- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
221

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Šembera, Alois Vojtěch - Sembrancher - Sembrich, Marcella - Semecarpus - Semele - semel emissum volat irrevocabile verbum - Semen - Semen - Semendria - Semeni - Semenov - Semester - Semgallen - semi - Semiarianere - Semidiapente - Semiditonus - Semi-Emaillemetode - Semien - Semikolon - Semilor - Seminara

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Litteraturhistorie« 1858, 1861, 1869, 1878), et Værk,
der nærmest maa betegnes som en kortfattet
Fortsættelse af Jungmann, »Historie literatury
české«; det er ejendommeligt ved, at han
ganske har udeladt Hankas »Rukopis zelenohorský«,
idet han i Striden om dette Haandskrift
afgjort stillede sig paa Gebauer’s Side som
Modstander af dets Ægthed. Bl. hans populære Skr
kan nævnes »Vpád Mongolů do Moravy«
(»Mongolernes Indfald i Mähren«, 1841) og »Popis
Moravy a Slezska« (»Mährens og Schlesiens
Beskrivelse« 1863 og 1869). Han udgav
endvidere forsk. Kalendere med populært Indhold
og deltog i Redaktionen af »Moravské noviny«
(»Mährisk Tidende«).
E. D-H.

Sembrancher [sãbrã’∫e], Saint Branchier,
Landsby i Schweiz, Kanton Wallis, ligger 720
m o. H. i en frugtbar Egn paa venstre Bred af
Drance og har (1920) 641 Indb. Paa en
skovklædt Højde over S. ligger Kirken St. Jean
samt Ruinerne af en ældre Borg. I Omegnen
Vinavl og betydelige Stenbrud.
(H. P. S.). O. K.

Sembrich [’zæmbrek], Marcella (egl.
Praxede Marcellini Kochanska),
Sangerinde, Koloratursopran, f. i Lemberg 18.
Febr 1858, fik som Barn Undervisning baade i
Klaver- og Violinspil, studerede ved
Konservatoriet i Lemberg, bl. a. under Pianisten Wilh.
Stengel
, med hvem hun senere blev gift,
derefter i Wien hos Epstein, men da hendes
Stemme tegnede til noget ualmindeligt,
foretrak hun at lade den uddanne hos Lamperti i
Milano. 1877 debuterede hun i Athen, blev 1878
engageret til Hofteatret i Dresden, hvortil hun
var knyttet i 1 1/2 Aar (Lucia, Zerlina, Susanna,
Martha o. s. v.); 1880 gik hun til London,
foretog senere under store Ovationer omfattende
Koncertrejser og optraadte dels paa Scenen,
dels i Koncertsalen i næsten alle de store
Musikbyer i Europa og Amerika. Nu bosat i
Berlin.
S. L.

Semecarpus L. f., Slægt af Anacardiaceæ,
Træer med hele Blade og polygame Blomster
i Top; Frugten er en hjerte- ell. nyreformet
Stenfrugt, der sidder oven paa den skive- ell.
topformede efter Blomstringen udvoksende
Blomsterakse. C. 40 Arter i Ostindien. S.
Anacardium
L. fil. bliver indtil 10 m højt og har
omvendt ægdannede, stilkede Blade,
grønliggule Blomster og temmelig store Frugter. Det
lever i det nordvestlige Indiens bjergrige Egne.
Frugterne (ostindiske Elefantlus)
gaar i Handelen og tjener til Fremstilling af
Blæk og en Fernis, der bruges ved Lakering;
inden for Stenen indeholder de en skarp og
ætsende Saft, som ogsaa har haft ell. endnu
har med. Anvendelse mod Hudsygdomme etc.
A. M.

Semele var Datter af Kadmos, en af
Thebens Sagnkonger. Hun elskedes af Zeus,
men blev af den skinsyge Hera lokket til at
forlange af ham, at han skulde vise sig for hende
i al sin Vælde, med Torden og Lynild. Da Zeus,
bunden af et givet Løfte, maa opfylde hendes
Bøn, fortæres hun af Flammerne; det ufødte
Foster gemmer Zeus i sin Bug, til Tiden var
omme, og Sønnen, Dionysos, kunde fødes
til Lyset.
H. A. K.

semel emissum volat irrevocabile verbum
(lat.), »et en Gang udtalt Ord flyver af Sted
og kan ikke kaldes tilbage«, Citat efter Horats
(Epist. I, 18, V. 71).
H. H. R.

