- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
243

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sennâr - Senne - Sennep - Sennepskaal - Sennepskage - Sennepsolie - Sennepspapir - Sennepsplaster - Senneri - Sennesblade - Sennesbælge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1820 blev ægypt. Prov. Under
Mahdistopstanden gik S. 1883 imidlertid atter tabt, og først
1899 blev det generobret af Englænderne. —
Byen S., der tidligere var Hovedstad i
Fung-Staten, ligger paa venstre Bred af
Bahr-el-Asrak 254 km SSØ. f. Khartum og har c. 8000
Indb., men har tidligere været betydelig større.
Byen har Ruiner af et fordums Kongepalads,
samt en Moské og er bekendt for sine flettede
Maatter. Landskabets administrative Hovedby
er Singa.
(H. P. S.). C. A.

Senne [’sænə], Flod i Belgien, udspringer
NØ. f. Mons i Hainaut, strømmer N. paa
gennem Brabant og Byen Bryssel, hvor den er
overdækket. S. staar i Forbindelse med
Charleroi- og Willebroecke-Kanalerne. Nedenfor
Malines udmunder den efter et Løb paa c. 100
km i Dyle (en mindre Biflod til Schelde).
(M. Kr.). G. G.

Sennep, urteagtige, etaarige Planter af de
Korsblomstredes Familie, der tidligere regnedes
til Sennepslægten, men hvis Arter nu henføres
under forsk. Slægter. Hvid S. (Gul S., Sinapis
alba
L.) har fjersnitdelte Blade, spredte, stive
Haar paa Stænglerne, lysegule Blomster og
udspærrede, stivhaarede Skulper med 5-nervede
Klapper og et langt, fladt Næb. De lysegule Frø
anvendes som Krydderi. Den dyrkes dels for
Frøets Skyld, dels som Staldfoder. I sidstnævnte
Øjemed er den dog kun af ringe Værdi. Den
forekommer stundom som Ukrud i Vaarsæd.
Ager-S. (Sinapis arvensis L.) har fjerlappede
eller næsten hele Blade, stivhaarede Stængler,
gule Blomster med udspærrede Bægerblade,
halvt oprette Skulper med 3-nervede Klapper
og kantet Næb. Frøene mørkebrune. I hele
Nord- og Mellemeuropa et yderst alm. og meget
skadeligt Ukrud i Vaarsæden. Største Parten af
det Ukrud, der i Danmark kaldes »Agerkaal«, er
i Virkeligheden Ager-S. Den er uden økonomisk
Værdi.
K. H-n.

Sennepskaal {Melanosinapis Schimp. &
Spenn.), Slægt af Korsblomstrede, nær Kaal og
ofte forenet med denne, men forsk. derfra ved
den sammentrykte Griffel. Sort Sennep (M.
nigra
[L.] Calest., Brassica nigra [L.] Koch) er
enaarig, 50—100 cm høj; alle Bladene er
stilkede og ru, de nedre delte, de øvre hele; smaa
gule Blomster med udstaaende Bægerblade.
Skulperne er opret tiltrykte; Frøene
mørkebrune. Den dyrkes af Hensyn til Frøene, som
benyttes til Krydderi, næppe alm. i Norden,
men i andre europ. Lande. Optræder ikke
sjælden som Ukrud sammen med Ager-Sennep o. a.
(se Ukrudsplanter) og blomstrer
Juni—Juli.
A. M.

Sennepskage, se Sennepsplaster.

Sennepsolie, d. s. s. Allylsennepsolie.

Sennepspapir, fr. Sennepskage (Charta
sinapisata
), er Papir, paa hvis ene Side der er
fastklæbet pulveriseret sort Sennep, af hvilken den
fede Olie i Forvejen er fjernet ved Udtrækning
med Benzin e. l. Som Hæftemiddel for
Sennepspulveret benyttes en Kautsjukopløsning. S.
fremkalder, anbragt paa Huden, i Løbet af 1/4—1
Time Rødme, i længere Tid Blæredannelse og
benyttes som afledende Middel ved Betændelse
o. l.; det dyppes umiddelbart før Brugen i
lunkent Vand og lægges med den bestrøgne Side
mod det angrebne Sted.
(A. B.). E. K.

