Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selfgovernment - selfmade-man - Selichot - Seliger - Seliger, Max - Seligman, Edwin Robert Anderson - Seligmann, Georg Sofus - Seligmannit - Selim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
of the privy Council. Iøvrigt er de
»selvregerende« Kolonier, der ogsaa siges at have
»ansvarlig« Regering i Modsætning til de Kolonier,
der kun har repræsentativt Styre, retligt og
faktisk saa godt som uafhængige suveræne
Stater, blot forbundne med Storbritannien i et
Forsvarsforbund med samme Monark som
Overhoved. De har deres egen Hær og Flaade,
egen Toldpolitik, egen Udenrigsminister og er
efter Verdenskrigen selvstændigt
repræsenterede ved Siden af England i Folkenes Forbund,
ligesom ingen af England afsluttet Traktat mere
bliver bindende for dem uden deres eget
Samtykke. — S. har flg. eng. Besiddelser: Dominion
of Canada, Newfoundland, Australien
(Commonwealth of Australia), New Zealand,
Syd-Afrikas Union og i Europa den ny irske Fristat.
K. B.
selfmade-man [’se£fmeid-’män] (eng.), en
»selvgjort Mand«, ɔ: en, der ved egen Kraft
har arbejdet sig op fra en lav Stilling.
Selichot [seli’ko.þ] (hebr.), Jødernes Bønner
paa Fastedage, der giver Udtryk for Bod,
Syndsbekendelse og Klager. Ordet betyder egl.
»Tilgivelse«.
J. P.
Seliger [’sjeljigir], Seligerozero,
Ostaschkov-Søen, Sø i Storrusland paa Grænsen af
Guvernementerne Tver og Novgorod, ligger i
Valdaj-Højderne 252 m o. H. og har gennem den 27 km
lange Selisharovka Afløb til øvre Volga. S. er
86 km lang og 32 km bred og har et Areal paa
260 km2. I Søen findes c. 160 Øer, af hvilke
Shitny bærer det saakaldte Nil-Kloster
(Nilovskaja pustynj), der er et berømt Valfartssted.
Paa en Halvø ligger Byen Ostaschkov.
(H. P. S.). N. H. J.
Seliger [’ze.ligər], Max, tysk Maler og
Raderer, f. Maj 1865 i Bublitz, d. 10. Maj 1920 i
Leipzig. Han blev 1904 Lærer ved Berlins
Kimstindustriskole, senere Prof. og Direktør for
Akademiet for grafisk Kunst i Leipzig. Han har
indtaget en fremragende Stilling i dekorativ
Kunst baade som Lærer og med egne Arbejder:
Udkast til malede Vinduer, Vægbilleder,
Mosaik, Illustrationer til Bøger, Ex libris etc.
(saaledes Mosaikker og Glasmalerier for
Kaiser-Wilhelm Gedächtnisskirche i Berlin og
Vægbilleder i Gymnasiet i Wurzen).
A. Hk.
Seligman [’se£igmən], Edwin Robert
Anderson, amer. Socialøkonom og
Beskatningsteoretiker, f. 25. Apr. 1861 i New York.
Siden 1885 har han været knyttet til Columbia
Univ., fra 1891 som Prof. i Samfundsøkonomi
og Finansvidenskab. Som Teoretiker staar S.
den østerr. Skole nær og lægger saaledes
afgørende Vægt paa Værdilæren. S. anses som
en af Nutidens største Skatteteoretikere; han
hævder, at enhver er pligtig til at støtte Staten
og underholde sig selv, og hvert Individ bør
derfor beskattes efter sin Evne til at betale
Skat. S. lægger derfor særlig Vægt paa
Indkomstskatten. Af hans Værker kan nævnes:
Finance statistics of the american commonwealth
(1889), The shifting and incidence of taxation
(1892), Progressive taxation in theory and
practice (2 Bd, 1894) og Essays in taxation
(1895). Megen Opsigt vakte hans
historisk-filosofiske Skrift The economic interpretation of
history (1902), hvori han paa væsentlige
Punkter giver den af Karl Marx formulerede,
saakaldte »materialistiske« Opfattelse af den hist.
