- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
220

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Semasiologi ell. Semantik - Se-ma-tsien - Semb, Joseph Frantz Oscar - Sember - Šembera, Alois Vojtěch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— ell. for at undgaa et direkte, stødende
Udtryk, som den slemme = Djævelen, at gaa
bort
= dø (Eufemismer). Ironi fører tit til
uegentlig Tyd (en nydelig Historie), og det
samme gør i mange Tilfælde Overdrivelse, der f.
Eks. har voldt, at Ordene bestemt, vist og
sikkert, der skulde betegne det sikre, tit netop
kommer til at betyde forsk. Grader af
Usikkerhed (Klokken er bestemt 6, er vist 6, er sikkert
6: smlg. Forskellen mellem »vist er den 6« og
»den er vist 6«). I det hele fører
almenmenneskelig Unøjagtighed i mange Tilfælde til, at
Grænserne for Ordenes Anvendelser forskyder
sig. I Betragtning maa man ogsaa tage særlig
den Omstændighed, at man lærer de fleste
Ords Tyd at kende udelukkende gennem deres
Anvendelse i Sammenhæng, hvor de enkelte
Ord kan tolkes paa forsk. Maade, selv om
Forbindelsens samlede Værdi opfattes rigtig.
Undertiden kan ogsaa en tilfældig Lydlighed,
paavirke Betydningen, som naar Lune (af lat. luna,
»Maane«, derfor Omskiftelighed, vekslende
Stemning) paa Dansk er farvet af lun, som
naar man siger; »Han har ikke ringe Lune«.
Naar et Ords opr. Tyd er glemt i den Grad, at
det tillader Forbindelser, der ved nærmere
Betragtning ser selvmodsigende ud, taler man om
Katakrese (s. d.). (Litt.: Et uhyre Materiale
til S.’s forsk. Omraader findes i alle større
Ordbøger, af mindre især i H. Paul,
»Deutsches Wörterbuch« {Halle 1908] samt i de fleste
etymologiske Afh. og kommenterede
Forfatterudgaver. Mere systematisk: H. Paul,
»Prinzipien d. Sprachgesch.« [4. Opl., Halle 1909];
M. Bréal, Essai de Sémantique [Paris 1897];
E. Littré, Comment les mots changent de
sens
[Paris 1888]; A. Darmesteter, La vie
des mots étudiée dans leurs significations
[4.
Udg., Paris 1893]; Heerdegen, »Lateinische
Semasiologie« [Berlin 1890]; W. Wundt,
»Völkerpsychologie« [I, »Die Sprache«, 2. Del,
Leipzig 1900]; Kr. Nyrop, Grammaire historique
de la langue française
, IV [Kbhvn 1913]; Hj.
Falk
, »Betydningslære« [Oslo 1920]; F.
Restrepo
, Diseño de Semântica general
[Barcelona 1917]; E. Wellander, »Studien zum
Bedeutungswandel« [Upsala, I 1917, II 1923];
H. Sperber, »Einführung in die
Bedeutungslehre« [Bonn 1923]; se ogsaa C. Collin,
Bibliographical Guide to Sematology [Lund 1915].
En underholdende populær Fremstilling er Kr.
Nyrop
, »Ordenes Liv« [Kbhvn, I 1901, II
1924]).
O. Jsp.