Sennepsplaster, Sennepskage,
tilberedes ved at udrøre pulveriseret sort Sennep med
lunkent Vand til en Dej, der stryges paa
Lærred i et temmelig tykt Lag. Har tidligere fundet
megen Anvendelse i Medicinen, men erstattes nu
i Reglen af Sennepspapir.
(A. B.). E. K.

Senneri, Mejeribedrift i Alperne,
Mager-Sennerei, ɔ: Forarbejdning af Mælk til Smør og
Skummetmælksost.
B. B.

Sennesblade {Fólia Sénnæ) er Smaablade af
fl. Cassia Arter (s. d.), især C. angustifolia Vahl
og C. acutifolia Delile. Officinelle er
Handelssorten Tinnevelly-S., som faas af en ved Tinnevelly
i det sydl. Forindien dyrket Varietet af C.
angustifolia
. Det er graagrønne til gulliggrønne,
lancetformede, læderagtige, brodspidsede og ved
Grunden skæve Smaablade; de er fra 1,5—6 cm lange,
ganske kortstilkede og sparsomt haarede. Paa
Produktionsstedet og i London, hvortil Drogen
udføres over Tuticurin, renses den ved Sigtning
og sorteres efter Størrelse i faa Sorter. Arabisk
ell. Mekka S. samles i Arabien (Jemen) af en
anden og vildtvoksende Varietet af C.
angustifolia
; det er en simpel Sort, som bl. a.
indeholder Stængeldele, Bladribber og Bælge.
Alexandrinske S. faas af vildtvoksende C. acutifolia og
indsamles i Nilegnene fra Assuan gennem
Nubien til Kordofan og Sennaar; den bestaar af
indtil 3 cm lange Smaablade, som yderligere
afviger fra Tinnevelly S. ved at være mørkere,
indtil blaagrønne og ved en noget rigeligere
Behaaring, især paa Bladenes Underside.
Alexandrinske S. har ofte indeholdt fremmede Blade
i større og mindre Mængde, særlig af andre
Cassia Arter, f. Eks. de omvendt ægformede
Smaablade af C. obovata Colladon og i nyeste Tid de
dunhaarede af C. holosericea Fresenius. Palt S.
er en Betegn., som stammer fra Beg. af 19. Aarh.,
da Handelen med alexandrinske S. var
monopoliseret og forpagtet af en Italiener
(Appalto-Forpagtning). Handelssorten blandedes da
regelmæssigt med de uvirksomme Arghelblade (s. d.).
Alexandrinske S. udføres over Alexandria ell.
over Suakin og Massaua især til London, hvor
de renses og sorteres. Folia Sennæ parva er
frasigtede Brudstykker. Tripolitanske S. af C.
acutifolia
og lidt af C. obovata er næppe mere i
Handelen. I Nordamerika finder Smaabladene af C.
marylandica
L. nogen Anvendelse. S. lugter
ejendommeligt, smager slimet-sødligt og bittert;
deres afførende Virkning skyldes Indholdet af
Antrakinoner, bl. a. Rhein, Emodin og Isoemodin,
som til Dels forefindes glykosidisk bundet;
desuden indeholder de Bitterstof, forsk.
Sukkerarter, Kalksalte af organ. Syrer, især Vinsyre,
samt et harpiksagtigt Stof, som kan foraarsage
Kolik. Stoffet kan udtrækkes med Vinaand, og
saaledes behandlede S. er officinelle som
Harpiksfrie S. (Folia Sennæ Spiritu extracta), de
virker noget svagere og anvendes bl. a. til
St-Germain Te.
B. G.

Sennesbælge (Frúctus Sénnæ) af Cassia
acutifolia
og C. angustifolia, som giver
Alexandrinske og Tinnevelly S.; de er flade, i Omrids
ægnyreformede ell. aflange og grønligbrune, ved
Grunden har de en Rest af Stilken, foroven et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free