- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
207

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selmer, Johan Peter - Selning - Selters, Nieder- - Selsey ell. Selsea - Selskab - Selskab, det Kgl. Danske for Fædrenelandets Historie og Sprog - Selskab, norske geografiske - Selskab, norske medicinske - Selskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Komponister, og der hviler over hans
Kompositioner det stærke fantastiske Drag, der ikke
sjælden kan løbe ud i det bizarre, som man ogsaa
finder hos Berlioz, ligesom ogsaa hos S. det
glimtvis varme Følelsesliv beherskes af den
overlegne Intelligens. S. har da ogsaa helt
naturlig beskæftiget sig væsentlig med
Programmusikken. Selv hvor han ikke behandler en
given Tekst, er det en given Situation, en
bestemt Idé, han søger at gengive i Toner; og
det lykkes ham som oftest at finde baade et
stærkt personligt og meget karakteristisk
Udtryk for sin Opgave. Imidlertid lader det sig
vanskelig nægte, at S. her, i alt Fald i de
mindre Former som Romancen, ved
hensynsløst kun at følge Digtningen af og til skyder
over Maalet; der bliver let noget springende og
mosaikartet, som skader Helhedsindtrykket,
men til Gengæld er han i sine større og
bredere udførte Sange, som f. Eks. »Liedesmacht«
o. fl. a., naaet saa højt i mesterlig og
karakteristisk Behandling af Teksten som kun meget
faa. — Som nævnt er S. som Tonedigter
væsentlig Kosmopolit; han behandler det Emne,
der interesserer ham som Kunstner, og hans
fine Intelligens og udprægede Lydhørhed for
de forsk. Folks musikalske Udtrykssæt sætter
ham i Stand til med forbavsende Sikkerhed i
Stemning og Tone at træffe den rette
Lokalfarve. De 3 Værker »Nordens Aand«, La
captive
og La marche des Tures sur Athènes er
i denne Henseende karakteristiske: kun en
Nordbo kan være Autor til det første, selv uden
Tekst vil en intelligent Tilhører henlægge La
captive
til Spanien, medens den orientalske
Fanatisme og paagaaende Fatalisme taler ud
af hver Tone i »Tyrkernes March mod Athen«.
Rent nationalt virker han kun undtagelsesvis
ved den ydre Frase og væsentligst gennem
Grundstemningen, Milieuet. (Litt.:
»Musikalisches Wochenblatt« [Leipzig 1891]; »Nordisk
Musik-Revue 1904 Nr 3« [Oslo]).
I. H.

Selning (Calidris arenaria), se
Sandløber.

Selters, Nieder- [’ni.dər-’zæltərs], Flække i
Preuss. Prov. Hessen-Nassau, 25 km N. f.
Wiesbaden, ved Ems, har (1910) 1624 Indb. Berømte
Mineralkilder, hvis kulsyrerige Vand
(Seltersvand) forsendes — og ogsaa efterlaves — i stor
Stil.
(Joh. F.). O. K.

Selsey [’se£si] ell. Selsea, Landsby og
Badested paa den eng. Kanalkyst, Sussex, ved
Forbjerget S. Bill og 22 km Ø. f.
Portsmouth. I S. grundlagde Missionæren Wilfrid c.
680 et Kloster. Byen blev senere Bispesæde.
Katedralen er fortæret af Havet, og Biskoppen
bor nu i Chichester.
G. G.

Selskab. Foruden i dets nuv. Bet. brugtes
Ordet i ældre Dansk — bl. a. i Kristjern
Pedersen’s Skrifter — om den Dekoration ell.
Ordensprydelse, der bares som Tegn paa, at den
Vedkommende var optagen i et ell. andet af de
i hine Tider saa udbredte Ordenssamfund ell.
Broderskaber.
(C. V. N.). P. J. J.

