Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seland, Hans Andreas Johannesson - Selangor - Selanik - Selaslys - Selb - Selborne - Selborne, William Waldgrawe Palmer - Selbu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grunn« (1919), »Arbeidsmann« (1922),
»Einbøling« (1923). Han fortæller om
Nyrydningsstræv og skildrer Glæden ved Jordarbejdet og
den Tilfredsstillelse og Lykke, det giver sjælelig,
trods alt Slid og al Møje. Der er ogsaa et
betydelig religiøst etisk Drag over hans
Digtning, og det har undertiden fortættet sig til
selvstændige Skildringer af de religiøse
Brydninger og Modsætninger, baade i den enkelte
Personlighed og i Bygdelivet (Trilogien
»Synkvervd« (1902), »Tvo herrar« (1911), »Vegvill«
(1917), »Steinar Aasland« (1906). Hans lyse Tro
løser Vanskelighederne uden alt for dybsindige
Grublerier og en vis lun Godslighed lægger
ofte Smil over Bekymringerne. Det kommer
kanske endda stærkere frem i hans fine, smaa
Barnefortællinger, »Prinsesse Gullsko« (1901),
»Dagros og andre dyr« (1907), »Reidar unge«
(1910) og »Ivar den spake« (1916). Adskillige
Stykker fra dem er optaget i norske
Læsebøger. En mere indgaaende Skildring af en
enkelt Livsskæbne har han givet i »Erik Jonsvoll«
(1915). S.’s Forfatterskab falder noget spredt, og
hans Bøger bliver undertiden mere
Programskrifter end fuldgyldige Kunstværker. Som
Folkepsykolog er han betydelig, og paa en
ejendommelig Maade forbinder han dybt Alvor
og lun Humor. Hans Stil er rammende,
enkel og naturlig, og i den Henseende har han
haft adskillig Betydning for Udviklingen af
det nynorske Maal, som han altid skriver.
Han har i mange Aar redigeret »Grannen«,
et lidet historisk Tidsskrift for Flekkefjord
og Opland og desuden skrevet om den Slags
Emner i »Syn og segn« og »Norsk Folkekultur«
o. a. St. Han har oversat en Del Salmer (»Helg«
1919) og udg. en Skildring »Um Amerika og
frendefolket i vesterheimen« (1904). Fra sin
sidste Tur derover har han sendt hjem en
Række Breve (trykt i »Nationen« 1925). (Litt.:
»Nora« [1894]; norske »Dagbladet« [1900, Nr
315; »Norig« [1917]; »For Bygd og By« [1917]).
Olav Midttun.
Selangor (Salangor), britisk Vasalstat
hørende til Federated Malay States paa Malaka,
8000 km2 med (1921) 401009 Indb., 267165 Mænd,
133844 Kvinder. Hovedmassen af Indb. er
Kinesere. Hovedstad er Kwala Lampur, der er
forbunden med Havnestaden Kelang ved en
Jernbane. S. er rig paa Tinmalm, hvoraf
Produktionen er i rask Fremgang. Agerbruget
frembringer Sago, Peber, Kakao, Sukker, Tobak o.
s. v. Indførselen havde 1921 en Værdi af 4,5
Mill. £ St., Udførselen 5,7 Mill. £ St.
M. V.
Selanik, se Saloniki.
Selaslys, se Kulgas, S. 859.
Selb [zælp], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Oberfranken i de nordøstlige
Fichtelgebirge ved Egers Biflod S., har (1919) 12453
Indb. Fabrikation af Bomuldsvarer, Træuld,
Papir, Porcelæn, Savskæreri, Syenit- og
Granitbrud.
(Joh. F.). O. K.
Selborne [’se£bən], 1) Roundell Palmer,
Lord, eng. Statsmand, f. 27. Novbr 1812, d. 4.
Maj 1895. Som R. Palmer blev han 1837
Sagfører i London og var 1847—57 Medlem af
Underhuset. Genvalgt 1861 blev han Juli s. A.
