Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Semologi - Semon, Sir Felix - Semoner - Semonides - Sémonville, Charles Louis de - Semo Sancus - Semoule - Semoy - Sempach - semper - Semper, Carl Gottfried
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade. Se A. Noreen, »Vårt språk«, Bd V (1904),
»Einführung in die wissenschaftliche
Betrachtung der Sprache« (1923).
O. Jsp.
Semon [ty. ’ze.mån], Sir Felix, tysk-eng.
Halslæge, f. 1849 i Danzig, d. 1921 i England.
Studerede Halssygdomme i Paris, Wien og
London, blev 1876 Medlem af College of
Physicians, erhvervede snart ved sin glimrende
Begavelse og sin vindende Personlighed en meget
fremskudt Stilling, blev den Ledende ikke blot
inden for eng., men delvis i den internationale
Laryngologi og blev adlet 1897. Af hans
omfattende videnskabelige Arbejder indtager hans
Undersøgelser over Strubehovedets Nerver og
deres Læsioner absolut Førstepladsen, og den
af ham formulerede S.’ske Lov (vedrørende
nogle Nervetraades mindre Modstandsdygtighed
over for Læsioner end andres) stod trods
rasende Angreb urokket indtil den allersidste Tid,
da nyere Undersøgelser betydeligt indskrænker
dens Omraade. Medens S. under Striden ang.
Kejser Friedrich’s Sygdom kraftigt støttede
sine tyske Landsmænd og rettede en knusende
Kritik mod sin tidligere Lærer, Sir Morell
Mackenzie, stillede han sig under Verdenskrigen
lige saa afgjort paa sit ny Fædreland Englands
Side og fordømte Handlinger som
Torpederingen af »Lusitania«. S. var en af dem, som
varmest fremhævede den danske Ørelæge Wilhelm
Meyer’s store Bet., og han var den Ledende
inden for den internationale Kreds, som
ønskede at sætte M. et Minde i Kbhvn, og holdt
Hovedtalen ved Mindesmærkets Afsløring.
J. M.
Semoner var hos Romerne lavere,
halvguddommelige Væsener af lgn. Karakter som Larer
og Indigeter. Det synes at være en
gammel-italisk Betegnelse for de Guddomme, der
tænktes at beskytte Saaning og Generation (afledt
af semen, Sæd).
H. A. K.
Semonides, se Simonides.
Sémonville [semå’vil], Charles Louis de,
fr. Diplomat (1759—1839), blev allerede 1778
Parlamentsraad i Paris og vakte Opsigt 1788
ved en Tale, der krævede Indkaldelse af
Rigsstænder. Han var nøje knyttet til Mirabeau og
medvirkede til hans Udsoning med Hoffet. 1791
blev han Sendemand ved Republikken Genua
og skulde 1792 forflyttes til Turin, men Kong
Victor Amadeus nægtede at modtage ham. Da
han Maj 1793 var paa Vej til Konstantinopel,
blev han paa schweizisk Grund opsnappet af
Østerrigerne og holdt i Fængsel indtil Decbr
1795, da han udveksledes for Ludvig XVI’s
Datter. 1800 blev han Sendemand i Haag,
udnævntes til Senator 1805 og Greve 1808; han var
med at forberede Toscanas og senere Hollands
Indlemmelse. 1814 sluttede han sig til
Bourbonerne og blev Storreferendar i Pairskamret
indtil 1834; var i stor Yndest hos Ludvig XVIII
og blev 1819 ophøjet til Markis. 1830 søgte han
at formaa Karl X til at tage
Juli-Ordonnanserne tilbage og senere at opnaa Forlig med
Styrelsen i Paris, samt at overtale Ludvig Filip til
at nøjes med Regentskab, men sluttede sig dog
til det ny Kongedømme.
