- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
239

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senegarod - Senegræs - Senehinde - Senehoppen - Seneknude - Seneplastik - Senerefleks - Seneschal - Seneskede - Senestrækning - Senestyltefod - Seneuil, J. G. C. - Sen-Eunuchoidisme - Senfl, Ludwig - Seng

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 1,5 cm tyk, men i Regelen meget tyndere;
den er ofte krummet og ligesom snoet, i den
øvre Del tværrynket ell. -furet, i den nedre Del
længdefuret. Paa krummede Rødders konkave
Sider er der efter Tørringen en skarpt
fremtrædende Barkkøl, der skyldes Kambiets eensidigt
stærkere Vækst med Dannelse af normalt Sivæv
og Ved paa Kølsiden, medens der paa den
modsatte Side dannes en Bark og et Ved af korte
Parenkymceller. S. har et glat Brud; den
lugter ejendommeligt, smager slimet, senere skarpt
og kradsende og indeholder Saponinerne Senegin
og Polygalasyre, desuden en ringe Mængde
æterisk Olie, Metylsalicylat, og som Oplagsnæring
fed Olie. S. anvendtes af Seneka-Indianerne som
Middel mod Slangebid; fra 18. Aarh. benyttes
den i Europa som Ekspektorans.
B. G.

Senegræs er en Fællesbetegnelse for
saadanne Græsser, der har underjordiske
Udløbere (Sener), og som optræder som
besværligt Ukrud. Dette gælder især Alm. Kvik,
Hestegræs, Kryb-Hvene og Eng-Rapgræs.
A. M.

Senehinde, 1) sclera, se Øje, 2)
aponeurosis, se Sene.

Senehoppen, uvilkaarlige Trækninger i
Arme og Ben, især i Hænderne, ved svære
Sygdomme, hyppigst ved tyfoid Feber.
(A. F.). K. H. K. I

Seneknude (Ganglion) kalder man smaa
Svulster, der findes i Nærheden af Leddene,
navnlig Haanden og noget mindre hyppig
Foden og Knæet, og som man i lang Tid har anset
for at være udgaaede fra Seneskederne. I den
nyere Tid har man dog overbevist sig om, at
S. ikke udgaar fra Seneskederne, men fra
Fedtbindevævet om Leddene. S. er fyldt med en
klar, slimet Vædske. De er af Størrelse fra
mindre end en Ært til som Æg (saa store dog
sjældne). De er saa spændte, at de gerne føles
som bruskhaarde. De kan genere en Del ved
Tryk paa Sener ell. Nerver og svækker derved
Brugen af det Lem, hvor de sidder. I mange
Tilfælde forsvinder S. pludselig af sig selv, dog
først efter længere Tids Forløb. Hvis de skal
behandles, kan man forsøge at trykke S. itu,
hvis det ikke lykkes, maa de fjernes ved
Operation.
(E. A. T.). V. Sch.

Seneplastik. Senetransplantation
ogsaa kaldet Muskeltransplantation,
er Navnet paa en Operation, som anvendes i
Tilfælde, hvor en ell. fl. Muskler er lammede.
En saadan Lammelse, f. Eks. af nogle af Fodens
Muskler, medfører at Foden stiller sig i en
deform Stilling p. Gr. a. Trækket af de ikke
lammede Muskler. En af de Maader, som kan
anvendes til Behandling af saadanne Tilfælde,
er S., ved hvilken man overfører Muskelkraften
fra en ell. fl. af de ikke lammede Muskler til
den lammede Muskel, idet man ved Operation
flytter Senen fra den ikke lammede Muskel
hen til den lammede Muskels Sene og syr den
sammen med denne.
V. Sch.

Senerefleks, se Refleks.

Seneschal, d. s. s. Senechal.

Seneskede, se Sene.

