Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seine-et-Oise - Seine-Inférieure - Seip, Didrik Arup - Seip, Karl - Seippel, Heinrich Julius Manfred Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
577792 i 1881. Tætheden beløber sig til 163 Indb.
pr. km2. Det er et jævnt ell. smaabakket Land,
frugtbart og veldyrket, og vandet af Seine,
Marne og Oise. Af Arealet er 72 % Agerland og
Havejord, 1 % Vinplantninger, 3 %
Vinplantninger, 3 % Enge og 12 % Skov. Agerbrug og
Kvægavl er de vigtigste Næringsveje, Havre og
derefter Hvede de mest dyrkede Kornsorter.
Desuden avles Rug og Byg, Kartofler, Sukker-
og Foderroer, Kløver og Hø, Grønsager, Vin og
Frugt (Æbler og Pærer). Der produceres Cider
og fældes en betydelig Mængde Tømmer. Biavl
og Fiskeri spiller ogsaa en vis Rolle. Der
brydes en Del Bygningssten, Kalk og Gips og
fabrikeres Tørv. Fabrikdriften er betydelig og
mangeartet. I første Række maa nævnes Mølleri og
Sukkerfabrikationen. Desuden fremstilles
Brændevin, Kautsjuk, Kemikalier,
Agerbrugsredskaber og Jernbanemateriel, Garn, Knapper, Glas
og Porcelæn (Sèvres). Handel og Omsætning er
navnlig rettet mod Paris. Dept deles i 6
Arrondissementer: Corbeil, Etampes, Mantes, Pontoise,
Rambouillet og Versailles, og har Versailles
til Hovedstad.
(M. Kr.). E. St.
Seine-Inférieure [’sæ.n-æfe’riö.r] (Nedre
Seine), Dept i det nordlige Frankrig,
omfatter den nordøstlige Del af Normandiet, grænser
mod N. og V. til Kanalen (La Manche), mod Ø.
til Dept Somme og Oise og mod S. til Eure, og
har et Flademaal paa 6342 km2 med (1921)
880671 Indb. ell. 139 pr. km2. 1896 havde Dept
827713 Indb. Dept bestaar af frugtbare
Højflader, hvis højeste Punkt er 241 m, og dybt
nedskaarne Dale. Kysten dannes af stejle
Kridtklinter, hvoraf fl. er over 100 m høje, og er
fraset Seine-Mundingen uden Indskæringer. Seine,
der er Dept’s eneste større Flod, bevæger sig i
store Vindinger (Mæandrer) gennem den sydlige
Del af Landet. De nordlige Egne vandes af
talrige, mindre Kystfloder. Af Arealet er 70 %
Agerland og Havejord, medens 6 % er Enge, 2
% Hede og 10 % Skovland. Foruden Hvede og
Havre, der er de vigtigste Kornsorter, dyrkes
Rug og Byg, Kartofler, Sukker- og Foderroer,
Bælgfrugt og Grønsager samt Kløver og Hø,
Hør, Raps og Træfrugt, navnlig Æbler, Pærer
og Blommer. Kvægholdet er stort. Vigtige
Kvægavisprodukter er Smør og Ost, Uld og
Honning, Væve- og Spindeindustrien er meget
betydelig (Bomuld, Faareuld, Hør), og der
udsmeltes Jern, Kobber og Bly og fabrikeres
Maskiner, Metalvarer, Glas, Kemikalier, Papir,
Brændevin og Sukker, Chokolade, Tobak og
Læder. Skibsbygning og Handel drives navnlig i
Dept.’s Hovedbyer Le Havre og Rouen. Dept
deles i 5 Arrondissementer: Dieppe, Le Havre,
Neufchâtel, Rouen og Yvetot, og har Rouen
til Hovedstad.
(M. Kr.). E. St.
Seip [sæ^ip], Didrik Arup, norsk
Sprogforsker, f. 1884, udnævnt 1916 til den
nyoprettede Lærestol i norsk Rigsmaal (hvis Titel senere
ændredes til »norsk Sprogvidenskab«), Formand
i »Bymålslaget« fra 1917 af; Medlem af den
departementale Retskrivningskomité 1916—17.
