Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selim - Seline - Selinum - Selinus - Selje - Selje (se Pil) - Seljord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frem for at befri ham, blev han myrdet i
Fængslet Juli 1808.
J. Ø.
Seline (Selinum L.), Slægt af Skærmplanterne
(Fennikel-Gruppen), fleraarige Urter med
2—flere Gange delte Blade. Storsvøbet er faabladet
ell. mangler; Smaasvøbet er vel udviklet.
Blomsterne har hvide, omvendt hjertedannede
Kronblade, der er indbøjede i Spidsen. Frugterne
er aflangt-ægrunde og har mere ell. mindre
tydelig vingede Ribber. Kommenbladet
S. (S. carvifolium L.) er fleraarig og indtil 1 m
høj, har 2—3-dobbelt fjer snitdelte Blade med
lancetdannede og brodspidsede Afsnit og meget
korte Bladskeder. I Tørvemoser og Enge, hist
og her i Danmark, sjælden i Norge (sydøstlige).
Den blomstrer i Højsommeren.
A. M.
Selinum, se Seline.
Selinus (Selinúnt) var i Oldtiden en af
de betydeligste gr. Byer paa Sicilien. Den var
anlagt paa Øens Sydvestkyst i Midten af 7.
Aarh. f. Kr. ell. noget senere af Nybyggere fra
det siciliske Megara; Befolkningen var dorisk.
Den laa paa to parallelle Højderygge og var
prydet med en Mængde Templer og andre
Pragtbygninger. S. var en Tid lang en rig og
blomstrende Stad, som udbredte sit
Herredømme over en betydelig Del af det vestlige
Sicilien, men fik i Karthagerne farlige
Medbejlere. Da Karthagerne 480 f. Kr. angreb
Grækerne paa Sicilien, svigtede Selinuntierne
ganske vist deres Landsmænd, men senere kom S.
i et daarligt Forhold til Karthagerne, for hvis
Angreb den faldt 409, hvorefter den med
enkelte Afbrydelser førte en kummerlig
Tilværelse under karthagisk Overherredømme, indtil
Byen under den 1. puniske Krig blev helt
ødelagt (249). Om dens tidligere Glans vidner
endnu Ruinerne af. 8 Templer i dorisk Stil, deraf
5 paa Stadens Borghøjde paa den sydlige Del
af den vestlige Højderyg og 3 paa den østlige
Højderyg. Særlig berømte er de Relieffer, som
har siddet i Metoperne paa nogle af disse
Templer, og som nu findes i Museet i Palermo.
De repræsenterer for os et af de ældste Trin
i den gr. Billedhuggerkunst (se
Billedhuggerkunst, S. 235). Ved Udgravninger, som
har fundet Sted i Løbet af 19. Aarh., er der
ogsaa fremkommet Levninger af Stadens Mure
samt af Huse fra forsk. Perioder og desuden
Fundamenterne af et Teater. (Litt.:
Serradifalco, Antichità di Sicilia, II [Palermo
1834]; Hittorf og Zanth, Architecture
antique de la Sicile [Paris 1870]; Benndorf,
»Die Metopen von S.« [Berlin 1873];
Koldewey og Puchstein, »Die griechischen
Tempel in Unteritalien und Sizilien« [Berlin
1899]; Hulot og Fougères, Sélinonte
[Paris 1910]).
H. H. R.
Selje, Herred, Nordfjord Sorenskriveri,
Fjordane Politidistrikt, Sogn og Fjordane
Fylke, 242,8 km2 med (1920) 3619 Indb. S., der
udgør S. Sogn med Leikanger Kapel af S.
Præstegæld, begrænses af Herrederne Sande,
Vanylven, Daviken og Nord-Vaagsøy, hvorhos
det mod V. grænser til Havet. (Stat ell.
Statlandet, der tilhører dette Herred, regnes som
Grænse mod Nordsøen og Atlanterhavet).
Herredet, hvis gamle Navn er Selja, bestaar af
Statlandets store Halvø mellem Vanylvsgabet
og dettes Forlængelse Vanylvsfjorden i NØ. og
Sildegabet i SV. Af Øer mærkes Barmen, 9 km2,
Silden, 1 km2, og S. med Klosterruiner.