Senestrækning kalder man en Læsion af
Senebaand, Sener og Seneskeder, fremkaldt ved
en i Alm. pludselig opstaaende Overbelastning
ell. Overanspændelse af en Del af Legemet,
hvor navnlig een ell. fl. Sener kommer til at
bære det opstaaede Træk. Denne Begivenhed
fører vel som Regel til, at enkelte Fibrer i
Senen springer — i nogle meget udprægede
Tilfælde kan der opstaa en hel Sprængning af
Senen (Seneruptur). S. er en Del af de
Læsioner, der gaar under Navn af
Forstuvning. S. giver sig til Kende ved Smerte, især
ved bestemte Bevægelser, ved Ømhed af
paagældende Sene samt ved Svulst, maaske
Blodunderløbning paa Stedet. Behandling ved
Omslag, Massage, lette, forsigtige Bevægelser,
Bade vil forkorte Tilfældene, der i øvrigt kan
trække længe ud.
(E. A. T.). V. Sch.

Senestyltefod, se Styltefod.

Seneuil [sö’nö.j], J. G. C., se
Courcelle-Seneuil.

Sen-Eunuchoidisme, Forandring af Legemets
Kønstype, som opstaar i den voksne Alder som
Følge af Sygdomme i Testiklerne, der medfører
disses Tilgrundegaaen. Symptomerne ligner
ganske dem, der opstaar ved Kastration.
K. H. K.

Senfl [’zænfəl], Ludwig, tysk
Kontrapunktiker (1492—1555), stammede fra Basel, var
Elev af Heinrich Isaak og blev Kapelmester,
først hos Kejser Maximilian I, senere hos
Kurfyrsten i München. S. viser sig som en
fremragende Komponist i sine Motetter
(Bearbejdelser af Kirkemelodier) og ikke mindst i sine fine
og aandfulde Bearbejdelser af tyske Folkeviser.
Han var Luther’s Yndlingskomponist, skønt han
næppe selv har tilhørt den ny Kirke. Enkelte
af hans Værker findes i Nyudgave i
»Denkmäler d. Tonkunst im Bayern«, 3. Aarg.
A. H.

Seng, Hvilemøbel bestemt til Nattesøvn, er
langtfra kendt i alle Kulturkredse. Mennesket
kan nøjes med et Tæppe bredt paa Jorden,
maaske med en Nakkeskammel under Hovedet; det
kan søge Hvile i en Hængekøje, ell. Lejet kan
indrettes paa en fast Forhøjning, som i
Eskimoernes Vinterhytter, ell. i norske Tømmerkoier.
Paa Sagatidens Island havde man i
Soveskaalerne just saadanne faste Forhøjninger, Set, ofte
vistnok af Jord, fortil kantet med Setstokken og
oftest dækket med et Bræddegulv. Her hvilede
man Side om Side, med Fødderne mod Væggen.
Men man var dog ogsaa begyndt at dele dette
Set ell. Flet i Rum, der hver for sig kom til at
minde om en Trækasse, og at anbringe disse
Sengesteder parallelt med Væggene, ligesom
man ikke var ukendt med særlige Sengekamre
og Enkeltsenge.

Fra Oldtidens Kulturlande omkr. Middelhavet
er der bevaret enkelte ældgamle,
løjbænklignende Senge i ægypt. Fund, og selv om det maa
erindres, at Grækere og Romere laa til Bords, er
en pompejansk Bronzeseng med profilerede Ben
og Hovedgærde dog snarest et Sovemøbel. Fra
vor hjemlige Oldtid kendes Gokstadskibets
Træseng, med smalle Planker mellem fire lange
Ben. Middelalderlige Miniaturer viser os talrige
Eksempler paa Senge; der ses Tremmesenge,
som nærmest svarer til vore Barnesenge, og
»Spændesenge«, hvor Tæpper og Madrasser
hviler paa et fjedrende Underlag af udspændte Reb
ell. Remme. Ogsaa anselige, tømrede, kisteagtige
Sengeformer kendtes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free