- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
237

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senecio - Senefelder, Aloys - Seneffe - Senegal (Flod) - Senegal (Koloni)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremkomne Planter. S. Kæmpferi dyrkes dels som
Koldhusplante, dels paa Friland, men maa tages
op om Efteraaret, da den ikke er fuldkommen
haardfør. Formeres ved Deling. S. cineraria
har p. Gr. a. sine graafiltede Blade været en
Del anvendt som Tæppebedsplante og som
Bladplante, men har nu mindre Bet.; den formeres
ved Frøudsæd i Febr.—Marts ell. ved Stikling
om Efteraaret og Overvintring i Koldhus.
P. F.

Senefelder [’ze.nəfældər], Aloys,
Litografiens Opfinder, f. i Prag 6. Novbr 1771, d.
i München 26. Febr 1834. S. var i nogle Aar
Medlem af omrejsende Skuespillerselskaber og
skrev samtidig dram. Arbejder, der vandt
Bifald. Da det imidlertid faldt ham vanskeligt at
faa sine dram. Sager udgivne, fik han den
Tanke selv at ville være Udgiver og Trykker, men
han manglede Midler til at faa et Bogtrykkeri
indrettet, og forsøgte derfor paa forsk. Maade
at danne Trykplader. Til sine Forsøg brugte
han ogsaa Solnhofer-Kalksten, et Materiale,
der fandt rig Anvendelse i Bygningskunsten,
navnlig ved Udførelse af Relieffer og Tavler
med Indskrifter o. l. Engang, da han ikke
havde Papir ved Haanden, nedskrev ban en
Notits paa en saadan Sten med en Slags fed
Farve, som han ellers brugte som Ætsgrund, og
inden han slettede Notitsen ud, hældte han
Syre paa Stenen for at se, hvilken Virkning
Syren havde paa Skrifttrækkene. Det viste sig,
at Skrifttrækkene blev staaende, medens
Grunden omkr. dem fortæredes af Syren, og
Skrifttrækkenes Relief var saa højt, at han
opnaaede nogenlunde tydelige Aftryk paa Papir. Det
lykkedes nu S. paa denne Maade (1796) at faa
trykt et Hæfte Noder, som bragte ham en lille
Fortjeneste. Den bayerske Kurfyrste skænkede
S. 100 Gylden til videre Forsøg, og
Videnskabernes Selskab i München vurderede
Opfindelsen til en Belønning paa 12 Gylden. Den
litografiske Kunst beror ikke alene paa, at man
kan frembringe en Tegning i Relief paa
Solnhofer-Kalksten, men ogsaa paa, at Stenen lader
sig behandle saaledes, at kun de Steder,
hvorpaa der er tegnet, kan fastholde den fede
Farve, der skyer Vand, medens Grunden omkring
Tegningen lader sig befugte, og derfor hindrer
Farven, med hvilken der trykkes, i at smitte
af paa Pladerne. Dette lykkedes først 1798 for
S., og dette Aar betragtes derfor som Aaret
for Litografiens Opfindelse. Opfindelsen naaede
allerede i S.’s Levetid en vis Fuldkommenhed,
og 1818 udgav han en for sin Tid god
Velledning for Litografer. Den ny grafiske Teknik
udbredte sig ret hurtigt, men som mange andre
Opfindere forstod S. ikke at drage Fordel af
den. Se i øvrigt Litografi.
E. S-r.

Seneffe [sö’næf] ell. Senef, Landsby i den
belg. Prov. Hainaut, 35 km S. f. Brüssel, har
Metalindustri m. m. og et smukt Slot med
Malerisamling og Park. 3385 Indb. (1920). Her
sejrede 11. Aug. 1674 Prinsen af Condé over
Vilhelm III af Oranien og 2. Juli 1794 de fr.
Tropper under Marceau over Østerrigerne.
(M. Kr.). G. G.

