- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
216

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selvladevaaben - Selvlemlæstelse - Selvlemlæstelse (Autotomi) - Selvlyd - Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nu lige saa lidt som ved de tidligere
Forbedringer af Haandskydevaabnene, betragtes som en
Hindring for Indførelsen af S.

Det første S., der blev indført som alm.
Bevæbning for Fodfolket, var meksikansk
Selvladegevær M. 1909
. Det er
fremstillet i Schweiz (Neuhausen) og kaldes efter
Opfinderen ogsaa Mondragongeværet.
Det vejer 4,12 kg, og Kaliberet er 7 mm. Den
automatiske Funktionering sker ved
Gasafledning, idet der i den forreste Del af Piben findes
et Hul paa Undersiden, hvorigennem
Krudtgassen ved Skudafgangen paavirker et Stempel og
en Trækstang, der er hæftet til Bundstykkets
Haandtag. Den største Skudhastighed med dette
Gevær angives til 60 Skud i Min., men det er jo
klart, at denne Skudhastighed kun kan
anvendes i ganske korte Øjeblikke, hvis Geværet ikke
skal tage Skade.

Af danske Forsøgsmodeller af S., der har
været ført frem til en brugelig Form, kan nævnes
Qvist’s Selvladegevær M. 1899, der
har Piberekyle, og Bang’s
Selvladegevær M. 1903
og M. 1909, hvor den
automatiske Funktionering sker ved Hjælp af et
Mundingshylster, der for hvert Skud føres et Stykke
fremad af den udstrømmende Krudtgas, og hvis
Bevægelse gennem en Trækstang overføres paa
Laasen.

Under Verdenskrigen kom S. ikke til at spille
nogen stor Rolle. Tyskland havde ved
Krigens Beg. et Mauserselvladegevær til
Bevæbning for Luftskibene. Dette Gevær, der
havde Bundstykkerekyle og et Magasin til 25
Patroner, havde den Ulempe, at Patronerne
skulde være forsynede med en Fedtning fortil.
Senere fremstilledes
Flyverselvladekarabiner af Mauser’s og Mondragon’s
(Fig. 1) Systemer, men imidlertid
overflødiggjordes disse S. af de lette Maskingeværer. Til
Bevæbning for Fodfolket var disse S. ikke egnede,
da de ikke taalte Støv og Smuds.

I Frankrig indførtes under Krigen et S.,
Fusil automatique M. 1917 (Fig. 2). Det var et
nærmest efter Mondragon’s System til S. ændret
Lebelgevær M. 1886, M. 93. Det lades med 5
Patroner i et Ladeblik. I Fig. 3 er vist et
Gennemsnit af Geværet med Bundstykket aabnet. Fig. 4
viser Laasen lukket og Hanen spændt (Laasens
Forbindelse med Stemplet under Piben ses ikke
af Fig.). Geværet, der er 1,33 m langt og vejer
5,25 kg, blev ændret noget 1918, men synes i det
hele taget ikke at have svaret til
Forventningerne, idet det ligesom flere andre af de under
Krigen fremkomne Vaaben bar Præget af
Hastværksarbejde.

I Artiklen Maskingevær (Side 726) er
nævnt den tyske Maskinpistol, der danner
en Mellemting mellem S. og Maskingeværerne,
men afviger fra begge disse Vaaben ved at bruge
Pistolammunition. Den havde Viser til
100 og 200 m. Af den Slags Vaaben kan endnu
nævnes den ital. Fiat-Maskinpistol M.
15, der har to Løb med Kaliber 9 mm, en Vægt
af 6,3 kg, en Skudhastighed af 1000 Skud i Min.
og et Viser med Inddelinger fra 100—500 m.
Endvidere den amer.
Thompson-Maskinpistol, der er af 11,4 mm Kaliber og har et
Tromlemagasin til 100 Patroner.

