F. Rivini Host., F. vulgaris Bernh.) er toaarig
og har en 30—60 cm høj, blaagrøn og meget
grenet Stængel og haanddelte Blade, hvis
Afsnit af sidste Orden er liniedannede. I
Danmark mellem Sæd, men sjælden, ej i Norge.
Blomstrer i Juli—August.
A. M.

Segljord ell. térra sigillata, se Bolus.

Segllak, se Lak.

Segltræ, d. s. s. Sigillaria.

Segment (mat.), se Afsnit.

Segmentering (Metameri). I adskillige
Dyregrupper falder det bitaleralt symmetriske
Legeme i en Række Segmenter ell. Metamerer
ɔ: Legemsafsnit, der følger efter hinanden og
har en ensartet Bygning. Som et typisk
Eksempel paa et segmenteret Legeme kan en
Ledorm tages, hvor en lang Række Led kan have
ganske samme Bygning. Hos andre leddede Dyr
er Forskellen mellem Leddene ofte langt
større (for Eksempel Krebsdyr, Insekter).
C. W.-L.

Segni [’senji], By i Mellemitalien, Provins
Roma, ligger 21 km Ø. f. Velletri og er bygget
terrasseformet paa Nordsiden af Monti Lepini.
(1911) 6584 Indb. S. er omgiven af stejle
Klippevægge og kyklopisk Murværk, og fra
Romertiden stammer endnu Dele af Kirken San Pietro
samt en stor Cisterne. S. hed i Oldtiden Signia;
men den nuv. By dækker kun en Del af den
gamles Plads. S. er Pave Innocens III’s
Fødeby.
C. A.

segno [’senjo] (italiensk), Tegn; se dal
segno
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free