- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
185

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seja - Sejanus, Lucius Ælius - Sejbast - Sejd - Sejer - Sejersted, Johannes - Sejerværk - Sejerø - Sejerø Bugt - Sejerø Nordvestrev - Sejghed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udmunder efter at have optaget Dshalinda,
Selindsha, Gilui o. a., der alle fører mere ell.
mindre righoldigt Guldsand, ved
Blagoweshtshensk i Amur. Af det 1159 km lange Flodløb
er 690 km sejlbare.
M. V.

Sejanus, Lucius Ælius, var under den
rom. Kejser Tiberius en af de mægtigste Mænd
i Staten. Han beklædte den vigtige Post som
Prætorianpræfekt og var i lang Tid den eneste,
hvem den mistænksomme Kejser nærede Tillid
til. Heraf benyttede han sig med stor Klogskab
til at skaffe sig selv personlig Fordel og
optraadte hensynsløst mod sine Fjender, især
Senatorerne og Folk af Aristokratiet, hvoraf
mange blev dræbte ell. landsforviste. Hans Maal var
utvivlsomt at bestige Kejsertronen, og han søgte
derfor at fjerne alle Medbejlere, særlig
Kejserens Slægtninge. Tiberius’ Søn Drusus blev
efter S.’s Tilskyndelse forgiven af sin Hustru
Livilla (23 e. Kr.), og Germanicus’ Enke
Agrippina og hendes Sønner blev deporterede
ell. fængslede (29). Da han havde formaaet
Tiberius til at tage Bolig paa Capreæ, spillede S.
Herre i Rom. Han opnaaede prokonsularisk
Magt og manglede endnu kun den tribuniciske
Magt for saa at sige at være Kejserens
Ligemand. Men da Tiberius pludselig kom efter hans
Færd, lod han ham fængsle, hvorpaa han af
Senatet blev dømt til Døden og henrettet (31).
H. H. R.

Sejbast, se Bast.

Sejd (oldn.), Trolddom, der iflg. de gamle
Nordboeres Forestillinger kunde udøves af
saavel Sejdmænd som Sejdkvinder; dog mest af de
sidste. Iflg. Snorre skal Freja være den, som
har bragt Kendskaben til Sejd fra den ældre
Gudeslægt, Vanerne, hvor den var meget i Brug,
til den yngre Gudeslægt, Aserne. Odin var den
ypperste Kender af S. Ved denne kunde
han vide Folks Skæbne og tilkommende Ting,
paaføre Folk Bane og Ulykke ell. Vanhelse, tage
Folk fra Vid ell. Magt og give andre det. Men
med denne Trolddom, siger Snorre, følger, naar
den fremmes, saa stor Afmagt, at Mandfolk ej
uden Skam synes at kunne befatte sig dermed;
derfor lærte man »Gydjerne« denne Idræt.
G. K-n.

Sejer, dansk Mandsnavn; af oldn. Sigar.

Sejersted, Johannes, norsk Officer, f. i
Stjørdalen 7. Maj 1761, d. i Trondhjem 17. Septbr
1823, Fændrik ved Dragonerne i Kbhvn 1777,
1789 Premierløjtnant ved Infanteriet i Holsten
og hørte da Oberstløjtnant Binzer’s
Forelæsninger i Generalstabslære,
Aide-Generalkvartermester 1794, Kaptajn 1795,
Generalkvartermesterløjtnant 1801 og s. A. med ved Besættelsen af
Lübeck og Hamburg, Major og ansat som
Generalkvartermesterløjtnant i Norge 1807 under
Prins Christian August. 1808 blev han
Oberstløjtnant og Generalkvartermesterløjtnant i den
nyoprettede dansk-norske Generalstab, og var
til Stede ved Affæren i Høland 1808. S. tog
Afsked fra dansk Tjeneste 1814 og blev den første
Chef for den nye norske Generalstab, som blev
oprettet 1814. I 1815 blev han kommanderende
General Nordenfjelds og Kommandant i
Trondhjem, Generalløjtnant 1818. 1813 udarbejdede
han den Defensionsplan, som laa til Grund for
Opmarchen 1814.
M. H.