I Amerika, og vistnok ogsaa i flere andre
Lande, arbejdes ivrigt paa Konstruktionen af et
krigsbrugbart S., som utvivlsomt er
Fremtidens Fodfolksgevær, der vil
overflødiggøre mange af de nuv. Vaabentyper og skabe
Mulighed for et mere ensartet bevæbnet og
udrustet Fodfolk end det, der er fremgaaet af
Verdenskrigen. (Litt.: Reglementer og
Lærebøger i de forsk. Lande. De sidste Aargange af
milit. Tidsskrifter som Revue d’Infanterie, »Norsk
milit. Tidsskrift« o. fl.; V. C. Bisgaard,
»Haandskydevaaben«, tekn. Del [Kbhvn 1912];
M. Schwarte, »Die militärischen Lehren des
grossen Krieges« [Berlin 1923]).
C. Q.

Selvlemlæstelse, Handling, hvorved en
Person med Vilje paafører sig en ell. anden
Læsion. S. skyldes oftest Sindssygdom af forsk.
Art, undertiden hysteriske Sindslidelser.
Udgangspunktet for Patienten er undertiden
Ordene i Bjergprædikenen i det ny Testamente:
»Men dersom dit højre Øje forarger dig, saa
riv det ud« o. s. v. Da Forargelsen ofte gælder
seksuelle Forhold, er det ved sygelige Tilstande
ikke sjældent en seksuel Overophidselse, som er
Grundlaget for, at vedk. bortskærer sine
Kønsorganer. I andre Tilfælde drejer det sig om
Sindssyge, der i eksalteret Tilstand flænger sig
selv med Knive ell. andre skarpe Redskaber.
K. H. K.

Selvlemlæstelse (Autotomi). Evnen til at
afkaste Lemmer paa særlig dertil tilpassede
Steder optræder særlig hos Leddyrene, specielt
hos Krabberne. Disse kan afkaste alle
Brystfødderne; Afkastningen sker altid i
Sammenvoksningslinien mellem 2. og 3. Led. Lemmet
afkastes, naar det paa en ell. anden Maade har
lidt Skade; der dannes da et nyt Lem ved næste
Hudskifte, mindre end de andre; gennem
paafølgende Hudskifter vokser det stærkt.
C. W.-L.

Selvlyd, se Stavelse og Vokal.

Selvmord straffedes efter Christian V’s D. L.
med Hovedlods Forbrydelse og Selvmordernes
Begravelse i uindviet Jord. 1824 ophævedes i
Danmark førstnævnte Straf, men det var
dog ikke Lovens Mening, at S. ikke skulde være
en Forbrydelse. D. Strl. 1866 ophævede
derimod D. L. 6. 6. 21, hvorefter Selvmorderen har
samme Ret til ærlig og højtidsfuld Begravelse
som ajle andre, og S. kan overhovedet efter den
gældende Ret ikke under nogen Betingelse
betragtes som en Forbrydelse, saa lidt som
»Pligten til at leve« kan betegnes som en Retspligt.
Derimod er Hjælp til S. strafbar efter Strl. §
196 II (Fængsel). S. medfører, at Forsikringer
tegnede i Livsforsikrings- og
Forsørgelsesanstalten af 1871 betragtes som ophævede, dog at en
af Selvmorderen erhvervet Overlevelsesrentes
Kapitalværdi anvendes til Køb af en Livrente
for den forsørgede. En pligtig
Overlevelsesrente beholder sin fulde Gyldighed uanset S.
S. skal stedse anmeldes for Politiet, og
Begravelsen maa ikke ske, før Ligsyn er foretaget,
og Dødsattesten paategnet af Politiet, der
ligeledes har at foretage Undersøgelse af de
nærmere Omstændigheder ved S.
A. Gl.

For Norges Vedk. blev N. L. 6—6—21
helt ophævet ved Strl. af 1842, der lige saa lidt
som den ny Strl. af 1902 betragter S. som en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free