Statlandet strækker sig i nordvestlig Retning ud
i Havet. Det er en lang, smal Halvø, som ved
Mandseidet, 13 km bredt, hænger sammen med
Nordfjords Fastland. Statlandets
gennemsnitlige Højde er omtr. 450 m. Den højeste Top
er Tarvalseggen (651 m) lige op for S.
Hovedkirke. Af Fjeldtoppe længere ude kan nævnes
Falkehytten (542 m), og yderst Kjærringa (511
m). Fra Leikanger Kapel paa Statlandets
nordøstlige Side gaar i nordvestlig Retning, tværs
gennem hele Halvøen, en Dalsænkning,
Mørkedalen, i hvilken findes 3 større Vande. Det
dyrkbare Land paa Statlandet er ikke stort;
Gaardene ligger spredt omkring. De vigtigste
Næringsveje er Fiskeri og Fædrift. Af Arealet
er 19,59 km2 Ager og Eng, 3,58 km2 Skov,
Resten er Ferskvand, Snaufjeld og Myr. De
imellem Mandseidet og Ulvesundet værende
Halvøer er alle bjergfulde med enkelte Toppe paa
op til 700 à 800 m’s Højde. Naar undtages langs
Ulvesundet er Egnen kun sparsomt bebygget.
N. f. sidstnævnte ligger Øen S. (1,5 km2) med
kun nogle faa Beboere. Paa denne Ø, der har
givet Herredet Navn, findes Rester af S. Kloster
ell. egl. af Skt Albani Benediktinerkloster og
Skt Suniva Kirke og Hule. Øen var i sin Tid
Sæde for en Biskop, indtil dennes Bopæl efter
Oprettelsen af Købstaden Bergen forlagdes did.
De fleste andre til Herredet hørende Øer er
ubeboede. Statlandets Nord- og Vestkyst
saavel som Vaagsøys Vestkyst er vejrhaarde og
uden gode Havne. Udbyttet af Fiskerierne var
1918 c. 500000 Kr. Af industrielle Anlæg
mærkes en Tøndefabrik, en Motorfabrik og to
Trævarefabrikker.
Paa S. Præstegaard (Hove) er de to Brødre,
Digterne Claus og Peder Harboe Frimann
fødte, henh. 1746 og 1752. Herredets Veje er
ikke mange. Der fører Vej over Mandseidet
samt fra S. Hovedkirke over til Sandvik ved
Vanylvsfjorden (Sandvikseidet), saavel som
længere ude paa Statlandet fra Gaarden Drage
ved Sildegabet til Leikanger Kapel (Dragseidet).
Desuden gaar der Vej gennem Mørkedalen paa
Statlandet til Leikanger Kapel og derfra videre
langs Vanylvsfjorden til Sandvik. Antagen
Formue 1922 var 3760000 Kr og Indtægt 906000 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland, »Nordre Bergenhus Amt« [Oslo
1901]; O. Krefting, »S. Klosterlevninger«
[Oslo 1868]).
(P. N.). M. H.
Selje (norsk), se Pil.
Seljord, Herred i Nedre Telemark
Sorenskriveri, Telemark Politidistrikt, Telemark
Fylke, 665,8 km2 med (1920) 2790 Indb. S., der
tillige udgør S. Præstegæld med S., Flatdal og
Aamotsdal Sogne, begrænses af flg. Herreder:
Kviteseid, Laardal, Rauland, Tinn, Hjartdal og
Bø. S., hvis gamle Navn er Seljugerði, bestaar
for en ikke ringe Del af Højfjeld, derhos
findes mange trange Dalfører med stejle
Fjeldsider og som oftest med en frodig Vegetation i
Dalførerne. Herredet gennemstrømmes fra NV.
til SØ. af en til Skiensvasdraget hørende Elv,
der bærer forsk. Navne, af hvilke de vigtigste,
regnet ovenfra, er Aamotsdalelven,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
