Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sepiategning - Sepiatone - Sepino - Sepiolit - Sepolcro - Sepoy - Sepp, Johann Nepomuk - Sepsin - Sepsis - Septarier - September
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Akvarelmaleri, S. 391). Det skal være Crescenz Jakob
Seidelmann (1750—1829), der under et Ophold
i Italien i 1770’erne først med afgjort Held
praktiserede Anvendelsen af Blækspruttens
Farve til Opnaaelse af Tone paa sine Tegninger. I
England fandt den ny Fremgangsmaade hurtig
Udbredelse, ikke mindst i Dilettantkredse.
A. Hk.
Sepiatone, en i Fotografien ofte anvendt
gulbrun Farvetone, som Fotografiet enten faar
under Fremkaldelsen ell. ved paafølgende
Badning i forsk. Bade.
C. E. A.
Sepino, By i Mellemitalien, Prov.
Campobasso, ligger 17 km SSV. f. Compobasso paa en
Høj ved Bredden af Tammaro og ved
Banelinien Benevento—Termoli. (1911) 5420 Indb. S.
driver Klæde- og Papirindustri, og i Nærheden
findes Mineralkilder. Byen ligger paa samme
Sted som det gamle samnitiske Sæpinum, der
i 9. Aarh. ødelagdes af Saracenerne.
C. A.
Sepiolit, se Merskum.
Sepolcro [se’polkro], se San Sepolcro.
Sepoy [’si.på^i] (Seapoy), indfødt Soldat i
den eng.-ostindiske Hær.
Sepp [zæp], Johann Nepomuk, tysk
katolsk Politiker og Historiker (1816—1909), var
en Aarrække Prof. i Historie i München og
har arbejdet baade paa Kirke-, Kultur- og
Kunsthistoriens Omraade. Han optraadte bl. a.
mod Strauss og Renan. Han var Medlem af
Parlamentet i Frankfurt 1848 og senere af det
bayerske Kammer og kæmpede for tysk
national Samling.
A. Th. J.
Sepsin, et Navn, anvendt om de giftige
Stoffer, der kan uddrages og fremstilles
krystallinsk af forsk. forraadnende Stoffer (raadden
Gær, raaddent Blod). S. har, efter Faust, den
empiriske Formel C5H14N2O2, Stoffets
Konstitutionsformel er ikke sikkert bestemt; det er
nær beslægtet med Cadaverin (C5H14N2). Den
dødelige Dosis er for en Hund paa 7—8 kg
20 mg Sepsinsulfat = 11,5 mg af den fri Base.
Ved Injektion i en Vene fremkommer først
hurtigere Respiration, Brækning, forøget
Tarmperistaltik. Respirationen bliver derpaa dyb,
mindre hyppig, og Døden indtræder i Koma.
O. T.
Sepsis, et gr. Ord, der betyder
Forraadnelse. Benyttes endnu som Betegnelse for
Almeninfektioner, hvor sygdomsvækkende
Mikrober (særlig Bakterier) trives og formerer sig
i den Syges Blod. Ordet er forældet, for saa
vidt man nu er klar over, at det ikke drejer
sig om Forraadnelse, hvorved nu forstaas en
Sønderdelingsproces af sammensatte organiske
Forbindelser,, særlig Proteinstoffer, ved visse
Bakteriers Livsprocesser, men disse Bakterier
formaar netop ikke at leve og formere sig
i den levende Organismes Blod og Væv, hvor
de gaar til Grunde. Kun livløst, dødt Stof kan
raadne. Ordet S. bruges dog stadig; undertiden
modstilles det Ordet Pyæmi, der ogsaa er
forældet, idet det ordret betyder: Pus
(Materie) i Blodet; det benyttes til Karakterisering
af Infektioner, hvorunder der efterhaanden
opstaar Pusansamlinger i forsk. af Legemets Væv,
oftest Led og serøse Hulheder. Disse
Pusansamlinger skyldes Bakterier, der fra Blodet er
aflejret i de paagældende Lokaliteter
(metastatisk) og nu virker tiltrækkende paa de hvide
Blodlegemer (Pus), der søger ad forsk. Veje at
uskadeliggøre Bakterierne. Pusset er altsaa ikke
som saadant skadeligt, tværtimod, men dets
Tilstedeværelse er et Symptom paa, at der
foreligger Infektion, og den gavnlige Virkning af
Pussets operative Fjernelse maa ses i
Belysning af, at der samtidig fjernes en Mængde
Bakterier, og at Vævsspændingen nedsættes,
saaledes at Bakteriernes Opsugning i Blod og
Lymfe hindres ell. dog vanskeliggøres. Ved S.
