Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selvhjælpssalg - selvhærdende Staal - Selvhævende Mel - Selvimprægnering - Selvinduktion - Selvjanka - Selvladegeværer - Selvladevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sælgeren maa da have en vis Bevisbyrde for, at
Genstanden er solgt bedst muligt. — Er
Køberen i Skyldnermora, og Sælgeren som Følge
deraf har hævet Købet, har han jo derved
erhvervet fri Raadighed over Salgsgenstanden og
er allerede som Følge deraf beføjet til at sælge
den. Om S. (ell. Dækningssalg) taler man
imidlertid ogsaa her, forsaavidt den ved Salget
indvundne Pris agtes benyttet som Bevis for
Sælgerens Erstatningskrav mod Køberen. I saa Fald
giver Købelovens § 30 lgn. Regler for Salget
som § 34. Dog kræves der her ikke Varsel til
Køberen, hvorhos der blot nævnes Salg ved
Mægler, ikke ved Auktion. Det følger derhos af
Sælgerens Dispositionsret over Tingen, at han selv
kan beholde det eventuelt ved Salget indvundne
Overskud ud over den med den oprindelige
Køber aftalte Købesum. Salget foregaar her altsaa
for Sælgerens, ikke for Køberens Regning som
ved Fordringshavermora, hvor Sælgeren blot
besidder Tingen paa Køberens Vegne. — Naar
Køberen har afvist Salgsgenstanden p. Gr. a.
forsinket ell. mangelfuld Levering, kan han iflg.
Købelovens § 55 sælge den under de samme
Betingelser og paa samme Maade som angivet i
Købelovens § 34. — Om Kommissionærens S. af
indkøbt ell. til Salg betroet Gods findes der som
ovf. nævnt Regler i Kommissionslovens § 38.
Indkøbskommissionæren har Ret til S., naar
Kommittenten ikke rettidig aftager Godset.
Salgskommissionæren har en tilsvarende Ret
m. H. t. Konsignationsgods, som han vil sende
tilbage under Omstændigheder, hvor han ikke
længere efter Aftalen med Kommittenten er
pligtig til at beholde det. Om Betingelserne
for og Fremgangsmaaden ved Salget gælder i
øvrigt ganske det samme som efter Købelovens
§ 34.
A. D. B.
selvhærdende Staal, se hærde, S. 97.
Selvhævende Mel, se Brød.
Selvimprægnering kaldes saadanne i
voksende Træer foreg. Processer, der beskytter
Veddet mod Angreb af Svampe og Insekter.
Aflejring af antiseptiske Farvestoffer, Gummi,
Harpiks m. m. i Kernen er en S. Naaletræer, hvis
Bark beskadiges, værner sig ved en
Harpiksophobning i det blottede Ved, hvilket det danske
Hedeselskab drager Nytte af ved Fremstilling af
Hegnspæle; hertil bruges 7—10 cm tykke
Skovfyrstammer, hvis S. fremkaldes ved, at
Skovfogden i Maj—Juni, 1 1/2 Aar før Fældningen,
skræller Barken og noget Splint af i lodrette
Strimler, 50 cm høje og endende 30 cm over
Pælens Rodende; mellem Strimlerne lader han
1 1/2 cm Bark staa. For at værne sig mod
Følgerne af Beskadigelsen ophober Fyrren Harpiks
paa det blottede Sted, og naar man sørger for,
at dette kommer i Jordlinien, bliver Pælens
Varighed større.
S. kan ogsaa fremkaldes ved Svampeangreb,
og paa denne Maade opstaar Bøgens falske
Kerne, som dannes, naar Stammen beskadiges f.
Eks. ved Frostrevner, ell. ved at Grene brækkes
af. Naar saadanne Steder ikke straks beskyttes,
vokser der Foraadnelsessvampe ind i Stammen,
hvor det angrebne Træ farves graabrunt (a i
Fig.) og ofte viser sig omgivet af en sort Rand.
I fældet Træ griber denne Forraadnelse hurtigt
om sig, og paa Lagerpladserne kan sundt Træ
blive smittet af Angrebet. Det levende Træ
beskytter sig derimod ved S., idet
det udskiller Gummi i de Celler, der
omgiver det angrebne Sted, og
derved forhindrer Svampen i at brede
sig, og denne S. foregaar ofte i hele
Stammens indre Del, som antydet
paa Fig. Det selvimprægnerede Ved
er rødbrunt og danner sammen med
det svampeangrebne graabrune den
falske Kerne.
Om Værdien af den Beskyttelse,
der opnaas ved S., naar først Træet
er fældet, er Meningerne delte.
Nogle hævder, at Bøgens røde
Kerne er lige saa varig som Egekerne,
og henviser til de Erfaringer, man har
gjort med Jernbanesveller, og til, at man
i Japan foretrækker den til Skibsbygning
fremfor ufarvet Bøg. Andre hævder, at
da der altid er Fare for, at saadant Træ har
Svampespirer i sig, maa man være varsom
med at anvende det. I tørre Omgivelser kan det
bruges, saafremt dets grimme Udseende ikke
forhindrer det, men i vaade Omgivelser vil det
raadne hurtigere end sundt Træ. Og medens
dettes Varighed kan forøges ved
Olieimprægnering, skyer Kernen Imprægneringsvædsken. Den
falske Kerne er tungere end sundt Ved; den
ligger ikke altid i Stammens Midte, som Fig.
viser, men optræder ofte som eensidige, lokale
Pletter. I Jernbanesveller bør der ikke
forekomme graabrun Kerne. Ogsaa rødbrun Kerne
har man tidligere været bange for, nu tillades,
at indtil 25 % af Tværsnittet har denne Fejl,
naar blot den kun findes i Tværsnittets nederste
Halvdel, hvor Faren for Forraadnelse er mindst,
naar Svellen iøvrigt er olieimprægneret. Al S.
hindrer en kunstig Imprægnering, og da denne
er mere effektiv, er S. at betragte som en Fejl
hos Ved, der skal imprægneres.
E. Su.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
