- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
231

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Semslæder - Semstvo - Semulje - Semur en Auxois - sen. - Sen - Senancour, Étienne Pivert de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Semslæder (semsgaryet Læder), se
Læder, S. 214.

Semstvo [’zjæmstvå] (egl. Zemstvo),
Landdag, var Navnet paa den valgte Forsamling,
som i Ruslands forsk. Guv. før Revolutionen
udgjorde Organet for et beskedent lokalt
Selvstyre. Zemstvoinstitutionen var et Barn af
samme »liberale Æra« i Beg. af Alexander II’s
Regering, som gav Rusland Ukasen om
Livegenskabets Ophævelse, og stod i intim Forbindelse
med denne Bøndernes Emancipation: den var
bestemt til at udgøre en Organisation, som
kunde tage sig af den russ. frigivne
jordbrugende Befolknings Sag og varetage det russ.
Bondelands Lokalinteresser. Ved en kejserlig Ukas af
Aar 1864 indførtes Semstvoinstitutionen i 34 af
det europ. Ruslands Guv.; uberørt af Reformen
forblev — foruden Polen, Finland og
Østersøprovinserne — dels de ni vestligste Guv., hvor
den polske Godsejerklasse havde kunnet ventes
at blive det bestemmende Element i
Landsrepræsentationen, dels Guvernementerne
Archangelsk. Astrachan og Orenburg, hvis
Befolkning mentes at staa paa et alt for lavt kulturelt
Niveau til at kunne præstere tilstrækkeligt af
kompetente Kræfter til Semstvoarbejdet. I
øvrigt fik hvert russ. Guv. sin S., de saakaldte
Guvernementssemstvoer; hvert at de Distrikter
(Ujezd), hvori Guvernementerne var delte, fik
sin Ujezdsemstvo. Ujezdsemstvoerne, bestaaende
af højst 70 Medlemmer, valgtes af Befolkningen
efter ret indviklede Valgbestemmelser, som var
bestemte til at give de adelige Godsherrer den
dominerende Indflydelse inden for
Forsamlingerne; ved Valg inden for disse Ujezdsemstvoer
fremgik derefter Guvernementssemstvoerne, hvor
Godsherreindflydelsen blev endnu yderligere
betonet. S.’s Virksomhed var dels af obligatorisk,
dels af frivillig Art. Til den første hørte
Omsorgen for Ujezdens ell. Guv.’s Vej- og
Vandbygninger, Ordningen af det lokale Postvæsen,
Organisation af Brandforsikringsvæsenet,
Bygningen og Driften af en Del af Fængslerne,
Uddeling af Levnedsmidler under Misvækst
etc. Af de ikke obligatoriske Opgaver var de
vigtigste Omsorgen for Befolkningens Sundhed
og Sygepleje og Arbejdet paa Skolevæsenets
Forbedring. S.’s Værdi som
Folkerepræsentation og dens Kompetence var altsaas i og
for sig temmelig ubetydelige og blev, i
samme Grad som 1860’ernes liberale Tendenser
erstattedes af stedse voldsommere Reaktion,
flere Gange yderligere beskaarne: ved en
Semstvoforordning af 1890 ændredes
Forsamlingernes Sammensætning saaledes, at Bønderne
i dem næppe blev andet end Redskaber i
Adelsmændenes Hænder, og samtidigt stilledes
Semstvoerne under Guvernørernes næsten
uindskrænkede Overkommando. Trods alt dette og uagtet
Semstvoerne fra Beg. af sejgt og energisk
modarbejdedes af den lokale Administration, gjorde
de en smuk Indsats i den russ. Udvikling;
særlig var deres Arbejde paa Sundhedsplejens og
Folkedannelsens Omraader af meget stor Bet.;
en direkte ledende Rolle spillede de ved det
sociale Nødhjælpsarbejde i de katastrofale
Hungeraar, som Rusland oplevede i Beg. af
1890’erne. Samtidigt kom Semstvoerne lidt efter
lidt til at spille en vigtig politisk Rolle; som
den eneste Folkerepræsentation, Russerne ejede,
blev de Centralpunkter for den stadig voksende
borgerlige Opposition og fremsatte ved forsk.
Lejligheder, særlig før Revolutionen 1905, med
megen Kraft deres Reformkrav; en stor
Semstvokongres 1904, sammensat af c. Hundrede af
Institutionens bedste Mænd, var i den Henseende
af epokegørende Bet. Efter Revolutionen 1905,
da reaktionære Strømninger mere og mere greb
de Samfundslag, der dominerede Semstvoerne,
tabte de deres tidligere politiske Bet., men
fortsatte energisk deres praktiske
Samfundsarbejde; under Krigen ydede de, samlede til et stort
saakaldt Semstvoforbund, hvis Formand var
den senere Ministerpræsident, Fyrst Lvov,
kraftig Medvirkning ved det sociale
Organisationsarbejde bag Fronten.
A. K.

