- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
245

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sens - Sensation - sens commun - Sensibilisatorer - sensibel - sensibilisere - Sensibilitet - Sensitivitet - Sensitometri - sensomotorisk - Sensorium - Sensualisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glasmalerier og Gravmæler, særlig over Dauphinen,
Ludvig XVI’s Fader, hans Gemalinde og Kansleren
Duprat, samt et rigt Skatkammer. Desuden har
Byen 3 andre gl. Kirker. Fabrikation af
Kunstgødning, Spanskhvidt, Agerbrugsredskaber, samt
Garverier og Handel med Korn og Tømmer.
Byen har en Handelsret, et Lyceum, et
teologisk Seminarium, et Bibliotek, et Museum med
galliske og rom. Genstande, et Teater og et
Handels- og Erhvervskammer. S. er det gl.
Agedincum og Senonernes Hovedstad og senere
et stærkt befæstet Midtpunkt i det under
Champagne hørende Grevskab Sénonais. Fra 4.
Aarh. boede her en Biskop, senere en
Ærkebiskop, der førte Titelen Galliens og Germaniens
Primas; i S. kætter dømtes Abailard 1141, og her
boede 1163—65 den landflygtige Pave Alexander
III. Arrondissementet S. (6 Kanton’er og 92
Kommuner) har 56000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.

Sensation (fr.), Sansefornemmelse, Opsigt;
sensationél, hvad der gør stærk Opsigt.

sens commun [sã-kå’mö] (fr.) (lat. sensus
communis
), alm. god Forstand, alm. sund
Dømmekraft; jfr common sense; ogsaa
Almenaand.

Sensibilisatorer er Stoffer, der frembringer
ell. i betydelig Grad forøger Lysfølsomheden af
kemiske Processer uden selv at deltage i disse.
Man skelner mellem optiske og kemiske S.
Mange, maaske alle, optiske S. virker saaledes,
at de forskyder det Spektralomraade (de
Bølgelængder), ved hvilket Processen er lysfølsom.
Saaledes rykker Klor Lysfølsomheden fra det
yderste ultraviolette ned til det blaa Lys for
Processer som Sønderdelingen af Fosgen,
Foreningen af Brint og Ilt til Vand o. fl. a. Ved
imange Iltninger og Reduktioner virker
Ferriionerne som S. Dette er især paavist af den
danske Fotokemiker Chr. Winther ved nogle
grundige Undersøgelser af den til Lysmaaling
anvendte Eder’ske Vædske, der indeholder
Merkuriklorid og Oksalsyre; ved Lysets
Virkning reduceres det første til Merkuroklorid,
medens det sidste iltes til Kuldioxyd. Denne
Proces foregaar slet ikke i helt jernfri Vædsker,
men blot den Smule Jern, som
Handelspræparaterne indeholder, formaar at gøre Vædsken
lysfølsom, og Virkningen er proportional med
Jernmængden. De fleste fluorescerende Stoffer er
optiske S.; særligt kraftigt virker Uransalte,
ligeledes Kinin og Akridin, endvidere mange
Farvestoffer som Easin og Cyanin. De sidste
benyttes til at gøre den fotografiske Plade saa
vidt muligt lige saa følsom for det grønne og
røde Lys som for det blaa, saaledes at den
bliver ortokromatisk. Lysets Virkning paa levende
Organismer fremmes ogsaa stærkt af farvede
Stoffer, især de fluorescerende.
Mikroorganismer kan f. Eks. ved Opløsninger med blot 1/2
‰ Erythrosin gøres lige saa følsomme for alm.
gulgrønt Lys, som de normalt er det for
ultraviolet, d. v. s. de dræbes mere end Hundrede
Gange saa hurtigt som uden S. Det Hududslet,
der i Sollys fremkommer hos Dyr, der fodres
med Boghvede, skyldes et for denne Græsart
særegent rødt, fluorescerende Farvestof, der
første Gang er fremstillet af den danske
Kemiker E. Koefoed. Paa lgn. Maade opstaar den
berygtede Sygdom Pellagra o. fl. a. Kemiske
kaldes de S., der kun virker ved at fjerne de
ved den kemiske Reaktion frembragte
Produkter, som ellers vilde standse Processen. I den
fotografiske Plade optager Gelatinen Bromet; i
modsat Fald vilde Lysets Spaltning af
Sølvbromidet standse, naar en vis meget ringe
Koncentration af Brom var naaet.
S. P.

sensibel [ell. saŋ-] (fr.), følsom, stærkt
modtagelig for Indtryk; saarbar.

sensibilisere (lat. sensibilis, følsom) er at
fremkalde forøget Følsomhed. Lige saavel som
Organismen kan vænne sig til Gifte, kan den
ogsaa blive overfølsom for visse Stoffer, f. Eks.
kan Antipyrin, Jodoform o. fl. give meget
heftige Virkninger ved gentagne Indsprøjtninger
selv af Mængder, der er betydeligt mindre end
dem, der ved en enkelt Indsprøjtning giver
netop kendelig Virkning. Endog tilsyneladende
ufarlige Proteinstoffer kan paa denne Maade
virke meget skadeligt, se Anafylaksi. At
s. over for Lysets Paavirkning er omtalt under
Sensibilisatorer.
S. P.

Sensibilitet [ell. saŋ-] (lat.) bruges i
Fysiologien dels i Bet. af Sanseevne (se
Sansning), dels i snævrere Bet. om Evnen til at
modtage Indtryk gennem Følesansen.
L. F.

Sensitivitet (lat.) bruges undertiden som
Betegnelse for en særlig udviklet Grad af
Sensibilitet.
L. F.

Sensitometri er Maaling af lysfølsomt
Materiale, særlig fotografiske Pladers
Lysfølsomhed. Den angives ved Tal, der betegner vedk.
Materiales Lysfølsomhedsgrad i Forhold til en,
som Norm sat Plades Lysfølsomhed. Den
bestemmes ved Lyspaavirkning af forsk. Varighed
med paafølgende Fremkaldelse af
Forsøgsmaterialet og Sammenligning med Normalpladen.
Man skelner mellem flere
Lysfølsomhedssysterner: Scheiner, Warnerke, Chapman Jones,
Hurter & Driffield (H. & D.) og Watkins & Wynne.
C. E. A.

sensomotorisk, den Del af Nervesystemet,
der vedrører Sansningen og de (vilkaarlige)
Muskelbevægelser.
K. H. K.

Sensorium, den Del af Hjernebarken, hvor
Sanseindtrykkene opfattes. Ordet S. bruges
ogsaa om de Bevidsthedstilstande, der knytter sig
hertil.
K. H. K.

Sensualisme betegner den filosofiske
Retning, der søger at udlede alt i Bevidstheden af
passivt modtagne Fornemmelser. Brugen af
Ordet S. har ikke været bestemt, dels har man
herunder taget den erkendelsesteoretiske
Retning, der betegnes som Empirisme, dels visse
Retninger inden for Etikken, der væsentlig
betegnes som Eudaimonisme og Hedonisme. Det
vil være hensigtsmæssigt at begrænse Begrebet
S. til kun at betegne den psykolgiske Teori, der
lægger Hovedvægten paa Bevidsthedens passive
Side, der vil føre hele Bevidsthedsindholdet
tilbage til passivt modtagne Fornemmelser. Det
rigtige i S. er, at alle Forestillinger i deres
simpleste Form er reproducerede Fornemmelser,
hvad allerede Locke klart udtrykte i »den
Sætning: Nihil est in intellectu, quod non fuerit
in sensu
, og som fandt sin nøjere Gennemførelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free