- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
251

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sequoia - Serachs - Serafer - Serafimerlasarettet - Serafimermedaille - Serafimerordenen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sequoia [se’kvåja] Endl., Slægt af
Naaletræer, Familien Taxodiaceæ, stedsegrønne Træer
af kæmpemæssige Dimensioner. Enbo;
Blomsterne sidder i Spidsen af korte Grene;
Koglerne ægformede, Kogleskællene skjoldformede.
4—9, i Reglen 5, Frø sidder i den unge Kogle
nær Frugtbladets Basis og er da næsten rette,
senere rykker de højere op paa Frugtbladet og
bliver omvendte. Frøet har en smal Vinge.
Kimplanten har 2—6 Kimblade. De sterile Grenes
Blade er naaleformede, de fertile Skuds mere
skælformede. Koglen bruger 1 à 2 Aar til sin
Modning. 2 Arter, begge levende i Kalifornien.
S. gigantea Torr. (= Wellingtonia gigantea
Lindl., Washingtonia californica Winsl.,
Kæmpefyr, Mammutfyr) bliver mere end 100
m høj, og Stammen kan blive indtil 12 m i
Tværsnit; Kronen er først pyramideformet,
senere mere uregelmæssig; den begynder paa
ældre Træer først højt oppe paa Stammen. De
korte, frisk grønne ell. blaagrønne Blade er
trekantet-sylformede, c. 5 mm lange, med bredt
nedløbende Bladbasis: Koglen er 5—6 cm lang,
gulbrun; Kogleskællets Skjold er indtil 15 mm
i Tværsnit. Den engelske Rejsende Lobb
opdagede dette Træ i Sierra Nevada i Aaret 1850,
i en Højde over Havet af c. 1500 m; han fandt
omtr. 90 Eksemplarer af gennemsnitlig 90 m’s
Højde. Senere har man opdaget Træet paa en
Del andre Steder i Sierra Nevada. Da driftige
Tømmerspekulanter truede med ganske at
udrydde det værdifulde Træ, erklærede den amer.
Regering det for Nationalejendom. Navnene
Wellingtonia og Washingtonia, som Træet fik
af Lindley resp. Winslow, skyldes
Ønsket om at knytte Englands resp. Nordamerikas
Nationalhelts Navn til dette Træ, der (indtil
man i Australien havde opdaget endnu mere
kæmpemæssige Eksemplarer af Eucaluptus)
ansaas for vor Jords mest gigantiske Planterorm.
Alderen af disse Kæmper har man anslaaet til
c. 3000 Aar; nyere Undersøgere angiver dog et
ringere Aaremaal. Træet dyrkes ofte i Europas
sydligere Egne som Prydtræ og kan trives i
Danmark, hvor smukke ældre Individer nu
findes (f. Eks. ved Langesø paa Fyn og ved
Grundtvig’s Grav ved Gl. Køgegaard, ved
Søllestedgaard, Fuglsang o. fl. St.). Veddet er blødt,
men holdbart og lidet tilbøjeligt til at raadne.
S. sempervirens Endl. vokser ligeledes i
Kalifornien, især i Bjergene ved San Francisco og
Santa Cruz; det gaar dog næppe højere end
700 m o. H.; Red wood ell. Giant of the forest
er de alm. amer. Navne paa dette Træ, der
bliver næsten lige saa højt som foregaaende og
kan have en endnu tykkere Stamme end dette.
Dets Blade er længere (10—20 mm) end hos S.
gigantea
og toradede; dets Kogler betydelig
mindre (1,5—2 cm). Denne Art kan ogsaa trives,
i alt Fald i den sydlige Del af Danmark.