Solicitor- og 1863 Attorney-general indtil Juli
1866, men han vilde ikke Decbr 1868 modtage
Værdigheden som Lordkansler, fordi han
misbilligede Gladstone’s Plan om at ophæve den
irske Statskirke. Derimod tog han i de flg. Aar
virksom Del i Lovgivningsarbejdet og var
1871—72 en af Regeringens Kommissærer i
Alabama-Sagen. Til Løn blev han Oktbr 1872 ophøjet til
Peer som Lord S. og Lordkansler indtil Febr
1874. Han indbragte i denne Stilling et
Lovforslag om Sammensmeltning af de store eng.
Domstole og gav derved Stødet til den omfattende
Retsreform, som først afsluttedes 1876. Han
blev paa ny Lordkansler under Gladstone Apr.
1880—Juni 1885, men vilde ikke overtage Posten
3. Gang Febr 1886, fordi han var en
Modstander af Irlands Selvstyre. Han skrev 1886—88 to
lærde Skrifter til Forsvar for den eng.
Statskirke. 1892 blev han forfremmet til Jarl S.
1896—98 udgaves hans Erindringer (2 Bd) og
1898 hans Breve særlig om religiøse Emner.
E. E.
Selborne [’se£bən], William Waldgrawe
Palmer, Jarl af, eng. Politiker, f. 17. Oktbr
1859, bar indtil sin Faders Død Titlen Viscount
Wolmer, studerede i Oxford, blev Medlem af
Underhuset 1885 som Liberal, men gled med
de liberale Unionister over til de Konservative
og var i sin Svigerfader Salisbury’s Regering
Understatssekretær for Kolonierne 1895—1900,
Marineminister 1900—05, derefter indtil 1910
Guvernør i Transvaal og Højkommissær for
Sydafrika, virkede under de meget vanskelige
Forhold med stor Takt og Dygtighed og
fremmede energisk Ordningen af de sydafrikanske
Statsforhold paa Forbundstankens Grund.
1915—16 var han Englands Landbrugsminister.
H. J-n.
Selbu, Herred i Strinda og Selbu
Sorenskriveri, Uttrøndelag Politidistrikt,
Sør-Trøndelag, Fylke, 1254,2 km2 med (1920) 4217 Indb. S.,
der tillige omfatter Selbu Sogn med
Selbustranden Kapel under Selbu Præstegæld, begrænses
af flg. Herreder: Klæbu, Strinda, Malvik,
Stjørdal, Hegra, Meraaker, Tydalen, Holtaalen og
Singsaas, hvorhos det har et Grænsepunkt
fælles med Flaa og Horg Herred. S.’s gamle Navn
er Selabú. Herredet ligger omkr. den midtre og
østre Del af Selbusjøen (160 m o. H.; 59
km2, hvoraf 52 km2 inden for dette Herred) og
den nedre (vestre) Del af Elven Neas Dalføre.
Herredet maa i det store betragtet
kaldes et Fjelddistrikt, blandt hvis højeste Toppe
kan nævnes Fongen (1459 m), Ruten (1173 m)
og Melshogna (1033 m), alle i Grænsen mod
Tydalen, samt Storskarven (1180 m),
Grænsepunkt mod Meraaker og Hegra, tillige med
Bukhammeren (1082 m) og Bringen (1058 m), begge
i Grænsen mod Holtaalen. — Kun en
forholdsvis liden Del af Herredet er skikket til
Agerbrug, derimod har det gode Beiter og store
Skovstrækninger. Af Arealet er 31,33 km2 Ager
og Eng, 13,56 km2 Udslaatter, 202,2 km2 Skov, 55
km2 Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld
og Myr. Den meste Bebyggelse findes i
Dalførerne og ved Selbusjøens sydøstlige Ende. Paa
Søens nordre Bred hen imod dens østre Ende
findes Bygdelaget Stranden og et Stykke op i
Neadalen den lille Bygd Floren.
I S. var der i ældre Dage ikke liden
Bjergværksdrift paa Kobber, dels i det nuv. S., dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
