- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
194

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sekundærstrøm - Sekuritet - Sekvens - Sekvester - Sekvester - Sekvestration - Sekvestrotomi - Sel - Sel (Herred) - Sela - Selache - Selachier - Seladon - Seladonit - Seladon-Porcelæn - Selaginella

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sekundærstrøm, en elektrisk Strøm, der
fremkaldes ved Variationer i en anden Strøm,
Hovedstrømmen ell.
Primærstrømmen. Se Induktion og
Induktionsapparater.
A. W. M.

Sekuritet (lat.), Sikkerhed, kan bruges
som Betegnelse for et Dokument, der tjener til
Sikring af en Formueret.
(E. M.). J. Th.

Sekvens (lat.) kalder man i
Kompositionslæren en trinvis Forskydning af et Motiv fra et
Tonetrin til et andet.
S. L.

Sekvester (lat.), Sekvestration, er et
Udtryk, der i forsk. ældre danske Love —
ligesom »Beslag« — bruges som Betegnelse for
Arrest paa et større Formuekompleks.
Undertiden bruges Ordet dog ogsaa i videre Forstand
som tillige omfattende Eksekution. Om S. i
Anledning af Embedsmænds Kassemangel gælder
nogle særlige Regler iflg. Alm. Kassefrd. 8. Juli
1840 (§§ 6 og 56).
(E. T.). A. D. B.

Sekvester (lat.) kalder man de større ell.
mindre Stykker Knogle, der afdør og løsner sig
ved den sygelige Proces i Knoglen, der kaldes
Nekrose (s. d.), og som oftest slutter sig
til Benbetændelser,
Benmarvsbetændelser, Benhindebetændelser
(Ostitis, Osteomyelitis, Periostitis). S. kan være
saa stort, at det bestaar af en hel Knogles
Diafyse (se Ben), ell. det kan indskrænke sig til
mindre, ja ganske smaa Stykker. Den
kompakte Bensubstans i de lange Knogler og de
flade Knogler er hyppigst Sædet for Dannelse
af S., der dog kan vise sig i alle Slags Knogler.
S. vedligeholder Suppuration og bør fjernes ad
operativ Vej.
(E. A. T.). V. Sch.

Sekvestration, se Sekvester.

Sekvestrotomi, Operation for at fjerne et
Sekvester.

Sel kaldes i Norge et Sæterhus. Ordet er
beslægtet med Sal.
H. F.

Sel, Herred, Nord-Gudbrandsdal
Sorenskriveri, Gudbrandsdal Politidistrikt, Opland
Fylke, 432,4 km2 med (1920) 2283 Indb. S., som
svarer til S. Sogn af S. Præstegæld, ligger
omkring Laagen og Ottas nedre Løb og grænser
mod N. til Dovre og Rondane. Fjeldene naar i
Formokampen i Ø. 1429 m, mens Rondane i Ø.
i Storronden naar op i 2142 m. Af Arealet er
8,38 km2 Ager og Eng, 3,02 km2 Udslaatter, 68,8
km2 Skov, 7,39 km2 Ferskvand, Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Den vigtigste
Næringsvej er Kvægavl, idet der findes fortrinlige
Sæterbeiter. Her findes de største Sætergrænder i
Norge: Hovringen, Mysusæter, Vaalaasæter m.
fl. Der er adskillig Stenindustri, Skifer og
Klæbersten omkr. Otta. S. Kobberværk blev
ødelagt ved Flom i 1789. Ved Otta Jernbanestation
er der nu en landsbymæssig Bebyggelse med
Apotek, fl. Hoteller og Sparebanker, med (1920)
452 Indb. Hovedvej og Dovrebanen passerer
gennem Herredet. Der er livlig Biltrafik med
fl. Ruter, der befordrer den stigende
Turisttrafik. Syd for Otta paa Laagens østre Bred ved
Kringen er rejst en Støtte til Minde om
Bøndernes Sejr i 1612 over Skotterne under Oberst
Sinclair. Jernbanen har Stationerne S. og Otta.
Antagen Formue 1922 var 7126000 Kr. og
Indtægt 2 Mill. Kr.
M. H.

