- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
257

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befolkningstætheden varierer stærkt; den er mindst i
de vestlige Bjergegne. I Montenegro bor der
kun 21 pr km2; langs Kysten er Forholdene
bedre (49 pr. km2). Befolkningstætheden paa
Øerne er 55. Ø. f. Bjergene bliver Tætheden
atter større; Bosnien og Hercegovina har 37 pr
km2, medens det sydlige S. kun har 32. Med
Lavlandets Udbredelse mod NV. stiger
Befolkningstætheden til 53 i det nordlige Serbien, 63 i
Kroatien og 65 i Slavonien. Vojvodina er den
tættest befolkede Del af S. (70 pr. km2)
S. deles i 33 Departementer.
km2Indb. (1921)
Beograd (Belgrad)9581,4762493
Zagreb (Agram)8162,3809483
Ljubljana (Laibach)9489,0537079
Maribor (Marburg)7569,0624121
Primorsko-Kraijška14121,0621708
Osijek13383,5775723
Srem6865,9407025
Bačka7267,0590500
Podunavska6094,1405113
Podrinska3551,3182358
Valjevo2457,8133984
Sumadijska3864,4241862
Moravska2899,4183959
Pozarevač4230,5219103
Timok6352,4240506
Niš7269,3422273
Vranje5869,7249321
Kosovo8471,9357990
Skoplje (Yskyb)8849,0336423
Bregalnička4956,0104460
Bitolj (Monastir)11969,0341095
Raška8435,8264803
Uzička7555,7214271
Kruševač2709,9152976
Zetska13326,0348957
Split (Spalato)9836,4469111
Dubrovnik (Ragusa)2649,4136698
Tuzla8918,0416413
Sarajevo8405,0287214
Travnik10116,0280709
Vrbaska9018,0423240
Bibac5603,0217023
Jugoslavien248987,012017323


Efter Folketællingen 1921 talte 8918423 af
Indb. Serbisk og Kroatisk, 1024761 Slovenisk og
202398 andre slaviske Sprog. 229398 var
Rumænere, 513472 Tyskere, 472409 Ungarer og
441740 Albanere. 83 % af Befolkningen er
saaledes Serber, Kroater og Slovener; disse, der
tilsammen kaldes Sydslaverne (Jugoslaverne)
danner een etnisk Gruppe med forsk. Dialekter,
der dog gaar jævnt over i hinanden. Kun
Slovenerne mod NV. afviger noget fra Serberne
og Kroaterne. Sydslaverne kom til deres nuv.
Omraade i Beg. af 8. Aarh. efter Kr. F. fra
Østeuropa. Landet var da beboet af Illyrer,
hvorfra Albanerne nedstammer, mod V., og i
Ø. af Trakier. Disse gik efterhaanden op i
Serberne. Kun mod SØ., i Vardar-Dalen,
lever smaa Rester af Efterkommere af de gl.
Trakier. Blandt de øvrige Nationaliteter bor
Tyskerne særlig langs Nordgrænsen; i
Vojvodina udgør de 22 % af Befolkningen. De
lever mest som Handelsmænd i Byerne.
Magyarerne forekommer i Vojvodina i lgn. Antal
som Tyskerne, men bor baade paa Landet og
i Byerne, som i disse Egne har stærkt ungarsk
Præg. Magyarerne og Tyskerne koloniserede
her i 18. Aarh. Rumænerne, som indvandrede
i 18. Aarh., lever i to Grupper, nemlig Banat
(80000) og Timok (96000). I det sydlige Banat
udgør de i visse Byer 90 % af Befolkningen.
I Morava-Vardar Dalen er 20 % af Indb.
Tyrkere og Albanere. Tyrkerne besatte i 16. Aarh.
den venstre Bred af Vardar, og da Serberne
forlod de sydlige Egne for at undgaa Tyrkernes
Aag, rykkede Albanerne i 18. Aarh. ind i S.

Iflg. Forfatningen er alle Religioner
ligeberettigede i S. Hovedmængden af Indb. er
gr.-ortodokse: de udgør 47 % af Befolkningen; nær op
mod dem staar de rom.-kat., der omfatter 39
%. De sidste bebor overvejende de vestlige
Egne, saaledes er særlig Kroaterne samt
Slovenerne rom.-kat. Kommer man Ø. f. en Linie, der
fra Dubrovnik gaar mod N. til Palanka ved
Donau, kommer man over i udpræget ortodokse
Omraader, som altsaa væsentlig bebos af Serbere.
Muhammedanismen er herskende bl. Tyrkerne
i Morava-Vardar Dalen, men er ogsaa meget
udbredt i Bosnien og Hercegovina bl. Serberne,
i Kredsen Sarajevo er 46 % af Indb.
muhammedanske. Til Protestanterne (2 % af Indb.) hører
Tyskerne samt Slovenerne. Maj 1914 sluttede
Serbien Konkordat med Rom, og et
Ærkebispedømme oprettedes i Belgrad, omfattende
de rom.-kat. inden for Serbien. Den serb.
ortodokse Kirke styres af en Synode af Biskopper.

M. H. t. Oplysning er S. et af de
laveststaaende Omraader i Europa. Den elementære
Undervisning er ganske vist tvungen, hvilket dog
ikke siger meget. Statistik, udvisende Antallet
af Analfabeter, mangler for den ny Stat; i det
gl. Kongerige S. udgjorde disse 1890 86% og
1900 79 % af Befolkningen. 1920 var der 5974
Folkeskoler med 12758 Lærere og 800868
Elever; af højere Skoler var der s. A. 139 med
2794 Lærere og 55636 Elever. Desuden 22
Handelsskoler med 3910 Elever, en Landbohøjskole
og tekn. Skoler. Landet har 3 Univ., henh. i
Belgrad (grundlagt 1838) med (1921) 7668
Studerende, Zagreb (Agram) med 3249 og
Ljubljana (Laibach) med 749 Studerende; dette
sidste er grundlagt 1920. I Subotica findes en jur.
Højskole og i Skoplje et filos. Fakultet. Af
Fagskoler findes i Zagreb en Veterinærskole
(grundlagt 1919).

Næringsveje. Skønt S.’s Jordbund
gennemgaaende er frugtbar, staar Agerbruget paa
et lavt Trin p. Gr. a. den ringe Kultur og de
daarlige Metoder. Ejendomsforholdene er meget
forsk. Storgodsbesiddelserne er overvejende; i
Bosnien arbejdede saaledes 112000 Bondefamilier
for 10000 Godsejere. Kun i Šumadija er de
mindre Ejendomme mest udviklede. En
Agerbrugsreform er paatænkt; herved skal Godser over
500 ha udstykkes. Sandsynligvis vil
Udvandringen, der særlig gaar til Amerika, formindskes
herved.

Agerbrugsomraaderne er af vidt forsk.
Udstrækning de forsk. Steder. Gennemsnitlig er 28
% af Arealet pløjet Jord. De rigeste Omraader
ligger mod N., særlig i Vojvodina, hvor 68 %

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free