- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
223

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seminarium - Seminarium Fredericianum - Seminarium Lapponicum - Seminoler - Semionotussandsten - Semiotik - Semipalatinsk - Semipelagianere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1914 med 674, lavest i 1897 med 156. (Litt.:
Joakim Larsen, »Bidrag til den danske
Folkeskoles Historie«, I [1784—1818] og II
[1818—98] samt Fr. Thomassen, »Fort. over
Dansk pæd. Litteratur«, S. 104—108).
(Fr. Th.). H. A. S.

Det første S. i Norge oprettedes 1798 i
Tønsberg og lededes af Præsten Gunder
Langberg med Tilskud af offentligt Fond. Det
bestod til 1802 og udeksaminerede i to toaarige
Kurser i alt 32 Elever. Samtidig med
Tønsbergseminariet sattes lgn. smaa Lærerskoler i Gang
i Christianssands Stift paa Biskop P.
Hansen’s Initiativ. Nogle Aar senere virkede
private Læreskoler med offentlig Understøttelse
paa Toten (1804—08) og i Smaalenene,
ledede henh. af Præsterne Heyerdal og Hount.
I Kviteseid gav Præsten Windfelt’s Legat
Stødet til Oprettelsen af et S. 1818. Først ved
Skoleloven af 14. Juni 1827 bestemtes Oprettelse
af Stiftsseminarier til Uddannelse af Lærere ved
de faste Skoler, medens Omgangsskolelærerne
skulde undervises af Kirkesangerne. Iflg. denne
Bestemmelse oprettedes efterhaanden flg. endnu
bestaaende Stiftsseminarier ell., som de efter L.
af 1902 benævnes, »offentlige Lærerskoler«:
Tromsø S. (dog oprettet allerede 1824 som
»Finmarkske Skoleseminariumcc i Trondenes,
1848 flyttet til Tromsø), Asker S. (oprettet
1834, 1899 flyttet til Holmestrand), Stord
S.
(oprettet 1838), Klæbu S. (oprettet 1838,
1892 flyttet til Levanger), Holt S. (oprettet
1839, flyttet 1877 til Christianssand).
1867 stiftedes Hamar S. for det nyoprettede
Hamar Stift. Skoleloven af 16. Maj 1860, hvortil
knytter sig kgl. Reglement af 31. Juli 1869,
bestemte bl. a., at der ved Siden af
Stiftsseminarierne, hvis Læretid var to Aar med to
opadstigende etaarige Klasser, skulde oprettes
mindre Læreanstalter ell. »Læreskoler«. M. H. t.
disse samt de vigtigste Bestemmelser i den paa
Grundlag af Skoleloven af 1889 affattede L. af
14. Juni 1890 om S. henvises til Lærer. De
efter sidstnævnte Lov (og Ændringslove af 14.
Juli 1894 og 21. Juni 1895) ordnede toaarige S.
havde imidlertid stadig at kæmpe med den
Vanskelighed, at Antallet af Fag og
Undervisningsstoffets Omfang var for stort i Forhold til
den korte Undervisningstid. Selv efter at der
til hvert S. blev knyttet en Forberedelsesklasse,
var Ulemperne meget store. For at afhjælpe
denne Mangel gaves den nu gældende L. af 18.
Jan. 1902 om Lærerskoler, hvorefter disse nu
har tre etaarige Klasser, idet
Forberedelsesklassen er indordnet i Skolernes Kursus som
første Klasse. I nederste Klasse optages Mænd
og Kvinder, om har fyldt 18 Aar, og som
godtgør, at de har de Kundskaber og Færdigheder,
som kan kræves af den, der i en modnere
Alder atter har genenmarbejdet en vel udstyret
Folkeskoles Pensum. Den lavere Lærerprøve er
bibeholdt, idet der til en Lærerskole kan knyttes
et Kursus paa eet Aar. Undervisningen er
gratis ved de offentlige Lærerskoler. Lærernes Løn
og Titel er som ved de højere Almenskoler.
K. F.

