Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gøre det af med den serb. Frihed, han forlangte
Vaabnene udleverede, og da dette nægtedes,
rykkede en mægtig Armé ind i Landet. Efter
kort Modstand fortvivlede Karadjórdje og de
fleste andre Førere, de flygtede over Grænsen
til Østerrig, og Landet faldt helt i Tyrkehaand
paa ny. Frygtelige Grusomheder beseglede S.’s
Nederlag 1813. — Som Mægler mellem den ny
Pasha i Belgrad og det atter kuede Folk var
Miloš Obrénović ene af alle Førerne
bleven i Landet, men snart indsaa han, at kun ved
Vaaben var det muligt at skaffe sig Ret, og
1815 rejste han Folket til nyt Oprør. Ængstet
ved Miloš’es glimrende Sejre ved Požarevac,
Liubić og Dublie og ved russ. Trusler sikrede
Mahmud paa ny S.’s indre Frihed. Sin
Fyrstestilling, som Sultanen 1820 havde indrømmet
Miloš, brugte denne baade som Statsmand og
Kriger udmærkede Mand til at faa sit Folks
Rettigheder udvidede, trods alle skammelige
tyrk. Intriger. 1826 sluttedes et Forlig i
Akjerman, hvor det fastsattes, at S. for Fremtiden
skulde betale den tyrk. Tribut i en vedtagen
Sum, og at de tyrk. Timarlik’er
(Jordbesiddelser) skulde udløses af den serb. Regering og
ingen Muhammedanere uden for Fæstningerne, der
forblev i tyrk. Haand, bo i Landet. Disse Løfter
traadte dog først ud i Livet, da Sultanen blev
tvungen dertil af Rusland ved Freden i
Adrianopel 1829. Aaret efter udstedtes den
Sultanskrivelse, Hatt-i-humajun, hvorpaa S.’s Selvstyre
støttedes. Fyrsteværdigheden erklæredes
arvelig i Obrénovič’ernes Slægt. Landet mellem
Donau, Drina og Timok-Floden, i Syd begrænset af
Morava, i alt henved 40000 km2 fik Autonomi.
Det var det gl. Pashalyk Belgrad.
V. Det autonome S. (1830—78). Miloš
Obrénovič, hvis Herredømme udadtil bragte
Folket saa store Goder, at han med Rette
hædres med Tilnavnet: den Store, var indadtil
i sit hele Styresæt som en tyrk. Pasha. Vel
gavnedes Landet ved Vejbygning, der aabnedes
Skoler og Hospitaler, oprettedes Domstole, men
lunefuld Strenghed og haard Skatteudkrævning
trykkede. Han havde ingen Øre for det kristne
Folk ud over sit lille Lands Grænser, vilde ingen
Raad modtage, stødte alle fra sig og fremkaldte
til sidst en voksende Misstemning hos hans gl.
Kampfæller, de øvrige Slægtshøvdinger.
Allerede 1817 havde han paa Pashaens Befaling,
men sikkert i Samstemning med ham, ladet
Karadjordje dræbe, da denne søgte ned
til sit Land igen. Dette Drab af S.’s første
Frihedskæmper havde sat ondt Blod. Man tvang
ham omsider til at sammenkalde en
Skupschtina, der vedtog en friere Forfatning og
fastsatte Skatterne 1835. Men efter en Rejse til
Stambul, hvor Sultanen havde hædret ham,
trodsede han paa ny, han maatte dog snart
overlade sit Senat alt Lovgivningsarbejde. Paa
Ruslands Anmodning foreslog nu Porten Miloš en
Forfatning, der berøvede Fyrsten næsten al Magt
og i indre Tvister gav Sultanen Ret til at raade;
men Miloš vægrede sig ved at underskrive og
nedlagde Styret til Fordel for sin Søn Milan
1839. Milan døde dog straks efter, og den
yngre Søn, Michael, blev 17 Aar gl udnævnt
til Fyrste i S.; efter tre Aars Forløb maatte
Michael give tabt over for sine Fjender, særlig
Vučić, der aabent æggede til Oprør og
støttede Karadjordje’s Søn i hans Tronkrav. Til
sidst udbrød en Revolte, fordi Fyrst Michael
ikke vovede at hjælpe den mishandlede rajet
i Bosnien; efter en kort Kamp gav han tabt og
nedlagde Styret 1842. Vučić blev
Militærhøvding. Den sammentraadte Skupschtina udraabte
nu Karadjordje’s Søn Alexander til S.’s
Fyrste. Efter Modstand fra Ruslands Side blev
han anerkendt af Tyrkiet, fordi han støttedes
ivrig af Østerrig, og Sultanen dermed mente
paa ny at have faaet Ret til at bestemme, hvem
der skulde være Fyrste i S. S. bevarede klogt
sin Neutralitet under de stammebeslægtede
Kroaters og Serbers Kamp mod den magy.