Semen, se Semologi.

Semen (lat.), Frø. S. Amygdali amarum,
dulce
, bitre og søde Mandler, S. Cacao,
Kakaobønner, S. Calabar, Physostigmatis,
Kalabar-Bønne, S. Colchici, Tidløsefrø, S. Cydoniæ,
Kvædekerner, S. Foeni græci, Bukkehornfrø,
S. Hyoscyami, Bjulmeurtfrø, S. Lini, Hørfrø, S.
Myristicæ
, Muskatnødder, S. Nucis vomicæ,
Rævekager, S. Qvercus, Agern, S. Qvercus
tostum
, Agernkaffe, S. Sabadillæ, Lusefrø, S.
Sinapis albæ, nigræ
, hvid og sort Sennep, S.
Stramonii
, Pigæblefrø, S. Strophanthi,
Strophanthus-Frø.
E. K.

Semendria, se Smederevo.

Semeni, se Devol.

Semenov [sjæ’mjånåf], Ssemjonov, By i
storrussisk Guv. Nishnij Novgorod, ligger 57 km
N. f. Nishnij Novgorod paa venstre Bred af
Sanachta. 4000 Indb. S. er beliggende paa en
Slette og omgives af fl. Landsbyer, der driver
Husindustri. S. selv har Tilvirkning af
Træskeer og forsk. andre Trævarer samt af
Rosenkranse af Læder, der forsendes over hele
Rusland saavel som til Tyrkiet og Østerrig-Ungarn.
S. blev Købstad 1779 og nedbrændte 1889.
(H. P. S.). N. H. J.

Semester (lat. sex, seks, ménsis, Maaned),
Tidsrum af 6 Maaneder, halvaarligt
Universitetskursus.
H. H. R.

Semgallen (»Lavlandet«), Landskab paa
Østersøens østlige Kyst (i Kurland), Genstand
for Nordboers Vikingetog, ofte nævnt paa sv.
Runestene; jfr Sember.
(A. O.). G. K-n.

semi (lat.), halv (hyppig i Sammensætninger).

Semiarianere, se Arianske Strid.

Semidiapente, lat. Benævnelse paa den
formindskede Kvint.
S. L.

Semiditonus, lat. Benævnelse paa den lille
Terts.
S. L.

Semi-Emaillemetode [-e’maljə-] er en
Fremgangsmaade, der i Fotografien anvendes for at
eftergøre indbrændte Emaillefotografier. Paa
Brocher, Manchetknapper, Brevpressere o. l.
lægges et Fotografi af passende Størrelse og
over dette en Celluloidhinde. Ved Hjælp af en
lille Presse ell. et Klæbemiddel fastgøres
Billedet og Hinden til Brugsgenstanden.
C. E. A.

Semien, Semen, Samen, Landskab i
Abessinien, hører til Amhara og omflydes i Ø.
og N. af Takazze. S. er det højeste og vildeste
Bjerglandskab i Abessinien. Bjergene er dels
af vulkansk Natur, dels langs Floden byggede
op af Skifer og Sandsten. De højeste Toppe er
Ras Daschan (4620 m) og Buahit (4510 m), men
fl. andre Toppe naar over Snegrænsen, der er
c. 4300 m. S. er tyndt befolket. Det højeste
beboede Sted er Barna (3595 m). Endnu 4060
m o. H. kan Byggen trives.
C. A.

Semikolon, se Skilletegn.

Semilor, se Similor.

Seminara, By i Syditalien, Prov. Reggio di
Calabria, ligger 4 km SØ. f. Palmi paa en Højde,
hvorfra man ser tid over Bugten ved Gioja.
(1911) 6055 Indb. S. driver Handel med Oliven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free