- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
234

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sendjerli - Sendshi - Sene - Senebier, Jean - Senebiera - Seneca - Seneca, Lucius Annæus - Seneca, Lucius Annæus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aramaiske Indskrifter, der er tolkede af Sachau,
D. H. Müller, Nöldike, Halevy o. a., er af stor
sproglig Vigtigbed som de ældste aramaiske
Skriftlevninger, vi besidder. De Skulptur
arbejder, der fandtes i S., frembyder megen
Interesse. Uden om Overstaden ell. Borgen bredte
sig en Nederstad, den egl. By, der paa alle
Sider er omgivet af en dobbelt Mur, der let
lader sig genfinde, og paa hvilken man har
fundet 3 Porte paa hver. Afstanden imellem
Muren om Overstaden og Bymuren er omtr.
250 m. Blandt Skulpturerne, af hvilke de
yngste tilhører 8. Aarhundrede, synes nogle Figurer
at være overarbejdede, de maa saaledes
formodes opr. at stamme fra en langt ældre Tid.
Adskillige Skulpturer, bl. a. en Del Løve- og
Tyrefigurer, synes at tilhøre en meget tidlig
Tid, vel 2. Aartusinde f. Kr. Fundene er
beskrevne med mange Illustrationer i
»Mittheilungen aus den Orientalischen Sammlungen«, XI,
XII og XIII (Berlin 1893—1902): »Die
Ausgrabungen in Sendschirli«.
V. S.

Sendshi [-dзi] (Senji), Forstad til Tokio,
N. f. denne, paa venstre Bred af Sumidagava,
der falder i Tokio-Bugten, Udgangspunkt for
Vejene til Mito og Nikko.
M. V.

Sene (tendo). I Reglen fæster de vilkaarlige
Muskler sig ikke direkte til den Legemsdel (i
Reglen en Knogle), hvorfra de udspringer, ell.
hvorpaa de hæfter sig, men ved et af fibrøse
Traade bestaaende Væv som Mellemled. Dette
hvide, næsten metalglinsende, uelastiske
Senevæv optræder snart som smaa, talrige Strenge
indflettede i Muskelens Ender, snart udbredt
som pladeagtige Hinder, Senehinder
(Aponeuroser), snart indskudt i Muskelens Forløb som
inscriptiones tendineæ, eller endelig samlet til
rundagtige, glatte Strenge, de egl. S. (tendines),
der oftest er saa ilange, at de passerer forbi eet
ell. fl. Led, forinden de hæfter sig til deres
Knogle. Saaledes findes en stor Del af de
Muskler, der bevæger Fingrene, oppe paa
Underarmen ell. endog med Udspring paa nederste
Ende af Overarmsbenet, og deres Bevægelser
overføres til Fingerledene ved Hjælp af et stort
Antal lange og tynde S. For at disse kan glide
med den mindst mulige Gnidningsmodstand, er
de ikke blot glatte paa Overfladen, men de er
indlejrede i Seneskeder, en Slags serøse
Hinder (s. d.) fyldte med en slibrig Vædske,
der virker som Smørelse. Undertiden føres S.
ved Hjælp af en Slags Ruller, Sesambenene (s.
d.), forbi Ledene, ligeledes for at kunne
forplante Muskeltrækket uden for stor
Gnidningsmodstand. Bet. af S. er væsentlig den at
muliggøre Indvirkningen af en stor Mængde
Muskeltraade paa et ganske bestemt Sted af en Knogle,
hvor Muskelen selv ikke kan finde Plads ell.
vilde være generende, som det f. Eks. fremgaar
af det nævnte Eksempel med Fingrenes Muskler.
S. B.

