Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sektor - Sektor - Sektor-Lukker - Sekularfest - Sekularisation - sekulær - sekulær (geol.) - sekulære Formændringer - Sekund (Tid) - Sekund (matematik) - Sekund (Tone) - sekunda - Sekundakkord - Sekundant - Sekundaveksel - sekundere - Sekundogenitur - Sekundpendul - sekundær - Sekundærbaner - sekundære Dannelser - Sekundærinfektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sektor (astron.), se Zenitsektor.
Sektor (mat.), se Udsnit.
Sektor-Lukker, en fot. Lukker, hvis
Virkemaade beror paa, at en Del tynde,
uigennemsigtige Plader bevæger sig saaledes, at der i
Midten af Lukkeren først dannes en lille
Aabning, der ved Pladernes Bevægelse bliver større
og større, hvorefter den atter ved Pladernes
Tilbagegang bliver mindre og mindre, til der til
Slut atter er lukket for Lysets Gennemgang.
C. E. A.
Sekularfest (af seculum, Tidsalder,
Aarhundrede), Hundredeaarsfest, Aarhundredefest.
Sekularisation, Omdannelse af kirkelige
Institutioner og Omraader til verdslige,
derunder Overførelse af Kirkeejendom til Staten.
Som særlig fremtrædende Eksempler kan
nævnes S. under Karolingerne i Middelalderen, paa
Reformationstiden, under Napoleon og endelig
Kirkestatens S. i nyere Tid.
A. Th. J.
sekulær (nylat.), hvad der knytter sig til et
»Sekel«, et Aarh., et Tidsrum af hundrede Aar.
H. H. R.
sekulær (geol.) kaldes hyppig den meget
langsomt fremskridende, dybtgaaende, kem.
Forvitring, som Undergrundens Stenarter
gennemgaar i Egne med varmt og fugtigt Klima samt
yppigt Vegetationsdække. Ang. s. Hævninger og
Sænkninger, se Niveauforandringer.
J. P. R.
sekulære Formændringer, se Invar.
Sekund, 1/80 af et Bueminut (Buesekund),
betegnet ved ″, ell. 1/60 af et Tidsminut
(Tidssekund) betegnet ved s.
J. Fr. S.
Sekund (mat.), se Grad.
Sekund, det andet Trin i den diatoniske
Tonerække, det mindste Interval i den brugelige
mus. Tonemasse. S. er enten lille: en halv Tone,
stor: en hel Tone, ell. forstørret: tre halve
Toner. Se Interval.
S. L.
sekunda (secúnda, lat.), »anden«; derfor til
Kvalitetsbetegnelse m. H. t. Varer: en ringere
Sort modsat »prima« (Secundavarer); det andet
Eksemplar af et i to ell. fl. Eksemplarer
udstedt Dokument, Kvittering e. l.
Sekundakkord, den Akkord, der opstaar
ved Omvending af en Septimakkord (Firklang),
naar Septimen bliver Bastone.
S. L.
Sekundant (lat.), Vidne ved Duel.
Sekundaveksel. Naar en Veksel udstedes
i fl. Eksemplarer, skal (nord. Vekselloves § 66)
hvert enkelt Eksemplar i selve Teksten betegne
sin Orden i Rækkefølgen. Man kan hertil
benytte de danske Ordenstal (første, anden, tredie
o. s. v.), men i Alm. benyttes de lat. (prima,
secunda, tertia o. s. v.). Naar Eksemplarerne
ikke er saaledes betegnede, gælder ethvert af
dem som en selvstændig, i eet Eksemplar
udstedt Veksel. Grunden til, at man udsteder en
S., kan være den, at første Eksemplar (prima)
er bortkommen, ell. at man vil sikre
Vekselmodtageren mod denne Eventualitet. Navnlig
naar Veksler skal sendes til ell. fra oversøiske
Pladser, er det alm., at man udsteder dem i fl.
