- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
210

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selskabsøerne - Selsmyren ell. Selsvolden - Selsnæpe - Selsort - Selsø - Selters Vand - Seltjarnarnes - Selvangivelse (ved Forbrydelse) - Selvangivelse (Beskatning) - Selvantændelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sukker, Bomuld, Kokosnødder og Vanille.
Handelen er ubetydelig, og foruden de Sejlskibe,
der besørger Postfarten til San Francisco,
besøges Øerne kun af faa Skibe. Hovedstad er
Papeete paa Nordkysten af Tahiti, med (1921)
4601 Indb., hvoraf 2126 Franskmænd.

Historie. S. opdagedes 1606 af Quiros,
genopdagedes 1767 af Wallis, 1768 af
Bougainville. 1769 og flere Gange derefter besøgtes de
af Cook, der kaldte dem S. til Ære for det
eng. Royal Society. Senere er dog dette Navn
næsten helt blevet fortrængt af Navnet
Tahiti-Øerne. 1789 besøgtes Øerne af Bligh, 1797 af
Wilson, 1823 af Duperrey, 1826 af Beechey, 1829
af Moerenhout, 1835 af Fitzroy og Darwin, 1836
af Bennett, 1839 af Wilkes. 1797 landsatte
Wilson de første eng. Missionærer. Efter en
gunstig Beg, maatte de dog atter en Tid forlade
Landet, indtil endelig Kongen, Pomare II,
antog Kristendommen og derefter ivrig
begunstigede den. 1835 kom Dronning Pomare IV i
Strid med Frankrig, idet hun havde udvist to
fr. Jesuitter, der uden Tilladelse var gaaede i
Land. En fr. Ekspedition tvang derpaa 1838 S.
til at anerkende fr. Protektorat, der 1843
anerkendtes af de europ. Magter. 1880 afstod
Pomare V Landet fuldstændig til Frankrig.
M. V.

Selsmyren ell. Selsvolden, Vaagaa
Herred i Gudbrandsdalen. En flad 9 km lang og c.
1 km bred Strækning i Bunden af Dalen
mellem Sels Kirke og S. Jernbanestation i Nord.
Arealet er c. 6000 Maal. Omtr. midt paa Myren
ligger to grunde Tjern Skottevandet og
Rudefjern. Foreningen til Fremme af S.’s Udtapning
har arbejdet for en Regulering af Elven Laagen
for at undgaa Vaarflommen. Myren er dog
endnu (1925) ikke tørlagt.
M. H.

Selsnæpe, se Gifttyde.

Selsort, d. s. s. Solsort, vistnok dennes opr.
Navn.
O. H.

Selsø, Hovedgaard i Horns Herred, NNV. f.
Roskilde, laa i Middelalderen under Roskilde
Bispestol. 1558 solgte Frederik II S. til Anders
Barby, senere tilhørte den Slægterne Ulfeldt,
Normand, Bentz o. a. 1721 købtes den af Chr.
Ludv. Plessen til Fussingø, der ombyggede
Gaarden og 1753 oprettede den til et Stamhus.
B. L.

Selsø.
Selsø.


Selters Vand, se Mineralvande.

Seltjarnarnes [’sæ.ltjadnar’næ.s], et Næs,
der strækker sig ud i Faxaflói. Paa S. staar
Islands Hovedstad Reykjavik; Byens Omegn er
tæt bebygget, og Indbyggerne lever
hovedsagelig af Fiskeri. S. danner (uden Reykjavik) en
særlig Kommune. Yderst paa S. i Grótta er der
et Fyrtaarn.
(Th. Th). B. Th. M.

Selvangivelse. Naar nogen frivillig har
angivet sig skyldig ell. medskyldig i en
Forbrydelse og desangaaende afgivet fuldstændig
Forklaring, kan Straffen ifølge dansk Strl.’s § 60
nedsættes under dens lovbestemte laveste Grad,
dog ikke under det halve. Ogsaa den norske
Straffelov af 1902 (§ 59) giver Adgang til at
nedsætte Straffen i Tilfælde af S. Falsk S. er
strafbar efter dansk Strl.’s § 224 og norsk
Strl.’s § 171. — Iflg. Straffelovskommissionens
Forslag af 1923 kan Straffen nedsættes eller
under i øvrigt formildende Omstændigheder
bortfalde, naar S. har fundet Sted.
(E. T.). A. D. B.

Selvangivelse. Under en Indkomst- og
Formuebeskatning har Skatteydere som Regel Pligt
til Selvangivelse af Indtægter og Formue. En
saadan Tvang søger sin Berettigelse deri, at
Myndighederne uden Bistand fra Skatteydernes
Side ofte ganske vilde savne Holdepunkter for
en rigtig Ansættelse af Indtægt og Formue. Det
gælder navnlig om de selvstændige
Erhvervsdrivende, hvem der desuden ofte paalægges en
Regnskabspligt. En alm. Tvang til S. møder dog
paa den anden Side nogen Betænkelighed, fordi
Skatteyderne ofte savner Evner til selv at
foretage et paalideligt Skøn over deres Indtægter
ell. Formue. Derfor bør den tvungne S. først
indtræde, naar Befolkningen har naaet en vis
økonomisk Udvikling og Forstaaelse. Som
Middel til at fremtvinge S. anvendes ofte i Tilfælde
af dennes Udebliven en kraftig Forhøjelse af
det foreg. Aars ansatte Indtægt ell. Formue.
Men selv om den bestaar en Pligt til S., er det
dog nødvendigt, at Skattemyndighederne
prøver dennes Rigtighed og med dette Formaal
udstyres med Kontrolret og Straffemyndighed.
Uden saadanne Magtmidler vilde der være Fare
for, at store Dele af Befolkningen angav deres
Indtægt og Formue altfor lavt til Skade for
Staten og den Befolkning, der ansættes efter de
virkelige Indtægter. Ved et fortsat Samvirke
mellem det Offentlige og Skatteborgerne vil
desuden vindes, at disse, der ofte sætter sig for lavt
i Skat ikke af ond Villie, men af Uvidenhed,
efterhaanden indøves i den rette Forstaaelse af
det skattemæssige Indtægts- og Formuebegreb.
I den danske Lov af 10. Apr. 1922 har man
taget haardt fat paa Undladelser af S. til
Indtægt og Formue. Man mister i saa Fald Ret til
Indsigelse, medmindre Ansættelsen overstiger
den virkelige Indtægt og Formue med mere end
25 %, og for Formuer, der i det foreg. Aar har
været ansat til mindst 4000 Kr., forhøjes
Summen med mindst 35 %.
C. T.

Selvantændelse. Den Temp., hvorved et
Stof bryder i Brand, kaldes dets
Antændelsestemperatur; naar denne ligger ved alm. Temp.,
er Stoffet selvantændeligt og bryder
altsaa i Brand straks, naar det udsættes for
Luftens Virkning. Flere kem. Forbindelser er
selvantændelige, f. Eks. Zinkætyl; ogsaa uren
Fosforbrinte, fremstillet ved Kogning af Fosfor med
en Opløsning af Kaliumhydroxyd, bryder straks
i Brand, naar den strømmer ud i Luften. —
Metaller, der har stærk Tiltrækning til Ilt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free