- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senegal (Koloni) - Senegalgummi - Senegalle - Senegambien - Senegarod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i N. af fr. Koloni Mauritanien (Floden S.
danner Grænsen), mod Ø. af Fransk Sudan
(Haut-Sénégal et Niger), mod Syd af Fransk Guinea
og Portugisisk Guinea, mod V. af Atlanterhavet.
Kolonien omslutter den britiske Besiddelse
Gambia. Arealet er c. 192000 km2 med (1921) 1225523
Indb., hvoraf 5287 Hvide, hvoraf atter 4418
Franske. De Indfødte bestaar af forsk.
Negerstammer (Joloffer, Mandingoer, Sererer, Peuls,
Toucouleurs o. a.). S. er et udpræget Lavland,
hvor man meget sjælden træffer Højder paa
100—150 m. Overfladen er bølgeformet og
sænker sig hen imod Havet. Landet
gennemstrømmes af S., Salum og Cazamanza samt af
Gambia i dens øvre Løb. Kysten er som Regel lav
og sumpet. Kun under 15° n. Br. mellem
Floderne S. og Gambia er den højere end det indre
af Landet og danner her Forbjerget Kap Verde.
Af Øer, der hører til S., findes foruden Øerne i
S.-Deltaet kun Gorée ved Kap Verde. Klimaet
er tropisk og frembyder kun to Aarstider, den
tørre og den fugtige, hvilken sidste med
Henblik paa dens særlige Usundhed og
Ubehagelighed benævnes hivernage. Den tørre Aarstid er
i Særdeleshed paa Kysten frisk og behagelig for
Europæeren. I det Indre varer den kun i de 3
Vintermaaneder, da der allerede i Marts
indtræffer en Periode med utaalelig Hede. I St
Louis er Aarets Middeltemp. 23,7°, Jan. 20° og
Septbr 28°. De tilsvarende Temp. i Bakel i det
Indre er 28,7°, 24,7° og 34°. I Nordsenegal
hersker Nordøstpassaten uafbrudt i 8 Maaneder;
men mod Syd er det Sydvestmonsunen, der
blæser i 8 Maaneder, og kun i 4 hersker
Passaten afvekslende med Land- og Søvinde.
Nedbøren i St Louis er 41,2 cm, og heraf falder
alene i August 20,4 cm, hvorimod Novbr, Decbr
og Jan. tilsammen kun har 0,7 cm. I Podor, der
ligger ret nordlig, er Nedbøren 32,4 cm; men
for øvrigt stiger den i det Indre og er saaledes
i Bakel 70,4 cm og i Kita 103,5 cm. I Henseende
til Planteverdenen er S. at karakterisere som et
Savanneland, og kun paa Kysten S. f. Kap Verde
træffer man større Samlinger af Træer.
Agerbruget er saa at sige den eneste Næringsvej.
Det drives med stor Iver af de Indfødte, og
Franskmændene har i de senere Aar begyndt at
indrette Landbrugsskoler. Der dyrkes Hirse,
Majs, Sesam samt Ris omkr. Cazamanza.
Dyrkningen af Jordnødder (Arachis hypogæa) har
taget et stort Opsving p. Gr. a. den europ.
Efterspørgsel. Desuden høstes en Del Bomuld. Ved
St Louis har man plantet Kokospalmer, og af
forsk. Lianer udvindes Kautsjuk. Kvægavlen er
ringe; men i det Indre findes dog en Del
Hornkvæg, Faar, Heste og Kameler. Om
Bjergværksdrift og Industri er der saa godt som ikke Tale.
Handelsomsætningen ansloges 1922 til 223 Mill.
frc. Indførsel og 193 Mill. frc. Udførsel. Af
Udførselsartiklerne er Jordnødder langt den
vigtigste, derefter Huder, Skind og Kautsjuk.
Der indføres især Bomuldstøjer, Metalvarer og
Kul. De vigtigste Havne er St Louis, Gorée,
Rufisque og Dakar. Til førstnævnte gaar imidlertid
ingen Postdampere, der lægger ind ved Dakar,
hvorfra Jernbanen fører til St Louis; endvidere
er en Jernbane under Bygning fra Dakar til
Kayes ved Senegalfloden. Indb. i de 4 nævnte
Byer er fr. Borgere, har Stemmeret og sender en
Repræsentant til det fr. Deputeretkammer. De
øvrige Indb. i Kolonien har ikke Borgerret ell.
Stemmeret.