Skrifter: »Norskhet i sproget hos Wergeland og
hans samtid« (1914); »Lydverket i åsdölmålet«
(1915); »Läneordstudier I og II« (1915, 1919);
»Grundlaget for det norske riksmål« (1916);
»Norsk sproghistorie« (1920); »Dansk og norsk i
Norge i eldre tider« (1921); »Norge. Navnet på
vårt land fra de eldste tider av« (1923); hvortil
er at føje en Række Afh. over norsk Sprog.
Sammen med A. Krogvig og T. Krogsrud har S.
udg. et Læseværk for Folkeskolen, og sammen
med den sidstn. »Norsk riksmålsordbok for
renskrivning og ordbøining« (den fuldstændigste
Ordbog over norsk Rigsmaal). Endelig har han
besørget to Udgaver af Ibsen’s samtlige Værker,
den ene med Varianter, og udgiver, sammen
med H. Jæger, Wergelands samlede Skrifter. S.
har gennem Avisartikler og Foredrag taget
aktiv Del i Maalstriden, og herunder hævdet et
formidlende Standpunkt mellem de konservative
inden begge Lejre. Under Fremhævelse af
Østnorskens jævnbyrdige Ret lige over for de
vestlandske Bygdemaal, som danner Grundlaget for
»Landsmaalet«, har han paavist, hvorledes
Sprogudviklingen i Norge ogsaa før Dansketiden
i mange Maader var parallel med den danske.
Mange Elementer i Rigsmaalet, som før har
været regnet for danske, er i Virkeligheden ogsaa
norske og er opstaaet, før Dansken vandt
Herredømme i Norge. Bl. a. er Navneformen »Norge«
udviklet efter norske Lydlove og benyttet af
Nordmænd alt i det 14. Aarh., hvorfor Forslaget
om at ombytte den med »Noreg« savner
national og hist. Berettigelse.
H. F.
Seip [sæ^ip], Karl, norsk Teolog og Politiker,
f. i Oslo 5. Apr. 1850, d. paa Lillehammer 16.
Septbr 1909. Han blev Student 1867, cand.
theol. 1873; 1874—83 var han Førstelærer ved
Bodsfængslet i Oslo, hvorfra han forflyttedes
som Præst til Åfjord. Ved Siden af sin gejstlige
Virksomhed drev han her en Folkehøjskole.
Allerede som ung Student var han greben af
Begejstring for Folkehøjskolen og for
Landsmaalsbevægelsen, havde 1868 været med om at
stifte »Det norske Samlaget« og samlede »En
liden Visebog for Hjemmet«, der hidtil (1925) er
udkommet i 416000 Ekspl. 1890 blev han Præst
paa Frosta, 1898 Skoledirektør i Nidaros
Bispedømme. Da Gunnar Knudsen 1908 dannede sit
første Ministerium, indtraadte S. i dette som
Chef for Kirke- og Undervisningsdepartementet.
(K. V. H.). Wt. K.
Seippel [’sæ^ipəl], Heinrich Julius
Manfred Alexander, norsk Orientalist,
født 22. Jan. 1851 i Kristianssand, Student 1868,
filologisk Kandidat 1873. Han var 1873—74
Lærer ved det norske Luther College i
Decorah (Iowa, U. S. A.). 1875—86 var han ansat
ved Universitetsbiblioteket i Oslo. Samtidig
studerede han under Vejledning af J. P. Broch
semitiske Sprog og (1882—84) Arabisk og
Persisk i Leipzig under Fleischer og arabiske
Manuskripter ved Bibliotekerne i Paris, Oxford og
London (British Museum). Han udnævntes 1886
til Prof. i semitiske Sprog ved Univ. i Oslo og
har som saadan holdt Forelæsninger over
Hebraisk, Arabisk, Syrisk og Persisk; Afsked 1922.
S. har samlet og udgivet, hvad der i den arab.
Litteratur er skrevet om nordiske Forhold
(Rerum Normannicarum fontes arabici, T. I
[Teksterne] [Oslo 1896]). Stærkt interesseret for
den norske Maalbevægelse har han leveret
fortræffelige Oversættelser paa Landsmaal af
persiske Digte (i »Den 17. Mai« og »Symra«); en
Samling af saadanne oversatte Digte udkom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