Se-ma-tsien, kin. Historiker, f. c. 145, d. c.
80 f. Kr., Søn af Historikeren og Storastrologen
Se-ma-tan (d. c. 110 f. Kr.) i det store
Handynastis Tid (se Han). S.’s Storværk Shi-ki
(ɔ: Historiske Memoirer), var uden Forbillede
i den tidligere kin. Litt. Værket er delt i 5
forsk. Afsnit: 1) »Grundlæggende Annaler«, det
kin. Riges saakaldte Fælleshistorie, behandlet
strengt kronologisk, med Kejsernes, ogsaa de
mytiskes, Regeringsaar som Grundlag. 2)
»Kronologiske Tabeller«, en synkronistisk Oversigt
paa Grundlag af genealogiske Tabeller over de
regerende Herskerhuse. 3) »De 8 Traktater«,
omhandlende: Ritus, Musik, Meteorologi,
Tidsregning, Astrologi, Ofringer til Himlen og
Jorden, Hydrografi og Handel, indeholdende en
Mængde værdifuldt kulturhistorisk Stof. 4)
Smaastaternes Historie, og 5) Biografierne, den
største og kulturhistorisk mest betydningsfulde
Del af Værket. Som Følge af Værkets
Sønderdeling adsplittes ofte naturligt sammenhørende
Stof og hyppige Gentagelser finder Sted.
Værket mangler i høj Grad Stilens Enhed, og det
er ofte umuligt at skelne S.’s Ord fra de
benyttede Kildeforfatteres, saaledes at den
nødvendige Tekstkritik bliver højst besværlig.
Overvejende kompilatoriske er særlig de
første annalistiske Afsnit. Anderledes med den
biografiske Del, hvor Nødvendigheden af at
gøre den enkelte Personlighed til
Fremstillingens Midtpunkt, har krævet større Udfoldelse
af Forfatterens kunstneriske Evner.
Fremstillingen er her levende med talrige indføjede
Samtaler og Anekdoter. Naar man kender den
forudgaaende hist. Litteraturs Magerhed, bliver
S.’s Ydelser som Stilist endnu mere
beundringsværdige. Størst litterær Bet. fik de »Historiske
Memoirer« som Forbillede for alle flg. officielle
Historiograf er i Kina. Som Kildeskrift er
»Memoirerne« uvurderlige, enhver, der har
benyttet dem, maa beundre deres Fylde af
Oplysninger og den levende Portrættegning af den
kin. Oldtids store Mænd. Kildekritik maa dog
ikke forlanges af S., for ham glider Historie og
Myte sammen i Fortidens Taage. Den franske
Sinolog Chavannes har givet en ypperlig,
fyldigt kommenteret Udgave af Mémoirerne.
(Litt.: A. Wylie, Notes on Chinese
Literatur
[1867]; H. A. Giles, Chinese Biografical
Dictionary
[1897]; E. Chavannes, Les
mémoirés historiques de S., traduits et annotés
, 5
Bd [Paris 1895—1905]; Wilh. Grube,
»Geschichte der chinesichen Literatur« [1902];
Samme, »Die chin. Literatur« [»Kultur der
Gegenwart«, 1906]).
F. de F.

Semb, Joseph Frantz Oscar, norsk
Gynækolog, f. i Oslo 23. Marts 1862, cand. med.
1887, Dr. med. 1897 (»Om de papillære
Ovarialkystomer«). S. begyndte tidlig at docere
Gynækologi, først ved Poliklinikken 1895—99 og
derefter ved Fødselsstiftelsen 1899—1902, medens
han var Reservelæge der. I en Række Afh. har
han behandlet Gynækologiens og Obstetrikkens
Hovedspørgsmaal (Alexander’s Operation;
Appendicitis; Kejsersnit; Eklampsi m. m.), som
han havde studeret paa talrige
Udenlandsrejser. S. var Universitetsstipendiat 1905—07.
J. S. J.

Sember, Beboerne af Samland, Oldtidens
Navn paa Prov. Østpreussen: omtales oftere
som Genstand for nordiske Vikingetog.
(A. O.). G. K-n.

Šembera [’∫æmbæra], Alois Vojtěch,
Prof. i tschekkisk Sprog og Litt. i Olmütz,
Brünn og Wien (1807—82). Hans Forfatterskab
omfatter Værker saavel af rent videnskabelig,
som af populær og folkelig Art med stærk
vækkende Tendens. Bl. de første kan nævnes
»Základy dialektologie českoslovanské«
(»Grundtræk af den tschekkoslaviske Dialektologi«,
1864), »Západni Slované v pravěku
(»Vestslaverne i forhistorisk Tid«, 1868) og »Dějeny řeči a
literatury české« (»Tschekkisk Sprog- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free