Senebier [sön’bie], Jean, schweizisk
Plantefysiolog, f. i Genève 1742, d. smst. 1809. Efter
først at have været Præst blev han Bibliotekar
i Genève og behandlede Plantefysiologien i
Encyclopédie méthodique (1791); 1800 udkom hans
Physiologie végétale i 5 Bd. Forinden havde han
offentliggjort Arbejder om Sollysets Bet. for
Planterne, Resultater af flere Tusind Forsøg,
der havde fundamental Bet. i Plantefysiologien,
idet de viste, at den af de grønne Plantedele
(og kun af saadanne) udskilte Ilt stammer fra
Luftens Kulsyre, og at denne Proces kun
foregaar i Lyset. Han mente (med Urette), at
Kulsyren kom ind i Planten med det gennem
Roden optagne Vand. Med Ingen-Housz, der havde
opnaaet lgn. Resultater, kom han i bitter Strid
om Prioriteten i denne Sag.
(V. A. P.). W. J.

Senebiera, se Ravnefod.

Seneca [’senika], Flod i U. S. A., Stat New
York, udspringer i Lake Seneca, der er
60 km lang, 3—6 km bred, 172 m dyb og 166
km2 stor, gennemstrømmer Nordenden af Lake
Cayuga og forener sig med Oneida, hvorefter
den samlede Strøm under Navn af Oswego,
udmunder i Lake Ontario. S. optager fra V. Clyde
River, der kommer fra Lake Ganandaigua.
G. Ht.

Seneca, Lucius Annæus, rom. Retor,
f. i Corduba i Spanien ved Midten af 1. Aarh.
f. Kr., d. omtr. 40 e. Kr. Under et Par længere
Ophold i Rom studerede han Retorskolernes
Undervisningsmetoder, og Frugten af disse
Studier nedlagde han i et Skrift, som han
forfattede i sin Alderdom. Støttet paa sin
fortræffelige Hukommelse udgav han en Samling
Mønsterdeklamationer, som han havde hørt i
Rom. De bar Fællestitlen Oratorum et
rhetorum sententiæ divisiones colores
, men faldt i
to Afdelinger, Controversiæ (i 10 Bøger) og
Suasoriæ (i 1 Bog). Af den første er omtrent
Halvdelen bevaret, den sidste derimod næsten
fuldstændig. S. var en streng og alvorlig Natur
og en Beundrer af den gammelromerske Aand.
Han behandler Stoffet sundt og nøgternt og
tager i stilistisk Henseende Cicero til
Forbillede. De vigtigste Udgaver er leverede af
Bursian (Leipzig 1857), Kiessling (Leipzig 1872),
Müller (Prag 1887) og Bornecque (2 Bd, Paris
1902).
H. H. R.

Seneca, Lucius Annæus, foreg.’s Søn,
rom. Statsmand, Filosof og Digter, f. i Corduba
nogle Aar f. Kr., d. paa sit Landsted uden for
Rom 65 e. Kr. Han begyndte under Kejser
Caligula at spille en politisk Rolle, men blev under
Claudius forvist til Corsica. Efter 8 Aars
Landflygtighed kom han tilbage og blev af
Kejserinde Agrippina udset til Opdrager for hendes
Søn, den senere Kejser Nero. Han fik herved
en stor Indflydelse ved Hoffet, og da Nero var
blevet Kejser (54), fik han i de første Aar af
hans Regering i Forbindelse med
Prætorianpræfekten Burrus en overvejende Indflydelse
paa hele Rigets Styrelse. Stillingen var dog
vanskelig, dels p. Gr. a. den unge Kejsers
Natur, dels p. Gr. a. det daarlige Forhold til
Agrippina. Alligevel synes S. at have virket
paa en gavnlig Maade for Staten, men det er
ikke til at undres over, at hans officielle
Forsvar for Kejserens Modermord vakte megen
Misbilligelse. Da Nero blev ked af hans
Formynderskab, maatte han trække sig tilbage fra
offentlig Virksomhed (62) og tilbragte derefter
Resten af sit Liv med litterære Sysler, som
han ogsaa tidligere havde givet sig stærkt af
med. Da han imidlertid faa Aar efter blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free