Udvikling sin Tilslutning. Endvidere: Principles
of economics (1905), The crisis of 1907 in the
light of history (1908), The income tax (1911),
Currency inflation and public debt (1921). S.
har siden 1886 været Medudgiver af Political
Science Quarterly; han deltager derhos i
Redaktionen af den ved Columbia College udgivne
Samling af Studies in History, Economics and
Public Law og er en af Stifterne af American
economic association.
Sv. N.
Seligmann, Georg Sofus, dansk Maler,
f. i Kbhvn 22. Apr. 1866, d. 20. Aug. 1924.
Student og cand. phil., derefter kunstnerisk
uddannet paa de fri Studieskoler først under Fr.
Schwarz, senere under Krøyer og Tuxen. 1887
debuterede han paa Charlottenborg, hvor han
senere bl. a. udstillede »Søndag i
Thorvaldsen’s Museum« (1888) og »Spillestuen i
Studenterforeningen« (1889), der indbragte ham en
Medaille paa Verdensudstillingen i Paris,
desuden fl. karakterfulde Portrætter, deriblandt
Niels Skovgaards (1890). Fra 1892 var S.
knyttet til den fri Udstilling. Han har malt
baade Portrætter, Genrebilleder og Landskaber.
Fra senere Tid kan nævnes »En Musikaften«
med den violinspillende Prof. Neruda som
Hovedfigur (1906). Desuden har han malt en Del
Interiører og Studier fra Thorvaldsen’s Mus.
og nogle Billeder fra et længere Ophold i
Belgien, særlig Brügge (1905).
(S. M.). P. J.
Seligmannit, se Bonmonit.
Selim er Navn paa tre osmanniske Sultaner:
1) Selim I, med Tilnavnet Javuz ɔ: den
Haarde, 1512—21, førte en kraftig
Erobringspolitik, bekæmpede Perserne, hovedsagelig af
religiøse Grunde, og indtog 1517 Ægypten,
ligesom han vandt Herredømmet over de hellige
Byer Mekka og Medina. S. tillagde sig
derefter Titel af Kalif, de Troendes Behersker,
og han og hans Efterfølgere blev ogsaa
anerkendte i Islam som saadanne. S. var en
fortræffelig Organisator af Flaaden og som de
fleste ældre tyrk. Sultaner en ivrig Mæcen over
for Skønlitteraturen og Videnskaben; han var
ogsaa selv en ypperlig Digter (paa Persisk).
2) Selim II, kaldet Mest (Drankeren),
1566—74, lod fuldstændig sine Vesirer og
Generaler lede Rigets Anliggender. Tyrkiet
optræder endnu under ham erobrende, men det
store Nederlagi i Søslaget ved Lepanto er et af
Tegnene paa det allerede indtraadte Forfald.
3) Selim III, 1789—1807, er den første
Reformator paa den osmanniske Trone. Hans
Regeringstid blev en stadig Brydning mellem
Suverænens Bestræbelser for at redde sit Rige
ved en Omorganisation efter europ. Mønster,
og saa de mange ydre Krige og indre
Opstande, som fuldstændig lammede disse
Bestræbelser. Den ved de napoleonske Krige vakte Uro
berørte ogsaa Tyrkiet, som ved Bonaparte’s
Tog til Ægypten kom i Krig med Frankrig, men
senere blev vundet fuldstændig af Napoleon’s
Udsending, den dygtige Diplomat Sebastiani.
S.’s Reformforsøg vakte baade den ortodokse
Gejstligheds og Janitsharernes Uvillie, og ved
et Folkeoprør Maj 1807 blev han afsat. Da hans
Tilhænger Vesiren Mustafa Bairaktar rykkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
