- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
255

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planina, hvorfra den gaar mod NØ. til Stara
Planina, som følges mod NV. Fra Timoks
Munding til Udløbet af den venstre Biflod Nera,
Syd f. Bela Crkva, danner Donau Grænsen mod
Rumænien. Landets Areal er 248987 km2, og
Indbyggerantallet udgjorde 1921 12017323 eller
48,3 pr km2.

Terræn. S. er gennemgaaende et
Bjergland, der er højest mod V. og derfra sænker sig
mod Ø. og særlig mod NØ. Som Regel er
Højderne under 2000 m, men Overfladen langtfra
ensformig. De store Lavlandsegne mod N. og
Bjergegnene med de snævre Slugter har hver
for sig sin særegne Skønhed. I store Træk kan
S. siges at bestaa af et Lavland mod N., en Del
af den ung. Slette, og et Bjergland, der
omfatter den langt større sydlige Del. Dette
Bjergland er væsentlig sammensat af to forsk.
Bjergsystemer, hvorimellem ligger et Bjergland, der
danner et Parti for sig. Det vestlige Bjergland
er de dinariske Alper, en Udløber af Alperne,
som strækker sig gennem det vestlige S.
parallelt med Kysten. De dinariske Alper begynder
S. f. Ljubljana (Laibach) Bækkenet, i
Landskabet Krains Karstomraade og naar ved Quarnero
Bugten Kysten under Navnet Velebit Bjergene.
Ø. f. disse findes store Kalkplateauer, hvis
østlige Begrænsning dannes af Kapela Kæden; disse
to Kæder slutter sig sammen mod S. til de egl.
dinariske Alper, som fortsætter sig mod S. kun
gennemskaaret af Neretva (Narenta) Dalen.
Kæden, der naar 1913 m i Troglav, fortsættes
mod S. med stigende Højde og kulminerer i
Durmitor med 2528 m. Det dinariske
Foldesystem bestaar af forsk. Bjergarter, hvoraf dog
Kalksten fra Kridttiden næsten ene danner det
vestlige Bælte. I Tertiærtiden foldedes disse Lag
op i svage Folder; i Lavningerne afsattes senere
en Sandsten (Flysch), der spiller stor Rolle ved
sin Evne til at holde paa Fugtigheden og derfor
bærer en bedre Vegetation end de tørre
Plateauer. Det, som særlig er typisk for disse
Kalkbjerge, er Karstfænomenerne, idet Kalken
efterhaanden er opløst ved Vandets kem.
Virkning; derved er der enten dannet de kredsrunde
Doliner ell. de lukkede Dale (Poljer). Poljerne,
hvor den nedstyrtende Forvitringsskorpe giver
udmærket Agerjord, er de bedste Partier. De
vigtigste Poljer er Livanjsko- og Glamsčko Polje
N. f. Split og Popovo Poljen lige NØ. f.
Dubrovnik. Floderne har i Karstomraadet ofte
underjordisk Løb; den betydeligste er Neretva
(Narenta). Kystbjergenes Dannelsesmaade og
Bestanddele har givet Anledning til Kystens
særlige Form. Vandet er trængt ind i de med
Flysch fyldte Lavninger mellem Kæderne,
hvorved der enten er opstaaet lange, smalle Bugter
ell. Sunde, der adskiller de foranliggende Øer
fra Fastlandet. Den dalmatiske Kyst er derfor
overordentlig rig paa Øer. Længst mod N.
ligger Krk (Veglia), Rab (Arbe) og Pag (Pago);
endvidere nævnes Dugiotok (Grossa) V. f. Zara
samt de S. f. Split liggende Brač (Brazza), Hvar
(Lesina), Korčula (Curzola), Vis (Lissa) og Mljet
(Meleda). Den over 50 km lange Halvø Pelješac
(Sabbioncello) indeslutter den lange, smalle Bugt
Neretljanski Kanal. Bl. de øvrige Bugter maa
nævnes Boka (Bocche di Cattaro) mod S.

