- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
191

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sekretær - Sekretær (Rovfugl) - Seksa - Seksagesimalsystem - Seksender - Sekskant - Seksring - Sekstakkord - Sekstant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ministerielle Kontorer og enkelte andre
offentlige Kontorer; ligeledes antages Titlen ofte af
privat ansatte Funktionærer, væsentlig saadanne
som beskæftiger sig med at udføre
Korrespondance for andre. S. bruges endvidere i Bet. af
Skrivebord ell. Møbel til Opbevaring af Papirer
og lignende.
K. Hch.

Sekretær, Slangefalk (Serpentarius
secretarius
Scop.) kaldes en ejendommelig
Rovfugl, der saavel i Udseende som i Bygning er
saa forsk. fra alle nulevende Rovfugle, at den
maa regnes som den eneste Repræsentant i
Nutiden for en rimeligvis meget gammel Fam.
(Serpentariidæ). S. er en anselig Fugl, større
end en Stork, med meget høje Ben, stærkt
forlængede midterste Styrefjer og en lang
Fjerdusk i Nakken; Farven er graa og sort. S.
bebor en stor Del af Afrika, lever i Ørkener og
paa Stepper, hvor den næsten altid færdes
paa Jorden, gaaende ell. løbende. Dens Føde
bestaar af mange forsk. større og mindre Dyr;
berømt er den p. Gr. a. dens Forfølgelse af
Giftslanger, som den angriber med Slag af
Vinger og Kløer, derefter dræber med kraftige
Hug af Næbbet og fortærer hele. Reden
anbringes i en Busk ell. et enligt Træ; indfangne
Unger kan blive meget tamme og holdes let i
Fangenskab.
O. H.

Sekretær (Gypogeranus serpentarius).
Sekretær (Gypogeranus serpentarius).


Seksa [’sæksa], let Aftensmaaltid,
ejendommeligt for Sverige, indtoges opr. Kl. 6 Form.

Seksagesimalsystem (mat.). Ligesom vi i
Decimalsystemet beskriver et Tal ved at
angive, hvor mange Enere, Tiere, Hundreder,
Tiendedele, Hundrededele o. s. v. det
indeholder, udtrykte Babylonierne Tallene i S., hvor
60 træder i St f. 10 som Grundtal; man har
fundet Tabeller over Kvadrat- og Kubiktal
skrevne i dette System, som er et Par Tusind
Aar gamle. Grundtallet 60 kan være blevet
valgt, dels fordi det er deleligt med saa mange
lavere Tal, dels fordi det anvendtes i
Babyloniernes Deling af Vinkler i Grader, Minutter
og Sekunder, der stemmer med vor.
Chr. C.

Seksender kaldes i Jagtsproget Raabukken
(Kronhjorten), naar den faar tre Ender
(Takker) paa hver Stang (Horn).
S. F.

Sekskant (mat.), Polygon med seks Sider.

Seksring ell. Seksæring kaldes i Norge
en Baad med 6 Aarer (-æring hører til
Aare). Se Nordlandsbaad.
H. F.

Sekstakkord, den første Omvending af
Treklangen, med dennes Terts til Bastone; i
Generalbasskriften noteres den ved et 6 over
Basnoden.
S. L.

Sekstant, et af Newton opfundet
transportabelt Refleksionsinstrument. Dets
Konstruktion beror paa Lovene for Lysets
Refleksion og gør det muligt at se paa een Gang
begge de Genstande, hvis Vinkelafstand man
ønsker at maale, hvorved en eneste Pointering
og Aflæsning bliver tilstrækkelig. Ved S. og
Oktant, hvis inddelte Cirkelbue CB udgør
henholdsvis 1/6 og 1/8 af Periferien, har man to
plane Spejl, S og S’, som begge staar lodret
paa Sekstantbuens Plan. Spejlet S’, det mindre
Spejl, staar fast i en af Cirkelbuens Radier,
og dets Glas er kun paa Halvdelen af
Bagsiden belagt, for at Øjet skal kunne se den
ene Genstand gennem den anden klare
Halvpart. Spejlet S, det store Spejl, er fæstet paa
Alhidaden SA, der drejer sig om en Akse, der
staar lodret
paa
Sekstantbuens Plan og
gaar gennem
Cirkelbuen
CB’s Centrum;
den er ved A
forsynet med
en Indeks (s.
d.). Alhidadens
Bevægelse
maaler
Spejlets Drejning.
En Lysstraale
fra P’ vil
reflekteres fra
S til S’ og fra
S’ i Retningen PO. Fra den anden Genstand P
kommer en Lysstraale, der gaar gennem den
ubelagte Del af S’. Ved O vil altsaa Øjet se
begge de Genstande, hvis Vinkelafstand skal
maales, i samme Retning. Ved K har man alm.
anbragt en Kikkert, hvorved man kan se begge
Genstande dække hinanden. Nu vil efter
Lovene for Refleksion den Vinkel, som Retningen
til de to Genstande danner (< P’OP), være
dobbelt saa stor som den Vinkel, Spejlenes Planer
danner (< S’AS). Er Spejlene parallelle, vil en
Genstand ses i samme Retning, enten den
betragtes direkte gennem S’ ell. reflekteret fra S.
Staar Alhidadens Indeks i denne Stilling af
Spejlene paa Cirkeldelingens Nulpunkt B, vil
< POP’ blive udmaalt ved det dobbelte af Buen
BA. For at undgaa denne Fordobling er S.’s
Limbus inddelt saaledes, at hver halve Grad
er mærket som en hel, og man altsaa med en
S. kan maale Vinkler til 120°. Ved Hjælp af en
paa Alhidaden ved A anbragt Nonius kan man
aflæse Vinklen sædvanlig direkte paa 20″. Viser
det sig, at Indeks ikke staar paa Limbens

Sekstant.
Sekstant.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free