- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
187

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sejle - Sejler (Søv.) - Sejler (se Mursvaler) - Sejlet - Sejlgarn - Sejlmanøvre - Sejlorden - Sejlordre - Sejlrute

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

s. for halv Vind; Vindretningen er her
tværs paa Skibets Kurs, ɔ: 2 Streger (c. 23°)
fra Bi de Vind Sejlads, s. for Vejret:
Vindretningen er her agten for tværs af Skibets
Kurs, betegnes ogsaa med: rumskøds
Sejlads
, s. plat for Vejret: Vindretningen
er her agter ind. s. over Bord: ved at føre
mere Sejl, end Vindstyrken egl. tillader, kan
Stænger, Ræer e. l. knækkes og falde over
Bord. s. paa Loddet: vedblivende at holde
Loddet gaaende for at kontrolere sin Plads og
for under Krydsning i snævert Farvand at
bestemme, naar man skal vende for ikke at gaa
paa Grund.
C. B-h.

Sejler (Søv.), alm. Benævnelse paa et
Sejlskib, særlig ved Prajning fra Udkig, f. Eks.
»Sejler ret for«.
C. B-h.

Sejler {Cýpselus), se Mursvaler.

Sejlet (Vela), en Del af det store paa den
sydlige Himmel S. f. Enhjørningen liggende
gamle Stjernebillede Argo, som Lacaille delte
i Kølen {Carina), Bagstavnen {Puppis), S.
(Vela) samt Masten (Malus), der nu alm.
benævnes Kompasset (Pyxis).

Kølen indeholder efter Backhouse 172 for det
blotte Øje synlige Stjerner, deraf er 1 af
første, strengt taget —0,9, nemlig α, benævnt
Canopus; næst efter Sirius er den Himlens
klareste Stjerne og lyser lige saa meget stærkere
end Vega, som denne overstraaler Regulus.
See har fundet, at den er en Dobbeltstjerne,
men Ledsageren er af 15. Størrelse. Canopus
har en Afstand større end 300 Lysaar, og dens
Egenbevægelse er højst ubetydelig. Dens
Spektrum tilhører Typen F; den er en
Dværgstjerne, har en radial Hastighed af 21
km/sec. fra os. Af andre Dobbeltstjerner nævnes
v af 3. og 7. Størrelse. Af de spektroskopiske
Dobbeltstjerner nævnes a, l og A med Perioder
paa henh. 7, 36 og 195 Dage. I Bagstavnen
kendes nu 136 foranderlige Stjerner, foruden
den 1895 fundne »Nova«. Alle disse er
teleskopiske undtagen 1, som i en Periode paa 36
Dage varierer sin Lysstyrke fra 3,6 til 4,8
Størrelse, R, som i Maksimum naar op til 4,7, men
i Minimum er svagere end 10. Størrelse, og S
i Maksimum 5,8, i Minimum 9,3 Størrelse. Man
kender hidtil 14 med Perioder kortere end
40 Dage. Af Algolstjerner har man fundet 3,
men de 2 er hidtil lidet studeret. Blandt de
teleskopiske bemærkes η, der 1677 var af 4.
Størrelse, 1751 af 2., 1827 blev dens
Variabilitet paavist, 1834 mellem 1. og 2. Størrelse. 1837
tiltog dens Lysstyrke, saa Stjernen lyste lige
saa stærkt som α i Centauren, derpaa aftog
Lysstyrken noget i de flg. Aar for atter at
tiltage. 1843 var den lig Canopus, men nu
aftog den i Lysstyrke, om end meget
uregelmæssig, til den 1868 forsvandt for det blotte
Øje. Siden har dens Lysstyrke været
fluktuerende mellem 7. og 8. Størrelse. For
Øjeblikket er den af 7,8 Størrelse. Stjernens Spektrum
er studeret paa Capobservatoriet og i Agriquipa
fundet at indeholde mange lyse
Vandstoflinier foruden mørke Linier af Typen F. 5.
Af ny Stjerner kender man hidtil kun RS, som
blev fundet fotografisk i Ariquipa paa Plader
fra 8. Apr. til 13. Novbr 1895 med en
fotografisk Lysstyrke fra 8. til 13. Spektret viste
lyse Vandstoflinier samt en lys Linie ved λ
4700. Stjernen staar i den nordøstlige og
tætteste Gren af den kendte »Nøglehultaage«, der
er tegnet af Herschel og fotograferet af Russell
og Gill. Den har en radial Hastighed af 5 km
mod os. Foruden Taage findes der her en
Mængde Stjerner, og Gould har efter sine
Fotografier kortlagt 1497 af disse. Gould har
kortlagt 10 andre Stjernehobe, men disse er
ikke saa rige som den netop nævnte. I det hele
findes der i Kølen en Mængde Stjernetaager
saavel planetariske som ringformede ved Siden
af talrige og meget rige Stjernehobe.

