- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
264

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landudvidelse paa 11000 km2. Desuden løstes
S. af sit Tributforhold til Tyrkiet, det sidste tyrk.
Flag paa en Ø i Donau forsvandt. — S. var
et selvstændigt Rige
.

VI. Det uafhængige S.Efter
1878
. Skæbnesvanger for S.’s Politik blev den
østerr.-ung. Okkupation af Bosnien og
Hercegovina. Derved svandt Haabet om en snarlig
Genforening af alle Serber. I Landet fremstod
klart to Partier, de
Liberal-konservative, hvis Statsklogt ledte til at føre
østerrigskvenlig Politik, og et radikalt, der var
russisk venligt og let fandt Støtte i det ortodokse,
slaviske Bondefolk. 1882 ophøjede
Skupschtinaen S. til et Kongerige. Efter en slet ledet og
uheldig Krig mod det unge Fyrstendømme
Bulgarien 1885 for at standse dettes
Udvidelsestrang opstod der Rivninger i den kgl. Familie,
hvor den russiskfødte Dronning Nathalie kom
i Strid med Kongen og hans østerrigskvenlige
Politik: Landets store Flertal, de Radikale, var
forbitrede, og Milan nedlagde nu Styret og
rejste bort mod at faa en stor Sum Penge,
efter dog først at have medvirket til en yderst
demokratisk Forfatnings Vedtagelse, Jan. 1889.
I Spidsen for den 12-aarige Kong Alexander’s
Regentskab stod den gl. Jovan Ristić, der paa
Trods af Skupschtinaen ledede Landet i
konservativ Aand. Støttet af de misfornøjede
Radikale erklærede Alexander sig pludselig
myndig 1893 og overgav Regeringen til de Radikale,
der fik et mægtigt Flertal ved Valgene.
Imidlertid vendte Kong Milan hjem efter at have
bortødslet sin Formue, 1894, understøttede de
styrtede Ministre og Liberale, ophævede
Forfatningen af 1889 og genindførte ved Statskup
den mindre fri af 1869. — Milan slog sig nu ned
i S. som Hærens Generalissimus, tumlede efter
egennyttige Luner med Partier og Konge, idet
han støttede sig til Østerrig. Der besluttedes
et Giftermaal mellem Alexander og en østerr.
Ærkehertuginde; men den unge Konge krydsede
disse Planer, ved russ. Hjælp styrtede han
Faderens Ministerium, tvang denne til Flugt {kort
efter døde Milan 1901) og fik Tsarens Bifald
til sit Giftermaal med en serb. Kvinde, Draga
Lunievitsa
, Aug. 1900. De Radikale fik
Magten, og en yderst fri Forfatning vedtoges,
men Dronningen fik i stigende Grad Magten
over den legemlig svage, sløvede Konge. Under
Forsøget paa at gøre Dronningens Broder til
Tronarving mishandledes Landets Forfatning og
Love, ja gjordes Statskup, privat Gæld
dækkedes af Statskassen, skammelige Fængslinger og
Domfældelser foregik, det radikale Parti
ophørte at tage Del i det politiske Liv. Da gjorde
en Officerssammensværgelse brat Ende paa
Tilstanden. Natten mellem 10.—11. Juni 1903
dræbtes Kongen, Dronningen, hendes Broder og
deres nærmeste Tilhængere. En hastig
sammenkaldt Skupschtina erklærede Peter
Karadjordjević
for S.’s Konge, og Forfatningen
af Jan. 1889 blev genindført. Ruslands og
Østerrigs Kejsere lykønskede Karadjordje’s
Sønnesøn, og denne, en Svigersøn af Montenegros
Fyrste, modtog Valget. (Litt.: Kilder til S.’s
Historie har Safarik, Miklosich,
Daničić, Bogišić o. a. udgivet. — I
Tidsskrifterne: »Glasnik«, »Glas«, »Rad« findes meget.
Akademiet i Belgrad har i »Spomenik« udgivet
en Del [34 Bd til 1900]. L. Ranke, »Die
serbische Revolution« [Berlin 1844; ny Udg. Leipzig
1879]; Rob. Cyprien, Les Slaves de Turquie
[2 Bd, Paris 1852]; Nil Popof, Srbija i
Rossija
[Beograd 1870]; M. Drinof, »Vselenie
Slovian na balkanskom poluostrově« [russ.,
Moskva 1873]; C. J. Jireček, »Die
Handelsstrassen und Bergwerke von Serbien und
Bosnien während des Mittelalters« [Prag 1879]; B.
V. Kalláy
, »Die Gesch. der Serben«
[Budapest 1878; overs. fra Ungarsk]; Milan
Miličević
, Pomenik [Skildringer af berømte
Serbere i nyere Tid; Belgrad 1888]; Wadan,
Georgievič
, La Serbie au congrès de
Berlin
[Paris]; Kovačević og Jovanović,
Histoire du peuple serbe [moyen-âge] [Belgrad
1896]; V. Rachitch, Le royaume de Serbie
[Paris 1901]; J. Reinach, La Serbie et le
Monténégro
[Paris 1876]; for de seneste
Tider
, A. Barre, en Rk. Artikler i
L’Européen [1902—03]).
(A. M. B.).