Sejerværk, mulig af Zeigerværk, ældre
Betegnelse for Ur. Urmageren kaldes Sejermager.
Bruges nutildags i foragtelig Bet.
D. H. B.

Sejerø (Sejrø; i Valdemar’s Jordebog:
Syrø, hos Sakse: Syra), dansk Ø i Kattegat i
Sejerø Bugt, c. 9 km V. f. det nærmeste
Punkt paa Sjælland, Ordrups Næs. Den meget
langstrakte Ø er 11 km fra SØ. (Knoben) til
NV. (Gniben), med en største Bredde af knap
2 km. Øen fremtræder som en lavtliggende
Flade, hvorfra der hæver sig isolerede
Bakkepartier med Toppe paa 20—30 m Højde; de højeste
Punkter er Kongshøj nær Sydenden (30 m) og
Skagelsehøj mod N. (29 m). Utvivlsomt har
Bakkerne engang været mindre Øer og Holme,
som ved en Jordhævhing er forenede til den
nuv. Ø. Jorderne er til Dels lermuldede og
frugtbare, fl. St. dog sandede ell. stenede;
gennemsnitlig gaar der c. 9 ha paa 1 Td.
Hartkorn; Skov findes saa godt som ikke. Af en
tidligere bekendt Samling Kristtorn, som ellers
ikke forekommer vildtvoksende paa Sjælland, er
der nu knap 20 tilbage. S. er 1253 km2, og 1.
Febr 1921 havde den 222 Huse og Gaarde og
856 Indb. (1901: 740, 1850: 576, 1801: 347). Omtr.
midt paa Øen ligger Sejerby med Kirke,
Præstegaard, Skole, Missionshus, Lægebolig, Kro,
Mejerier, Mølle, Telegraf- og Telefonstation,
Brevsamlingssted m. m.; desuden en Havn med
Dybde indtil 3,7 m (anlagt 1904). Paa Øens
NV.-Spids ligger S.-Fyr. S. udgør et Sogn i
Skippinge Herred og et Pastorat i Ods og Skippinge
Herreders Provsti. Den hører til Holbæk Amt,
13. Retskreds og 10. Politikreds med Dommer
og Politimester i Kalundborg, hvorfra der er
daglig Postbaads-Forbindelse med Øen. — De
mange Oldtidslevninger viser, at Øen har været
beboet lige fra Stenalderens Beg.; særlig er den
rig paa Gravhøje, og der er gjort fl. værdifulde
Fund. Ved S. slog Erik Emune Niels’es Søn
Magnus i et Søslag 1131, og Sakse beretter
ogsaa om et Sammenstød her mellem Esbern Snare
og en vendisk Flaade 1170. Kronen solgte Øen
1667, og 1716 kom den i Fr. Rostgaard’s Eje,
som indlemmede den 1741 i det da oprettede
Stamhus Kraagerup; efter dettes Ophævelse 1800
blev den 1805 afhændet til Beboerne. (Litt.:
P. K. Thorsen, »Sprogarten paa S.« [Kbhvn
1894]).
M. S.

Sejerø Bugt, Bugten mellem Sjællands Odde
og Refsnæs. Der er kun ringe Skibsfart paa
den, da der hverken findes Byer ell. store
Udskibningssteder; men den kan besejles af de
største Skibe og har gode Ankerpladser.
G. F. H.

Sejerø Nordvestrev strækker sig med
mindre end 6 m Vand fra Sejerø Nordspids c. 2 km
mod NV. Paa Revet ligger fl. Stenrøser. Uden
for Revet i over 10 m Vand ligger Sejerø
Puller
med 6 à 7 m. Revet og Pullerne er
afmærkede med en Lys- og Klokketønde, der
ligger c. 3 1/2 km NV. f. Sejerø Fyrtaarn.
G. F. H.

Sejghed, den Egenskab hos et fast Legeme
at kunne undergaa en betydelig, blivende
Formforandring uden at brydes. S. er ofte en
værdifuld Egenskab hos Byggematerialer, dels ved
Tildannelsen (en Stang af sejgt Jern kan f. Eks.
bøjes om til en Krog, i Modsætning til en Stang
af skørt Jern), dels under Brugen, idet sejge
Stoffer kan optage store Arbejdsmængder (taale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free