Historie. 1626 anlagde Franskmændene
deres første Faktorier ved Floden S. Ved
Freden i Nijmegen 1679 fik Frankrig de holl.
Besiddelser Gorée, Rufisque og Portudal og 1696
Kysten mellem Kap Blanco og S.-Floden. I
Syvaarskrigen blev S. besat af Englænderne, der
dog allerede 1763 tilbagegav St Louis og 1779
Gorée. De hidtil herskende Monopoler og
Privilegier ophævedes 1791, og Besiddelserne kom
under Statens Administration. Senere har S.
været det faste Udgangspunkt for de fr.
Erobringer i det vestlige Afrika. Opr. havde
Franskmændene kun optraadt som Opkøbere af Skind,
Gummi, Guld, Elfenben og Slaver, og overalt,
hvor de trængte frem, havde de maattet betale
store Afgifter til de indfødte Høvdinge. Dette
ændredes efterhaanden gennem talrige Krige.
1847 blev den muhamedanske Partigænger Hadji
Omar farlig for Kolonien; men General
Faidherbe undertvang 1854—55 Befolkningen omkr.
St Louis samt Stammerne Trarsa, Brakna og
Duaisch paa højre S.-Bred, og 1860 maatte selve
Hadji Omar underkaste sig. Tillige forstod
Faidherbe, der 1854 var bleven Guvernør i S., at
bringe Orden i Landets Styrelse, ordne
Forvaltningen og pacificere de endnu urolige Egne. Fra
S. er ogsaa de senere Ekspeditioner udgaaet,
der har skabt det store fr. Kolonialrige i
Sudan. — En ejendommelig Bet. for Frankrig har
S. faaet ved at forsyne Moderlandet med
Soldatermateriale (Senegalskytterne), der bl. a. i
Verdenskrigen 1914—18 viste sig særdeles
brugbart.
(H. P. S.). C. A.

Senegalgummi, se Acacia og Gummi
arabicum
.

Senegalle, se Galle.

Senegambien, geogr. Benævnelse, der er
dannet af de to Floders Navne, Senegal og
Gambia, og som opr. anvendtes om Landet mellem
disse. Snart udstraktes det dog til at gælde hele
Omraadet mellem Kap Blanco og Sierra Leone;
men da dette ikke er nogen politisk Enhed, er
Navnet upraktisk og gaar mere og mere af
Brug. En virkelig fast Bet. har S. ikke mere;
men det kan bibeholdes som Fællesbetegnelse
for de vestlige Egne af Sudan, der har Afløb V.
paa til Atlanterhavet, og vil i saa Tilfælde
nærmest omfatte de fr. Kolonier Senegal og Guinea,
den eng. Koloni Gambia samt portug. Guinea,
til hvilke Artikler der henvises.
(H. P. S.). C. A.

Senegarod, Radix Senegæ, af Polygala
Senega
L. (Polygalaceæ). Det er fleraarige
Urter, som vokser i lyse Skove i Kanada og i de
nordamerikanske Fristater omkr. de store Søer.
Planten forekommer i fl. Varieteter i det store
Vokseomraade, og Rødderne, som først
indsamledes i Kanada, senere ned omkr. og Vest op om
Søerne, har været ret forsk. i Tykkelse, Smag og
Virkning. S. har en kort Rodstok med en
pudeformet opsvulmet Stængeldel, der bærer Rester
af indtil talrige overjordiske Stængler; nedad
fortsættes Rodstokken i Hovedroden, som ofte
deler sig i faa Rodgrene med svage Siderødder.
S. er graabrun ell. brunliggul, indtil 20 cm lang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free