sker ganske det samme som ved Pyæmi, men
her drejer det sig om saa ondartede (virulente)
Bakterier, at Organismens Forsvarskræfter,
Pusdannelsen, lammes. Pyæmi foraarsages da
ogsaa erfaringsmæssigt oftest af forholdsvis
godartede Bakterier, særlig Stafylococcer
(Infektionen kan dog meget vel blive dødelig),
medens S. særlig fremkaldes af højvirulente
Streptococcer. I langt de fleste Tilfælde af
Barselfeber (der i øvrigt nu er sjælden) er S.
foraarsaget af Streptococcer. Ogsaa andre Saar
end de ved Fødslen frembragte kan
naturligvis paa tilsvarende Maade blive Indgangsport
for Bakterier og dermed for S.
Andre Bakterier end Streptococcer kan
foraarsage S., saaledes Pneumococcer,
Meningococcer, Tyfusbaciller, Miltbrandbaciller m. fl.,
ligesom en Række for Dyr patogene Bakterier
hos disse kan frembringe S.
Ofte findes som ydre Tegn for S. spredte
Blødninger i Huden (Petechier, Purpura,
Vibices), der fremkommer ved, at de fineste
Hudkar beskadiges enten af Bakterierne selv ell.
af de af dem dannede giftige Produkter.
Blodet presses da igennem de beskadigede Kar.
Da det drejer sig om Almeninfektion, kan visse
Organer blive særlig angrebet, saaledes
Hjerteklapperne (Endocarditis), Hjernens og
Rygmarvens Hinder (Meningitis), Lungerne
(Pneumoni), Nyrerne (Nephritis), Testes (Orchitis)
o. s. v. Ofte forløber Sygdommen dog saa
heftigt, at der ikke bliver Tid til Organreaktioner,
før Døden indtræder. Tilstanden er altid meget
alvorlig, ofte dødelig. I den senere Tid har man
set god Nytte af Behandling med specifikke
Sera (se Serumbehandling).
O. T.
Septarier kaldes linseformede, kalk- ell.
jernholdige Konkretioner, i hvis Indre findes en
Mængde Sprækker, som i Reglen er udfyldte
med Kalkspat, Jernspat ell. Svovlkis. S. er
særlig karakteristisk for det i Jylland og
Nordtyskland forekommende, til Oligocænet hørende
Septarie-Ler.
J. P. R.
September, Aarets niende Maaned, i den
ældre rom. Tidsregning opr. den syvende
Maaned (deraf Navnet septembris af septem, syv).
Dens danske Navn er Fiskemaaned.
Middeltemperaturen for S. ligger i Danmark
mellem 11 1/2° og 14°, i Norge og Sverige mellem
4 1/2° og 13°. Isotermen paa 5° omfatter de
nordligste Egne af den skandinaviske Halvø,
medens Isotermen paa 10° gaar lidt inden for
Norges Vestkyst, slaar en Bugt omtr. ned til
Oslo og gaar over Sverige omtr. ved Falun.
Nedbøren ligger i Danmark mellem 50 og 70 mm,
i Sverige mellem 40 og 90 mm; i Norge er den
meget mere forsk. i de forsk. Egne, Alten faar
saaledes kun 30, Florø 216 mm.
(W. J-n.). H.-P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