I Bagstavnen {Puppis) tæller Backhouse 211
for det blotte Øje synlige Stjerner; bl. disse
er 9, en Dobbeltstjerne med en Omløbstid efter
See af 22 Aar og med en aarlig Egenbevægelse
af 0,3″ og i sydvestlig Retning; k og N. er
tredobbelte, 19 femdobbelt, σ er en
spektroskopisk Dobbeltstjerne med en Periode paa 258
Dage og en Hastighed i Banen af 88 km. Af de
hidtil kendte 20 foranderlige Stjerner i
Bagstavnen er kun L2 (fra 3,3 til 6,3 med Periode
140 Dage) og V synlige for det blotte Øje, de
øvrige er teleskopiske; V er tillige en
spektroskopisk Dobbeltstjerne med en Periode af 1,45
Dage. Dens Spektrum viser Helium, og dens
Lysstyrke varierer fra 4,1 til 4,9 i en Periode
af 35 Timer (den tilhører β Lyrætypen).

Af Stjernehobe kan mærkes den 5° ret S. f.
α i Enhjørningen liggende, der omslutter en
Stjernetaage, som Herschel fandt at være
planetarisk, men Lassell, Rosse og Roberts har
dels visuelt, dels fotografisk vist, at den er
ringformet. Gould har fotograferet og udmaalt
5 rige Stjernehobe. Ved Siden heraf findes en
hel Del Stjernetaager.

I S. (Vela) har Backhouse 169 for det blotte
Øje synlige Stjerner til 7. Størrelse; af disse
er γ en tredobbelt Stjerne, spektralanalytisk
hører den til de Wolf-Rayet’ske Stjerner; af
andre Dobbeltstjerner kan nævnes δ, λ og μ.
Af spektroskopiske Dobbeltstjerner nævnes κ
og ρ med en Periode paa henholdsvis 117
og 10 Dage og en Hastighed i Banen af 22
og 19 km. Af de hidtil kendte 49 foranderlige
Stjerner i S. er kun N synlig for det blotte
Øje. T, V og SV er kort periodiske
foranderlige Stjerner. Af Algolstjerner kendes der
hidtil 3. 1905 havde man en »Nova« i S. Af de
talrige Stjernehobe har Gould fotograferet og
udmaalt 3.
J. Fr. S.

Sejlgarn, se Rebslagning.

Sejlmanøvre, ved Hjælp af Sejl og Ror at
bringe et Skib til at foretage forsk. Drejninger
og Vendinger, se Manøvre.

Sejlorden (Søv.). Af Sikkerheds-, Manøvre
ell. taktiske Hensyn sejler Krigsskibene, naar
de er fl. samlet under en fælles Kommando,
i en bestemt S., saasom Frontorden,
Kølvandsorden, Kolonneorden, Skakorden, Marchorden.
Kamp- ell. Slagorden.
C. B-h.

Sejlordre (Søv.), Ordre ell. Instruks for en
Flaade- ell. Skibschef vedrørende Hensigten
med Togtet, hvilke Havne der skal anløbes m. m.

Sejlrute (Søv.) er den Vej over Søen, som
Skibet saavidt muligt skal følge for at komme
til Bestemmelsesstedet. Hvor der hersker
stadige Vinde og Strømforhold, angives i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free