Selskab, det Kgl. Danske for
Fædrenelandets Historie og Sprog
,
stiftet af Historikeren Jak. Langebek i
Forbindelse med fire Venner i Slutn. af 1744.
Allerede en Maaned efter havde Langebek et
Hæfte færdigt til Udgivelse i S.’s Navn, og i
Fortalen hertil findes Programmet. Det
»Danske Magazin«, som Tidsskriftets Titel blev,
skulde i første Række blive en Materialsamling for
dem, der vilde lære »Fædrenelandets gamle og
ny Tilstand« at kende. »Nu indrykker vi gamle
Breve, saasom Privilegier, Fundatser,
Testamenter, Gavebreve, Skøder, Mageskifter,
Qvitantzer, Befalinger, Tingsvidner, Domme etc.
item Inscriptioner og andre deslige Ting, som
er de rette Kilder og Grundvolde i Historien;
nu opregner vi gamle og rare trykte Bøgers
Indhold og giver Kundskab om Manuskripter,
som tilforn ikke i Trykken er bekendte«. En
Sætning som denne: »Det er rosværdigt, at det
danske Folk dog en Gang begynder at elske
sig selv og faa Smag paa sit eget«, viser, at
det ikke alene er Antikvitetsinteresserne, som
har besjælet Stifteren, men en varm Kærlighed
til alt ejendommeligt dansk — derfor hedder
det ogsaa, at »alt hvad i S. forhandles, skrives
ell. trykkes, skal være paa ren, zirlig og
forstandig Dansk«. Langebek var saa nidkær for
sit Værk, at han alene redigerede og udgav de
6 første Bd af »Danske Magazin« i Løbet af
7 Aar. S., hvis opr. Navn var lidt afvigende
fra det nuv., blev 1810 sammensmeltet med det
genealogiske S., og modtog da sin nuv. Titel.
Efter Udgivelsen af første Række af
»Magazinet« var der ingen ret Trivsel i S.; først 1794
var et nyt Bind færdigt, og anden Rækkes 6
Bd var over 20 Aar om at udkomme. Siden
da har Udgivelsen været regelmæssigere; det
sidst afsluttede Bd er 6. Rækkes 3. Bd. (Litt.:
Werlauff, »Det kgl. danske Selskab for
Fædrelandets Sprog og Historie« [1847]).
J. Cl.

Selskab, norske geografiske, se
norske g. S.

Selskab, norske medicinske, se
norske m. S.

Selskaber, i snævrere Forstand
Sammenslutninger med selskabeligt, om fælles Interesse
sig samlende ell. til gensidig Underholdning
bestemt Formaal, findes allerede i Nordens
Middelalder i de udbredte Gilder,
Lavsforsamlinger, der paa samme Tid bærer det gensidige
Værns, Fagforeningens og Selskabelighedens
Karakter. — Samlet Selskabelighed af
halvofficiel Art uden for Værtshuset (»Foreningen«) i
moderne Begreb dukker i Skandinavien først
frem i 18. Aarh. med Udgangspunkt i
Kaffehuset (»Caféen«), der efter eng. Klub-Forbillede
samler aandsbeslægtede ell. fællesinteresserede
Krese. I Mad. Juel’s Kaffehus i Sværtegade
dannedes saaledes 1772 det »Norske Selskab«; hos
Mad. Neergaard i Badstuestræde var en anden
litterær Sammenslutning, mens Hovedstedet for
de litterære danske Klubber blev »Drejers Klub«,
med Navn efter dens Spisevært. Slutn. af 18.
Aarh. med en voksende Frihedsfølelse, Trang
til Sammenhold, der giver sig Luft i
Selskabssangen, og Lyst til Udfoldelse af Evner og
Talenter er den selskabelige Klubs gyldne Tid
i Danmark. Der stiftes Selskaber af mere
udpræget Underholdningsart som »Kronprindsens
Klub«, »Kongens Klub«, »Bestandig Borgerlig«
o. s. v., mens mere specielle Interesser, mus.
og dram., finder Hjem i »Det harmoniske
Selskab« (»Harmonien«) ell. »Det dram. Selskab«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free