Seminarium Fredericianum, Læreanstalt i
Bergen, oprettet paa Biskop Erik Pontoppidan’s
Initiativ ved Reskript af 23. Jan. 1750, var en
til Bergens Katedralskole knyttet Stiftelse, til
hvis Fond henlagdes det under samme Dag
ophævede Lektorats Indtægter samt 5000 Rdlr af
Latinskolens oplagte Midler. Seminariet, der
indviedes af Biskoppen med en lat. Tale om
bergenske Forfattere og Lærde, optog 12
Seminarister, der fik fri Bolig og Undervisning i
de alm. Skolefag, i filosofisk Moral, Matematik,
Fysik, Tysk, Fransk og Litteraturhistorie.
Biskop Friedlieb søgte at reorganisere Stiftelsen,
og under hans Eftermand Irgens ændredes ved
Reskr. af 6. Juni 1781 Planen. Men Seminariet
førte dog en hensygnende Tilværelse, og ved
Skolens forandrede Indretning iflg. Resol. af
5. Septbr 1806 gik det ind. Sommeren 1812 blev
Seminariets Bygning overladt Realskolen.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Seminarium Lapponicum, oprettet ved
Reskript af 24. Marts 1752, ophævet 3. Novbr
1774, var en Læreanstalt i Trondhjem til
Uddannelse af Lærere, der kunde undervise
Lapperne i Finmarken og Nordlandene i deres eget
Sprog. Dets Bestyrer var Knud Leem. Fra 1825
blev Seminarfondets Indtægter anvendt til
Hjælp til Bestridelse af Tromsø Lærerskoles
Udgifter. Ogsaa i Finnemissionens ældste Tid
fandtes et saadant Seminar, oprettet 1717 af
Finnernes Apostel, Thomas von Westen.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Seminoler, Indianerstamme af
Muskhogi-Folkenes Æt. Udgjorde opr. den sydlige
Afdeling af Creek-Indianerne og boede i Georgia,
men udskilte sig efter Stridigheder med
Hovedstammen og nedsatte sig 1750 i Florida.
Efter den saakaldte 1. S.-Krig maatte de 1823
meget mod deres Villie anerkende U. S. A.’s
Overhøjhed. Da de skulde overflyttes til
Indianerterritoriet, gjorde de forbitret Modstand
og førte 1835—42 under Ledelse af Osceola den
2. S.-Krig, i hvilken der faldt 1500 amer.
Soldater, og som kostede U. S. A. 20 Mill. Doll.
(Litt.: Mac Cauley i 5. Rep. Bureau Amer.
Ethnol.
[Washington 1887]).
K. B-S.

Semionotussandsten kaldes en i Mellem-
og Sydtyskland forekommende, til Keuper
hørende, hvidlig Sandsten. Se i øvrigt
Triasformation.
J. P. R.

Semiotik (gr.), Læren om Sygdomstegnene.

Semipalatinsk [simipa’£atinsk], Guv. i den
russ. Kirgiser-Republik, 478182 km2 med (1920)
1225000 Indb. Mod SØ. naar Dele af
Altai-Bjergene og Tarbagatai ind i Provinsen, ellers
udgør den en Del af Kirgisersteppen. Mod NØ.
gennemstrømmes S. af Irtish, mod Syd
begrænses Prov. af Balkash-Søen. Indbyggerne er
dels kirgisiske Nomader, dels, især mod N.,
russ. Agerdyrkere. Kvægavl er den vigtigste
Næringsvej. I Bjergene mod SØ. findes Guld,
Kobber, Bly, Sølv og Kul. Af Saltsøerne vindes
Salt. Provinsen deles i Kredsene Karkaraly,
Pavlodar, Ust-Kamenogorsk og Saisan.
Hovedstaden S. ligger ved Irtish og har (1923) 43965
Indb. Floden er her sejlbar, Omgivelserne er
steppeagtige. Byen deles i en tatarisk Stad med
10 Moskeer og en russ. Stad med Fort, to
Kirker, Skole og Hospital. Indbyggerne lever
af Agerbrug, Handel, Fabrikation af Sæbe og
Lys, Garveri.
M. V.

Semipelagianere, se Semipelagianisme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free