E. E.
Semo Sancus, gl italisk Guddom, dyrket
af lat., umbriske og sabelliske Folk, af Romerne
regnet = Dius Fidius, dog ogsaa identificeret
med Hercules. Guddommen var et Symbol for
Ægteskabet, Samfundsorden og mellemfolkelig
Ret, men ogsaa for Lynet. Hans Helligdom paa
den kvirinalske Høj i Rom havde derfor i
Midten compluvium, var altsaa delvis under aaben
Himmel, og hans Præster kaldtes Bidentales,
af lat. bidental, lynramt Sted.
H. A. K.
Semoule [dansk se’mu.ljə, fr. sömuj eller
sö’mul] (fr.), Semulje, Hvedegryn,
fremstilles paa den ved Gryn omtalte Maade. —
Ris-S., groft Rismel, er en Slags meget smaa
Risgryn. — S. d’Ignome, forsk. saakaldte
Kraftnæringsmidler, der hovedsagelig bestaar
af en Blanding af Hvedestivelse og
Kartoffelstivelse.
K. M.
Semoy [sö’mwa] ell. Semois, fr.-belg. Flod,
Biflod til Maas (Meuse). S. udspringer i
Ardennerne tæt ved Arlon i den belg. Prov.
Luxemburg, strømmer mod V. og udmunder ved
Monthermé i det fr. Dept Ardennes i højre Side af
Maas efter et særdeles bugtet Løb paa 198 km,
hvoraf 18 km kan besejles. Afstanden fra Kilde
til Munding er 80 km.
(M. Kr.). E. St.
Sempach [’zæmpak], By i Schweiz, Kanton
Luzern, ligger 8 km SØ. f. Sursee paa den
østlige Bred af Sempachersøen. C. 2300 Indb. S. er
nu en ubetydelig Smaakøbstad med forfaldne
Mure og Taarne; men dens Ry stammer fra
Slaget ved S. 9. Juli 1386, i hvilket Schweizerne
ved Arnold Winkelried’s Selvopofrelse vandt en
fuldstændig Sejr over den østerrigske Adel
under Hertug Leopold, der faldt sammen med
1400 Adelsmænd. 2 km NØ. f. S. betegnes
Slagmarken ved et Kapel og en Mindesten. —
Sempachersøen ligger 507 m o. H., er 8 km
lang og 2,5 km bred, har et Areal paa 14,3 km2
og har gennem Sur Afløb til Aare. (Litt.:
Liebenau, »Die Schlacht bei S.« [Luzern 1886]).
(H. P. S.). O. K.
semper (lat.), altid. S. idem, altid den
samme. S. aliquid hæret, se Audacter
calumniare.
H. R. R.
Semper [’zæmpər], Carl Gottfried, tysk
Zoolog, f. 6. Juli 1832 i Altona, d. 29. Maj 1893 i
Würzburg, ønskede opr. at blive Søofficer og
kom derfor 1848 paa den slesvig-holstenske
Kadetskole i Kiel. Efter Krigens Afslutning blev
det ham imidlertid afslaaet at træde ind i den
tyske Marine; han besøgte derfor 1851—54 den
polytekniske Højskole i Hannover. Dette
Studium tilfredsstillede ham dog ikke; han vendte
sig til Zoologien, som han 1854—56, under
Ledelse af Kolliker, Leydig og Gegenbaur
studerede i Würzburg, hvor han 1856 blev Doktor.
Et Par Aar senere lykkedes det ham derefter
at virkeliggøre sit varmeste Ønske, at gøre
Tropernes rige Natur til Genstand for sine Studier.
Han rejste 1858 til Filippinerne, hvor han
opholdt sig til 1865 og, med Manila som
Udgangspunkt, gjorde Rejser til de forsk. Øer inden for
Øgruppen, ja endog naaede Palau-Øerne.
Overalt studerede han og gjorde Indsamlinger og
hjemførte saaledes et meget rigt, zool. og etnogr.
Materiale. Efter Hjemkomsten til Würzburg
ansattes han 1866 som Privatdocent i Zoologi, men
avancerede allerede 1869 til Professor. Hans
litterære Virksomhed var yderst rig og
strækker sig over næsten alle Zoologiens Omraader;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