Sela, en af de gl. Edomitters vigtigste Byer,
senere Sæde for Nabatæernes Konger, laa omtr.
125 km NNØ. f. Akaba-Bugtens nordligste Spids
og omtr. 100 km SSØ. f. Sydspidsen af det døde
Hav, Ø. f. den Indsænkning (»El-Gohr«), der
fortsætter Akaba-Bugten mod N., og i hvis
nordlige Fortsættelse det døde Hav og
Genesareth-Søen ligger. Stedet, hvor S. laa, var en af stejle
Klipper omgivet, vel vandet og frugtbar Dal.
S., der betyder »Klippe«, kaldtes af Grækerne
Petra og omtales oftere af gr. Geografer. Byen,
der ogsaa nævnes af arab. Geografer, besøgtes
først af Burckhardt og beskreves udførlig af
Grev Léon de Laborde (Voyage de l’Arabie
Pétrée
[1830]). Senere er der i Klipperne omkr.
det gl. S. af fr. Missionærer o. a. opdaget en
Del vigtige nabatæiske Indskrifter, ligesom der
ogsaa er fundet adskillige i Klipperne
indhuggede Gravkamre. Byen S. (Petra) var et
vigtigt Punkt for Oldtidens Karavanhandel og
derved Sæde for en velhavende Befolkning. Under
Trajan kom S. under Romerne, og under
Hadrian opkaldtes den efter denne Kejser og fik
Navnet Adrianopolis, men Byen fik aldrig mere
den Bet., den havde haft i Uafhængighedens
Dage.
V. S.

Selache [-ke], se Brugden.

Selachier [-kiər] (Selachii), d. s. s.
Tværmunde.

Seladon [fr. sela’då], egl. fr. céladon, kaldes
en bleggrøn ell. graagrøn Farve; Navnet bruges
f. Eks. i Keramikken. Det stammer fra D’Urfé’s
Hyrderoman »Astrée« (17. Aarh.), hvor en af
Personerne, en bly og smægtende Elsker,
hedder saaledes.
E. G.

Seladonit, se Grønjord.

Seladon-Porcelæn tilhører opr. den ældste
Gruppe af kin. Porcelæn, men er forøvrigt, med
mere ell. mindre Held, frembragt i alle større
Porcelænsfabrikker. Glasuren, der giver S.
Navn, er altid jernholdig, grønlig og
uigennemsigtig. Den er ofte krakeleret. For at fremhæve
dette, farves og tildels tilsmeltes Ridserne i en
Efterbrænding, hvori man tilsidst reducerer
Ilden stærkt (smøger), saaledes at den fremkomne
Røg farver Krakeleringen mørkt.
Arn. K.

Selaginella Spring., Slægt af
Dværgulvefodfamilien, i den ukønnede Generation
fleraarige Urter med tynde, skøre og gerne
krybende Stængler, der er trinde ell. oftere
kantede ell. flade; i sidste Fald er de dorsiventralt
byggede, man skelner mellem en Over- og en
Underside; deres Forgrening er hyppigst rig og
tilsyneladende gaffelformet. Fra
Forgreningspunkterne udspringer de saakaldte »Rodbærere«,
som i deres Spids bærer Rødder; Rodbærerne
er ligesom Rødderne geotropiske. Bladene er
egl. modsatte, men p. Gr. a. Dorsiventraliteten
sidder de ikke i Bladrækker, der er vinkelrette
paa hinanden; paa Stængelens Overside findes
ofte to Rækker smaa Blade, fra Flankerne ell.
fra Undersiden to Rækker større Blade; hos
nogle Arter er dog Bladene spredte, og selv
hos samme Art kan de være baade modsatte og
spredte. De er smaa, udelte og forsynede
med kun een Nerve; en lille Skedehinde findes.
De frugtbare Blade er hyppigst forsk. fra de
golde og samlede i en aksformet Stand. Denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free