- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
260

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rumænien. 1922 havde S. en Handelsflaade,
bestaaende af 271 Dampskibe paa 89105 t og 259
Sejlskibe paa 18022 t. Telegrafliniernes Længde
var s. A. 22359 km med en Traadlængde paa
82204 km. I alt er der 1115 Telegrafstationer,
som 1922 besørgede 5,8 Mill. Telegrammer.
Langs Kysten er oprettet 4 Stationer for
traadløs Telegrafi.

Mønt, Maal og Vægt. S. har den lat.
Møntkonventions Møntsystem. Iflg. Loven af
1878 er Møntenheden 1 Dinar, der er lig 1 frc.
og deles i 100 Para. Hovedbanken er S.’s
Nationalbank i Belgrad, hvis Grundkapital er 50 Mill.
Dinarer. Den udsteder Banknoter paa 1, 5, 10,
20, 100 og 1000 Dinarer. I Maal og Vægt blev
det metriske System 1875 indført som gældende
jævnsides det ældre, og fra 1883 er det
eneherskende. Tidligere anvendtes for Længdemaal 1
Arschin = 0,686 m og den gl-østerr. Joch =
57,55 Ar, for Rummaal tyrk. og gl-østerr. Maal
som 1 Eimer, der deltes i 40 Oka og var lig 56,69
l, samt for Vægt 1 Tovar, der var lig 128 kg
og deltes i 100 Oka à 4 Litra à 100 Drachmer.
Den gl. Mønt var den tyrk. Plaster à 40 Para. 5
Piaster udgjorde 1 Dinar.

Forfatning og Administration.
Kongeriget S. er et konstitutionelt Monarki, der
er arveligt i Mandslinien af Huset
Karageorgevič. Da Huset Obrénovič ved Mordet paa Kong
Alexander I 11. Juni 1903 var berøvet Tronen,
blev Peter Karageorgevič 15. Juni 1903 valgt til
Konge, og han antog Navnet Peter I; da han
døde 16. Aug. 1921 efterfulgtes han af Sønnen
Alexander I., som da havde været Prinsregent
fra 24. Juni 1914. Den nye Stats Forfatning
vedtoges 28. Juni 1921. Kongen deler den
lovgivende Magt med Folkerepræsentationen, men
har alene den udøvende Magt, som han
fuldbyrder gennem sine Ministre, der er saavel
Kongen som Folket ansvarlige.
Folkerepræsentationen træder sammen hvert Aar og bestaar af eet
Kammer, der kaldes Narodna Skurština (ell.
Nationalforsamling), og som tæller 313
Medlemmer. De Deputerede vælges for fire Aar; een
for hver 40000 Indb. Landets Retsvæsen er
endnu, som det før Krigen var i hver af de forsk.
Dele, hvoraf den nye Stat er dannet, henh.
Serbien, Montenegro, Kroatien, Slavonien og
Syrmien, Bosnien og Hercegovina, Banat med
Bačka og Baranje, Slovenien og Dalmatien.
Budgettet for 1924—25 viser en Indtægt paa
10405 Mill. Dinarer og en lige saa stor Udgift.
Af Indtægterne giver Monopolerne 2236 Mill.
Dinarer, Jernbanerne 2087 Mill. Dinarer, Told 1689
Mill. Dinarer og direkte Skatter 1119 Mill.
Dinarer. Af Udgifterne falder Hovedparten 1956
Mill. Dinarer paa Militærvæsenet, 1782 Mill.
Dinarer paa Samfærdselsmidlerne, medens
Undervisningsvæsenet koster 579 Mill. Dinarer. 1. Jan.
1924 havde Jugoslavien en Statsgæld, der fordeler
sig som følger: Serbiens Gæld før Krigen 782
Mill. Dinarer; Jugoslaviens ydre Gæld 59 Mill.
Dollars, indre Gæld 629 Mill. Dinarer;
Krigsgæld til Storbritannien 23,3 Mill. £ St. og til
Frankrig 1487 Mil. frc. Grundlaget for et serb.
Hærvæsen blev lagt 1862 ved Oprettelsen af en
Folkehær i 2 Opbud paa 90820 og 57600 Mand.
Svagheden ved denne Armé og særlig Mangelen
paa uddannede Førere viste sig 1878 i Krigen
med Tyrkerne og 1885 i den bulg. Krig, hvorfor
Reorganisationer vedtoges 1878 og 1886. Iflg.
Loven af 1901 fik S. alm. Værnepligt, der
begynder med 20 Aars Alderen. 1919 begyndte
Organiseringen af den nydannede Stats Hær. Alle
vaabenføre Mænd mellem 21 og 45 Aar danner
den egl. Hær, men i Nødstilfælde kan ogsaa
Mænd fra 18 til 21 Aar og fra 45—50 Aar kaldes
under Vaaben. Kavalleriet og Artilleriet har en
2-aarig Uddannelsestid, Infanteriet 18 Maaneder.
Fra 31. til 38. Aar staar de i 2. Reserve og fra
38. til 45. Aar i tredie. S. deles i 4
Armé-Kommandoer, der atter underafdeles i
Militærdistrikter. Hæren bestaar af 16 Divisioner, idet hver
Armé bestaar af 3 til 5 Divisioner. I Decbr 1924
var Fredsstyrken paa 6751 Officerer og 121000
Mand. S. har 12 tidligere fjendtlige
Torpedobaade, der kun anvendes til Polititjeneste, og 4
tidligere østerr. Monitorer paa Donau. Det
jugoslaviske Flag er blaat, hvidt og rødt i
vandrette Striber. Rigsvaabenet har paa rød
Grund en hvid Ørn, der paa Brystet bærer
Landets tidligere Vaaben, et Sølvkors i et rødt Felt
med 4 Fyrstaal (opr. Halvmaaner) i Hjørnerne.
Hovedstaden er Beograd (Belgrad).