Revolution 1848—49, og trods Ruslands
Forestillinger forblev S. stille under Krim-Krigen. Ved
Freden i Paris 1856 traadte nu Magternes
Protektorat i St f. Ruslands alene. Men lidt efter
lidt steg Forbitrelsen mod Alexander’s Styre,
der var aldeles i den østerr. Regerings Hænder,
kun dens Venner fik Stillinger. En heftig Strid
mellem Fyrsten og Folkets Flertal udbrød; en
indkaldt Skupschtina udstedte en yderst
demokratisk Valglov, hvorved denne Forsamling fra
at bestaa af de store Familiers Overhoveder og
et fastsat Antal Sogneforstandere efter
Knezernes fri Valg skulde blive en af alm. Valgret
udgaaet Forsamling. Da et nedsat Velfærdsudvalg
frygtede for, at Fyrsten pønsede paa at
sprænge Skupschtinaen ved Tyrkernes Hjælp,
erklærede det Alexander for afsat. Han
flygtede til Tyrkerne i Citadellet. Den gl. Fyrst
Miloš kaldtes tilbage 1858. — Trods Østerrigs
og Tyrkiets Modstand, hjulpen af Rusland blev
Obrenović’erne atter Landets Herrer. Efter
Miloš’ Død 26. Septbr 1860 kom Michael
for anden Gang paa Tronen. De stadige
Stridigheder mellem den serb. Byalmue og
Tyrkerne i de otte Citadeller førte til et
uforsvarligt Bombardement af Belgrad, og det lykkedes
nu Michael med Ruslands og Frankrigs Hjælp
at faa alle Fæstninger rømmede 1867. I sine
sidste Regeringsaar syntes Michael at give efter
for det stigende Folkeønske, Krig mod
Tyrkerne for at udfri de endnu underkuede serb.
Stammefæller; men da myrdedes han af en
vistnok underkøbt Bande, hvis Traade aldrig
blev klart udredte, 1868. Under
Formynderskab af Ristič o. a. blev nu den 14-aarige Milan
Fyrste, det var en Farbroders Sønnesøn af
Michael. Der vedtoges nu i Kragujevac
en Forfatning, hvorefter Fyrsten fik Ret til at
vælge en Tredjedel af Ombudene, de to
Tredjedele skulde derimod vælges af alle
skattepligtige over 30 Aar. Rigsdagen skulde
sammenkaldes hvert 3. Aar (1869). Milan blev myndig
1872. 1876 erklærede endelig S. Tyrkiet Krig
for at støtte de Kristnes Rejsning i Bosnien og
Hercegovina, men S. blev hurtig besejret og
tvungen til Fred. Da Rusland nu Aaret efter
greb ind, sluttede S. Forbund med dette Land
og aabnede Krigen paa ny, og under store Ofre
af Liv og Penge lykkedes det at erobre Niš,
Pirot, Vranja og Omegn. Trods Ruslands
Modstand, der ikke ønskede S. større, lykkedes det
dog S. paa Kongressen i Berlin 1878 at faa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