Disse to nulevende Arter er de sidste Rester
af den i Kridttiden og Tertiærtiden vidt
udbredte og i mange Arter optrædende Slægt S.
Fra Kridtet kan anføres: S. lusitanica Heer fra
Portugal, S. rigida Heer fra Tyrol, Grønland og
Spitzbergen, S. fastigiata Heer fra Mähren,
Böhmen, Sachsen og Grønland, S. Reichenbachii
Heer fra Sydfrankrig til Spitsbergen, Grønland
og Nebraska i Nordamerika; i Grønlands
Kridttidsaflejringer findes endnu flere Arter. S.
Langsdorfii
Heer, der allerede optræder i det
øverste Kridt i Grønland, var overordentlig
hyppig i saa godt som alle den nordlige
Halvkugles tertiære planteførende Lag; den findes
endnu i pliocen Tid i Europa (Arno-Dalen,
Meximieux); den er nærbeslægtet med S.
sempervirens
. Af tertiære Arter kan nævnes den S.
gigantea
nærstaaende S. Couttsiæ Heer fra
Mellem- og Nordeuropa, Grønland og Nordamerika,
S. Nordenskiöldii Heer fra Spitsbergen og
Grønland, S. sibirica Heer fra Sibirien. S.-Arternes
Stammer har en væsentlig Andel i
Brunkuldannelsen.
A. M.

S. gigantea er paa gunstig Vokseplads
nogenlunde haardfør i Danmark, men i strenge
Vintre tager den ofte Skade. S. sempervirens er
endnu mere ømtaalelig og bliver i Danmark kun
en Busk, der fryser noget tilbage i strenge
Vintre. S. formeres ved Frø, som saas i Potter
under Glas; de unge Planter dyrkes de første
Aar under Glas og udplantes først paa
Blivestedet, naar de er 5—6 Aar gl. Man vælger en for
Morgensol beskygget Plads og med Læ for den
kolde, tørre Østenvind. De første Aar efter
Udplantningen dækkes Jorden med et godt Lag
Løv og Toppen med Granris, bundet paa et
Stillads af Stokke, stukne i Jorden skraat hældende
ind over Planten.
(L. H.). P. F.

Serachs (Sarachs), befæstet Landsby ved
Østgrænsen af den pers. Prov. Chorasan,
ligger ved Herirud og har c. 2000 Indb. Byen er
af strategisk Bet. og har en pers. Garnison. Den
civile Befolkning er overvejende Tyrkmener,
der bor i Filttelte.
M. V.

Serafer (hebr. Saraf, plur. Serafim),
skildres i Jes. 6, 2 ff. som Væsener, der omgiver
Jahve’s Trone. De har 3 Par Vinger, idet de
tildækker sig med de to Par foroven og
forneden og flyver med det midterste. De
forkynder Jahve’s Hellighed, og en af dem indvier
Jesaja til hans Protfetvirksomhed ved at
berører hans Mund med en glødende Sten fra
Altret. S.’erne er Slanger; om disses kultiske Bet.
vidner Kobberslangen, der fandtes i Jerusalems
Tempel. Om flyvende Slanger høres ogsaa Jes.
14, 29; 30, 6.
J. P.

Serafimerlasarettet, Sthlm’s
Undervisningshospital, grundlagdes paa Initiativ af Lægen
Abraham Bäck og Kirurgen Olof Acrel, og 1752
aabnedes Hospitalet, dengang kun med 8 Senge.
Det tiltog snart i Størrelse, men henimod Slutn.
af 19. Aarh. viste det sig ikke mere
tidssvarende, og 1889 lagdes Grundstenen til en ny Del af
Hospitalet, der toges i Brug 1891. Hospitalet
har 400 Senge og benyttes ved Undervisningen
ved Carolinska Instituttet.
G. N.

Serafimermedaille, se
Serafimerordenen.

Serafimerordenen, den fornemste af de
sv. Ridderordener, stiftet 23. Febr. 1748 af
Frederik I. Nu gældende Statutter af 24. Novbr
1902. Ordenstegnet bestaar af et hvidt,
emailleret, guldrandet Kors, hvis Arme er dybt
indskaarne, saaledes at hver danner to Spidser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free