Senegal, Flod i det nordvestlige Afrika,
opstaar ved Bafulabe ved Sammenløbet af de to
betydelige Strømme Bakhoy (den hvide Flod)
og Bafing (den sorte Flod), strømmer i en stor
Bue i nordvestlig Retning og udmunder 18 km
ndf. St Louis i Atlanterhavet. Kildefloden
Bakhoy udspringer faa Kilometer fra øvre Niger
paa Vestsiden af de Bjerge, der ledsager
dennes venstre Bred. Den langt betydeligere
Bafing ell. Baleo udspringer i
Futa-Djalon-Bjergene i en Højde af 750 m o. H. Ingen af
Kildefloderne er sejlbar, og i Tørtiden svinder de
næsten helt hen. Regnes Bafing som Hovedflod,
har S. en Længde af 1700 km og afvander c.
440500 km2. Ved Sammenløbet (143 m o. H.)
har S. i Regntiden en Bredde af 300 m og en
Dybde af 8 m. I Beg. løber den gennem et meget
kuperet Terrain under hyppige
Retningsforandringer. Paa denne Strækning danner S. det
16 m høje Govina-Vandfald samt
Felu-Strømsnævringerne. Ved Medina, der ligger 1032 km
fra Havkysten og 67 m o. H., optager S. fra
højre Side Djeli Majel (Tarakole), der er dens
eneste nordlige Tilløb, da der fra denne Side
for øvrigt kun udmunder tørre Vadi’er i S.’s
Flodseng. 100 km længere nede optager S. Syd
fra Faleme, der udspringer i Futa Djalon og
er dens betydeligste Tilløb. Ved Bakel (900 km
fra Kysten) træder Floden ud af Bjergomraadet
og ind i et udstrakt Sumpomraade. Fra venstre
Strømbred udgaar nu Arme, der sammen med
Hovedstrømmen danner store og frugtbare
Alluvialøer. Særlig nævnes Bilbas og Elefantøen ell.
Morfil. I sit nedre Løb staar S. i Forbindelse
med Søerne Cayar og Guier, der ligger henh.
N. og S. f. Floden, og hvis Vandstand er
afhængig af Ebbe og Flod. 266 km fra Mundingen
danner den et 1500 km2 stort Delta, idet den
deler sig i en Mængde Arme, der dog forener
sig til en fælles Mundingsarm. Bl. de mange
Øer i dette Delta fremhæves den, paa hvilken
Byen St Louis ligger. De lave Egne om nedre
S., der tit oversvømmes, er usunde, men meget
frugtbare. For Skibsfarten har S. ikke stor Bet.
Allerede ved Mundingen vanskeliggøres
Sejladsen ved en frygtelig Brænding og en Barre, der
kun har 2—4 m Vand. Som Regel kan Floden
kun besejles indtil 350 km fra Mundingen ell.
saa langt, som Indflydelsen af Ebbe og Flod
strækker sig. Ved højeste Vandstand kan
Dampere dog gaa helt op til Felu-Snævringerne. I
Regntiden stiger S. ved Bakel 15 m, ved Matam
9—10 m, ved Podor 6 m og ved Dagana 4 m;
men denne Periode varer kun fra Juni til
Midten af Oktober. Alligevel har S. været den Vej,
ad hvilken Franskmændene er trængte ind i det
vestlige Sudan, navnlig efter at de har
forbundet S. med Niger ved en Jernbane fra Kayes
over Bafulabe til Bammako ved Niger. — S. er
Karthageniensernes Chretes ell. Chremetes og
omtales rimeligvis af senere Oldtidsforfattere
under Navnene Stachyris og Bambotus. 1447
genopdagedes Floden af Portugiseren Lancerota,
der gav den Navn efter den berbiske
Zenega-Stamme ved dens Munding. Rygtet om Guld ved
S. skaffede den en Tid Navnet Fleuve d’or, og
1626 anlagde Franskmændene Faktorier ved S.
(H. P. S.). C. A.

Senegal, fr. Koloni i det nordvestlige Afrika,
udgør den vestlige Del af Fransk Vestafrika
(Afrique Occidentale Française) og begrænses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free