Dynastiskiftet medførte meget vanskelige
Forhold for S. Magterne, særlig England,
krævede energiske Forholdsregler mod
Kongemorderne, og man blev nødt til at fjerne dem fra
Embeder og Æresposter. England lod sig dog
først 1906 igen repræsentere diplomatisk i
Belgrad. Forholdet til Østerrig-Ungarn blev mere
og mere spændt, efterhaanden som den
storserbiske Ide, Tanken om en Anneksion af alle
de af Serbere beboede Landsdele (først og
fremmest de til Østerrig og Ungarn hørende
sydslaviske Lande, Dalmatien og Kroatien, og
de af Østerrig-Ungarn siden 1878 forvaltede,
nominelt tyrk. Lande, Bosnien og Hercegovina)
vandt Styrke i S. En Toldkrig med
Østerrig-Ungarn afsluttedes med en Handelspagt 1908.
Men samtidig opstod der Gnidning i Anledning
af den østerr. Plan om en Bane fra Sarajevo
i Bosnien gennem Novibazar til Mitrovitza, som
S. ansaa for et Stød, rettet mod dets vitale
Interesser. Forbitrelsen mod Østerrig-Ungarn
skærpedes betydeligt, da dette Rige 1908
benyttede sig af Tyrkiets Svaghedstilstand til at
annektere Bosnien og Hercegovina. Tanken om
en Krig maa opgives, da Rusland ikke vilde
yde S. militær Hjælp, og Tronfølgeren Georg,
der var optraadt som ivrig Talsmand for
Krigen, maatte give Afkald paa Tronen til Fordel
for sin Broder Alexander. Indadtil var S. paa
forsk. Maade i Fremgang i disse Aar. Højskolen
i Belgrad udvidedes 1905 til et Universitet.

Storserberne rettede nu særlig deres
Opmærksomhed paa Makedonien, i hvis
Folkeblanding der ogsaa indgik et serbisk Element.
Patriarken i Konstantinopel havde 1904
udnævnt en serb. Metropolit i Yskyb i den Del af
Makedonien, som kaldtes Gammelserbien.
Foruden S. nærede ogsaa Bulgarien og
Grækenland nationale Aspirationer i Makedonien, og
de forsk. kristne Nationaliteter dannede
Bander, som bekæmpede de andre Nationaliteter
med Mord og Brand, hvad der bragte det tyrk.
Styre idelige Forviklinger med Magterne. Nu
lagdes imidlertid under det radikale
Ministerium Milovanovitch Grunden til et defensivt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free