Ø. f. de dinariske Alpers Kalkzone ligger en
Zone med palæozoiske Bjergarter, afbrudt hist
og her af Kalkbjerge. Bjergene kaldes paa en
Strækning de bosniske Malmbjerge p. Gr. a. deres
MalTnrigdom. Bjergene her er i Modsætning til
de dinariske Alper rige paa rindende Vand, og
mange Floder tager deres Udspring paa denne
Kæde, der i Partiet Bjlašnica Syd f. Sarajevo
naar 2067 m. Mod NØ. gaar Kalkbjergene
efterhaanden over i et Kalklandskab, hvor Floderne
flyder i dybe cañonagtige Dale, f. Eks. Una,
Vrbas, Bosna og Drina, og ender til sidst i et
Flyschbakkelandskab, der udmærker sig ved
sine afrundede Terrænformer og ringe Højder.
Dette Bakkeland staar mod V. i Forbindelse med
et Bjergland tilhørende Alpernes Omraade.
Længst mod NV. strækker de juliske Alper sig
ind i S., hvor de i Triglav naar en Højde af 2864
m. Det vigtigste Bjergparti er Grænsekæden
Karawankerne mellem Dravas og Savas Daldrag.
Mod Ø. bliver Bjergene mindre og mindre og
gaar over i Kroatien-Slavoniens Bakkeland. Den
yderste Udløber mod Ø. er Fruška Gora, hvis
højeste Punkt kun er 539 m. N. f. Donau
strækker det jugoslaviske Omraade sig, i
Landskabet Vojvodina, op over en Del af
den ung. Slette. Undergrunden bestaar her af
sentertiære Dannelser, som mange Steder dækkes
af Løssaflejringer. Slettelandet
gennemstrømmes af Theiss (Tisa) og led tidligere meget under
denne Flods Oversvømmelser. Nu er Floderne
regulerede og inddigede, og medens Landet før
for en stor Del opfyldtes af Sumpe, udgør det
nu et af S.’s bedste Agerbrugsomraader.

Mod S. hæver Terrænet sig jævnt i det egl. S.
Undergrunden bestaar her saavel som i
Makedonien overvejende af Gnejs o. a. gl. Dannelser
og er for største Delen ikke foldet i Tertiærtiden.
Højden i det egl. S. overskrider sjældent 1500 m.
De østserbiske Bjerge, der ligger mellem Donau
og Morava, hører til den store Bjergbue, der
omslutter Valakiet og danner Forbindelsen
mellem Balkan og de transsilvanske Alper. Fra de
sidstnævnte er de adskilt ved det 126 km lange
og paa sit smalleste Sted 117 m brede Pas
Jernporten, der gennemstrømmes af Donau.
Bjergene er Foldebjerge, der stryger fra N. til S. og
bestaar af krystallinske ell. palæozoiske Skifre,
samt Kalk fra Kridttiden; Lagene er fl. St.
gennemsat af Eruptiver. Mod Ø. følger Grænsen
Stara Planina, hvor Midzor naar 2186 m. Andre
vigtige Partier er Suva Planina (1822 m) mellem
Nišava og Morava og den karstagtige Golubinje
Planina, der i Lisac naar 1453 m. V. f. de
østserbiske Bjerge ligger, mellem Morava mod Ø.,
Serb. Morava mod S., Kolubara mod V. og Sava
samt Donau mod N., Bjerglandet Šumadija
(»Skovlandet«), hvis højeste Punkt er Rudnik
(1169 m). Šumadija er et lavt Bjergland med
afrundede Former. Det bestaar væsentlig af
Granit, samt Kridt- og Tertiærdannelser, mod S.
er der en Del Eruptiver. I tidligere Tid, da
dette Bjergland var skovklædt, var det det sikre
Tilflugtssted for de serb. Hajdukker i deres
Kampe mod Tyrkerne. V. f. Kolubara samt serb.
og bulg. Morava ligger et System af Bjerge,
væsentlig bestaaende af palæozoiske Skifre og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free