Semulje, se Semoule.

Semur en Auxois [sö’my.r-ñn-o’swa], By
i det østlige Frankrig, Dept Côte d’Or, NV. f.
Dijon, paa en Klippeskraaning oven for
Armançon og ved Lyon-Banen og Lokalbanen
S.—Saulieu, 3400 Indb. Byen har en gotisk Kirke fra
13. Aarh., Rester af et befæstet Slot, en
Handelsret og et Agerbrugskammer, et Collège, et
Bibliotek, en Tegneskole og et Museum, driver
Fabrikation af Klæde og Landbrugsredskaber og
har Handel med Landbrugsprodukter (Korn,
Smør, Kvæg, Heste). Arrond. S. (6 Kanton’er,
139 Kommuner) har 52000 Indb.
(M. Kr.). E. St.

sen., Forkortelse for senior, den ældre,
modsat junior.

Sen, se Japan.

Senancour [sönñ’ku.r] ell. Sénancourt,
Étienne Pivert de, fr. Forf., f. i Paris
Novbr 1770, d. i Saint-Cloud 10. Jan. 1846. Da
han ikke vilde være Præst, som Familien
ønskede, flygtede han som ganske ung til
Udlandet; ved Revolutionen mistede han sin
betydelige Formue, sattes paa Emigrantlisten og
kunde kun af og til besøge sit Fædreland. Han
levede for iøvrigt en Tid i Schweiz, ved
Genfer-Søen, legemlig svag og melankolsk, sysselsat
med religiøse og filos. Betragtninger. Siden fik
han Lov til at komme tilbage til Frankrig, og
efter 1830 tildeltes der ham endda en
Aarpenge af Regeringen. Af hans ejendommelige og
karakterfulde Skr, der viser, at S. har
modtaget stærke Impulser af Rousseau, er
Obermann (1804), en Roman i Breve, det
berømteste: det er en Selvbekendelse, fuld af tungsindig
Selvbeskuelse og rig paa følte og træffende
Naturskildringer, beslægtede med Chateaubriand’s.
Sainte-Beuve og Georges Sand bidrog til at
skaffe S. Berømmelse, efter at allerede Nodier
havde henledet Opmærksomheden paa ham.
Bl. hans øvrige Arbejder er at nævne Isabelle
(1833, Fortsættelse af Obermann), Rêveries sur
la nature primitive de l’homme (1798), De
l’amour selon les lois primordiales et selon les
convenances des sociétés
(1805), Libres
méditations d’un solitaire inconnu
(1819). Obermann
er udg. i to Bd ved G. Michaut (1912—13) for
La Société des text es français modernes,
ligeledes Rêveries ved J. Merlant (1911). (Litt.:
J. Levallois, Un précurseur, S. [Paris 1867];
J. Merlant, S. [1907]; G. Michaut, S. ses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free