- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
174

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested - Sehested, Christen Thomesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knud S. til Addithus (1850—1909) gjorde en
Aarrække Tjeneste i Indenrigsministeriet, sidst
som Chef for Landbrugsdepartementet. Han
blev 1896 vor første Landbrugsminister, en
Stilling, han kun beklædte et Aar, i hvilken Tid
han dog ved sin energiske Virksomhed naaede
at vinde Landbrugets Tillid. Senere var han bl.
a. Præsident i Landhusholdningsselskabet. De
to sidstnævntes ældre Søster, Stiftsdame i Vallø
Thyra S. (1840—1923), beskæftigede sig
indgaaende med Slægtens Historie og udgav bl. a.
»Hannibal S.« (I—II, 1886) og »Kansler
Christen Thomesen S.« (1894). — Den navnkundige
Hr. Hannibal S. havde en uægte Søn, Oberst
Jens Steen S. (1635—98), der ved
Legitimationsbrev af 11. Maj 1676 blev optaget i Adelen.
Han opnaaede en vis Berømmelse som meget
skrivende Versemager. Denne Linie uddøde
1793 med Oberstens Sønnesøn, Hofjunker Iver
Christian S.
til Rodsteenseje.

2) En ældgammel holstensk Slægt S., oftest
skrevet Sested, i nyere Tid Sehestedt,
førte først tre i Skjoldets Midte samlede
Søblade, uden Stilk, og tilføjede senere Rosen.
Farverne var som ovenfor nævnt. Som
Hjelmtegn førtes fem sorte Hejrefjer, seks
Strudsfjer ell. et Søblad mellem to Vesselhorn. I sit
Hjemland spillede Slægten en fremtrædende
Rolle. Fl. af dens Medlemmer kom til Danmark.
Bl. disse skal nævnes Christoffer S. (c.
1627—99), der traadte i Frederik III’s Tjeneste.
Han blev Hofmarskalk, sendtes 1674 til Polen
for at virke for Prins Jørgen’s Valg til polsk
Konge, førte 1679 som dansk Kommissær de
indledende Fredsforhandlinger i Lund og
beklædte i øvrigt Pesten som Deputeret i
Søetatens Kommissariat, idet han hædredes med
Geheimeraadstitlen og det hvide Baand. Hans
Søn var Geheimeraad Christian S. (s. d.).
— Oberst Henrik S. (d. 1676) deltog paa
dansk Side i Krigene mod Sverige. Han gjorde
tapper Modstand, da Svenskerne i Jan. 1658 gik
over Lille Bælt, men blev overmandet og fanget.
Under Slaget ved Lund fik han sit Banesaar.
Hans Søn, Major Frederik S. (d. 1711),
synes at have været Fader til den Henrik S.,
som 1713 var Skriver paa Holmen.
Sidstnævntes Sønnesøns Søn, Amtsforvalter paa
Bornholm, Etatsraad Christian Ludvig S.
(1778—1848), var Fader til Amtsforvalter i
Kalundborg Carl Ludvig S. (1815—82), som
blev denne Linies og maaske hele Slægtens
sidste Mand.
P. B. G.

Sehested, Christen Thomesen, dansk
Kansler, f. 17. Febr 1590, d. 5. Aug. 1657. Fra
sit 10. Aar opdroges han hos den lærde Holger
Rosenkrantz paa Rosenholm, hvis Datter han
siden ægtede, og her lagdes Grunden til den
Gudsfrygt, som prægede hele S.’s Liv. 1603
sendtes han til Univ. i Wittenberg og tilbragte
indtil 1612 den meste Tid ved udenlandske Univ.
og paa Rejser i Udlandet. 1613 blev han
Sekretær i Danske Kancelli. 1615 Kammerjunker hos
Prins Christian og 1617 Hofmester for denne.
Denne Stilling beholdt han til 1627, men
samtidig benyttedes han meget i diplomatiske
Sendelser, hvortil hans gode Sprogkundskaber og
hans Kendskab til udenlandske Forhold gjorde
ham vel egnet; som de vigtigste kan nævnes
hans Sendelse til Nederlandene og England 1625
og hans store Sendelse til England og Frankrig
1627—28; 1629 deltog han i Mødet i Ulfsbæk
mellem
Christian IV og
Gustav Adolf og
har skrevet en
Beretning
derom. 1625 var
han bleven
Medlem af
Rigsraadet, 1630
blev han Rigens
Kansler og 1640
Kongens
Kansler. Disse
Embeder styrede
han med stor
Interesse, en
ikke ringe
Dygtighed, om man
end ikke kan
kalde ham
nogen fremragende Mand, og frem for alt med
stor Uegennyttighed. Universitetet og
Skolevæsenet tog han sig med stor Iver af, men
større Reformer i disse to Institutioner knytter
sig dog ikke til hans Navn. Med alle Datidens
Lærde stod han i nøje Forbindelse og
understøttede dem paa mangfoldige Maader. I
kirkelige Spørgsmaal stod han bestemt paa det
luthersk-ortodokse Standpunkt. Hans Venskab
for hans gl. Lærer Holger Rosenkrantz bragte
ham nok til at holde sin Haand over denne, da
Teologerne faldt over ham, men ellers taalte
han ingen Afvigelser fra den ortodokse Lære,
og han stillede sig bestemt mod Fætteren
Hannibal S., da denne vilde udvirke Tilladelse for
Ikke-Lutheranere til at bosætte sig i Norge. Der
var i det hele noget gammeldags og ængstelig
konservativt over ham; han var ikke de ny
Ideers og det kraftige Initiativs Mand. Hans
Deltagelse i den alm. Politik bærer ogsaa
Præget heraf. Med en oprigtig Hengivenhed for
Kongen forenede han en fast Vedhængen ved
den overleverede Forfatning. I de Rivninger,
der i Slutn. af Christian IV’s og Beg. af
Frederik III’s Regering opstod mellem Kongen og
Rigsraadet og Adelen og mellem
Regeringsmændene indbyrdes, søgte han altid at mægle
mellem de stridende Standpunkter, og det lykkedes
ham ogsaa tit, men bringe Udviklingen ind paa
ny Baner formaaede han ikke. I Forholdet til
Udlandet tog han altid til Orde for en fredelig
og forsigtig Politik og fraraadede alle
udæskende Skridt, men savnede den nødvendige Kraft
til at sætte sine Meninger igennem. Til
Rigsraadets to mest fremtrædende Medlemmer
Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested var hans
Forhold ikke godt, og han misbilligede i høj Grad
deres Handlemaade. Han søgte dog en Tid at
mægle mellem dem og Kongen og har sikkert
ikke uden alvorlige Bekymringer set, at deres
Fald blev saa stort, som det blev. For
Retsvæsenet nærede han stor Interesse, og
Hovedæren for den store Reces 1643 maa efter de
nyere Undersøgelser væsentlig tilskrives ham.

C. T. Sehested.
C. T. Sehested.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free