(Litt.: [se desuden Bosnien,
Dalmatien, Kroatien-Slavonien og
Montenegro]: F. Kanitz, »Serbien« [Leipzig 1868];
M. Miličevič, Kneževina Srbija [Belgrad
1878]; H. Fuelek, »Das Königreich S.«
[Leipzig 1889]; J. Zugović, »Geolog. Übersicht des
Königreichs S.«, i »Jahrbuch der k. k. geolog.
Reichsanstalt« [Wien 1889]; J. Cvijić,
L’Epoque glaciaire dans la peninsule des Balkans
[Paris 1900]; J. Pančiç, Flore des environs de
Belgrade
[Belgrad 1865]; samme, Des oiseaux
de Serbie
[smst. 1867]; A. de Gubernatise
La Serbie et les Serbes [Paris 1898];
Georgevic, Amphibies et reptiles de la Serbie [smst.
1900]; i Anledning af Verdensudstillingen i
Paris 1900 udkom D. J. Antula, Revue générale
des gisements métallifères en Serbie
[Paris
1900]; samme, Industrie minière serbe [smst.
1900]; L. R. Yovanovič, L’Agriculture en
Serbie
[smst. 1900]; A. Muzet, Aux Pays
Balkanique
[Montenegro, S. og Bulgarien] [Paris
1912]; E. Denis, La Grande Serbie [Paris
1900]; W. Steiner, »Die Volkswirtschaft der
Königreiche Kroatien und Slawonien« [Agram
1917]; J. Cvijic, La Peninsule Balkanique
[Paris 1918]; C. Stryanovitch, The Kingdom
of the Serbians, Croatians and Slovenes
[Paris
1919]; A. Mousset, La Jugoslavie [Paris
1921]; D. Alex. Wray, The geology and
mineral ressources of the Serb-Croate-Slovene
State
[London 1921]; N. Krebs, »Beiträge zur
Geographie Serbiens und Rascien« [Stuttgart
1922]; J. Buchan, Jugoslavia [London 1923];
Statisticki Godišnjak Kraljevine Serbije
[Kongeriget S.’s statistiske Aarbog] [Belgrad]).
N. H. J.

Historie. I. Gammel Tid
(c. 600-c. 1160). De slaviske Stammer, hvorfra
det senere serbiske Folk er udsprunget, kom
først i 7. Aarhundrede til deres nuværende
Landomraade som de tyrkiske Avarers
Forbundsfæller. Deres opr. Hjemsted synes at
have været fælles med Kroaterne i det sydlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free