Eksemplarer, som afsendes paa forsk. Dage ell.
ad forsk. Veje.
(E. M.). J. Th.
sekundere, at udføre en Understemme i et
Musikstykke, at ledsage Hovedstemmen.
S. L.
Sekundogenitur (nylat.), en Bestemmelse i
den saakaldte Privatfyrsteret saavel som
undertiden ogsaa i visse højadelige Familiers
Successionsordninger, hvorved der ved Siden af den
første fødtes fortrinlige Arveret (Primogenitur)
ogsaa gælder en særlig Successionsret for den
næstældste Søn fremfor andre Medlemmer af
Familien til visse Formue- ell.
Herskerrettigheder. Saaledes gjaldt i den habsburgske
Fyrsteret lige til 1859 den Ordning, at medens
Kejserens ældste Søn havde Krav paa Østerrigs
Krone iflg. Primogenitur, nedarvedes Retten til
Storhertugdømmet Toscana efter Reglerne
for S.
K. B.
Sekundpendul, et Pendul, der udfører
en Enkeltsvingning i et Sekund.
A. W. M.
sekundær (nylat.), efter Ordets egl.
Betydning: hvad der følger efter det »første«, i anden
Linie, underordnet o. l.
H. H. R.
Sekundærbaner, Jernbaner af underordnet
Betydning, d. s. s. Sidebaner og Lokalbaner. Se
Jernbaners. 927 o. fl. St.
G. K.
sekundære Dannelser kaldes i al Alm.
Mineraler og Bjergarter, som ere opstaaede ved
Sønderdeling af andre, tidligere eksisterende
Mineraler ell. Bjergarter. I anden Bet. bruges
Betegnelsen s. D. for de mesozoiske Aflejringer
(Trias-, Jura- og Kridtformationerne).
J. P. R.
Sekundærinfektion, Infektion, der optræder
i Tilslutning til en allerede eksisterende, af
Mikrober af anden Art end S.’s frembragt (Primær-)
Infektion. I mange Tilfælde baner
Primærinfektionens Mikrober tydeligt Vej for de senere
tilkommende ved paa, en ell. anden Made at
svække Værtsorganismens almene
Forsvarskræfter ell. gøre Vævs- og Blodstofferne lettere
assimilerbare for de nye Mikrober. Som Eks. kan
nævnes den ofte forekommende S., der ses i
Tilslutning til Primærinfektion med visse,
saakaldte filtrerbare Virusarter. Saaledes findes
ved den for Svin alvorlige Svinepest meget
ofte Bakterier af Paratyfusgruppen voksende i
Blod og Vævsvædisker. Disse saakaldte
Svinepestbakterier blev derfor i lang Tid anset for
Sygdommens Aarsag, medens man nu er klar
over, at denne er et filtrerbart Virus, der først
inficerer og saa baner Vej for
»Svinepestbakterierne«. Ved Menneskets pandemiske Influenza
(der muligvis ogsaa skyldes et filtrerbart Virus),
findes meget ofte S. med Pneumococcer,
Streptococcer etc., og denne S. er ofte langt
alvorligere end den primære Infektion. Antagelig er
den af Pfeiffer c. 1890 beskrevne
»Influenzabacil« ligeledes en sekundært inficerende
Mikrob. Stivkrampebakterier er ofte kun i Stand
til at udvikle sig i Saar (og her danne Gift), naar
Saarene i Forvejen ell. samtidig er inficerede
med alm. Saarmikrober som Stafylococcer. I
mange Tilfælde kan det i øvrigt være vanskeligt
at afgøre, hvilken Infektion der er den primære,
respektive om det drejer sig om samtidig
Infektion (Simultaninfektion). Infektion med
samme Art Mikrober, der allerede har inficeret,
forekommer, saakaldt Superinfektion. Forløbet
af denne kan da i paafaldende Grad afvige fra
den første Infektions Symptomer (Eks.: Syfilis,
Tuberkulose).
O. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
