Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - serbisk Sprog og Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kroatisk (hrvatski), ell. med det kyrilliske
(af den gr.-kat. mod Ø.) og kaldes saa Serbisk
(srpski). Ofte anvendes Betegnelsen
Serbo-Kroatisk ell. Kroato-Serbisk. I
Bosnien siges boznianski, i Hercegovina
hercegovatski. En tidligere litterær Betegnelse
var Illyrisk ell. Sydslavisk
(Jugoslavisk). — I det lat. Alfabet anvendes foruden
de .alm. Tegn flg.: ć (omtr. som tj i dansk
»tjene«), č (som eng. ch), dj, gj (omtr. som
dj), dž (som eng. j), š (som eng. sh), ž (som
fr. j), c (ts). Det kyrilliske Alfabet er suppleret
med forsk. Tegn, navnlig j. Sprogets vigtigste
Ejendommeligheder i Forhold til Oldslavisk og
de andre slaviske Sprog er flg.: Den opr.
Accent er rykket en Stavelse frem mod Ordenes
Beg., saa at intet serb. Ord har Accent paa
sidste Stavelse, f. Eks. žèna, Kvinde (russ.
žená), dúša, Sjæl (russ. dušá) med henh.
kort og lang Trykstavelse og stigende Tonefald.
En opr. accentueret første Stavelse har bevaret
Accenten, men saaledes, at Tonefaldet er
synkende, og kort og lang Vokal adskilles, f. Eks.
nebo, Himmel (russ. nébo), vrân, Ravn
(russ. vóron). De oldslaviske Nasalvokaler er
opgivne, f. Eks. sûd, Fad (polsk sąd),
jèzik, Sprog (polsk język), Vokalen bl (y) er
faldet sammen med i: biti, slaa, og biti,
at være (russ. bit’ og byt’). Ved
Vokalbortfald er i mange Tilfælde, som i Tschekkisk, r
blevet stavelsedannende (udtalt med
Tungespidsen): prst, Finger [oldsl. pristŭ, russ.
perst], trn, Torn, [oldsl. trŭnŭ, bulg.
trăn], crn, sort [Crnagora =
Montenegro], srpski, serbisk). Foran Konsonant og i
Udlyd er l vokaliseret til o: Biograd,
Belgrad, seoski adj. til selo, Landsby, čitao
sam, jeg har læst, Fem. čitala sam; i
visse Tilfælde u: dužan, skyldig (oldsl.
dlŭžinŭ russ. dołžen). De oldslaviske Vokaler
ŭ og i er, hvis de ikke er faldne bort, begge
blevne til a: dân, Dag (oldsl. dini, russ.
deń), dâžd, Regn (oldsl. dŭzdi, russ.
dožd’); a indskydes i Konsonantgrupper, f.
Eks. jesam, jeg er (oldsl. jesmi), sedam,
7 (oldsl. sedmi), ogsaa i Fremmedord:
porat, Havn, Genit. porta, hvorved Sproget
faar et ejendommeligt Præg i Modsætning til
andre slaviske Sprog. I Deklinationen er de 7
Kasus bevarede; Total er forsvundet; i Flertal
er Dativ, Lokativ og Instrumentalis faldne
sammen, og Genetiv har i de fleste Tilfælde faaet
Endelsen -a. I Verbalbøjningen er Total
ligeledes tabt; 1. Pers. Præsens har overalt med
Undtagelse af mogu, jeg kan, hoču, ču, jeg
vil, faaet Endelsen -m fra Verber som jesam:
pletem, jeg fletter (oldsl. pletą), nosim,
jeg bærer (oldsl. nošą), znam, jeg ved (oldsl.
znają). Imperfektum er bevaret. Futurum
dannes som i de øvrige Balkansprog ved
Hjælpeverbet »at ville«: hoču dati, »jeg vil give«
eller da-ču (russ. derimod dam, opr. Præs.);
i visse Bisætninger anvendes dog Præsens som
i Russisk. Grundlaget for Ordforraadet er det
samme som i de øvrige slaviske Sprog. Ved
Siden deraf findes der ikke faa Laaneord fra
de Sprog, som Serbisk har været i Berøring
med, bortset fra alm. Kulturord. Navnlig har
Tyrkisk i temmelig høj Grad præget serb.
Ordforraad paa samme Maade som de andre
Balkan-Sprogs. Ord som kula, Taarn, top,
Kanon, fildžan, Skaal, han, Værtshus,
čoban, Hyrde er tyrk. Tillige kan forsk. tyrk.
Suffikser føjes til baade ægte serb. Ord og
Laaneord fra andre Sprog, f. Eks. -dži i
govordžija, snakkesalig Person,
larmadžija, Urostifter. Tyrk. Verber er som i
Bulgarsk og Albanesisk optagne i Aoristformen +
s fra gr. Aorist, f. Eks. bojadisati, at farve,
af tyrk. bojamaq. Nygræsk har ogsaa
indvirket betydelig, f. Eks. krevet, Seng (nygr.
κρεββάτι), kaludjer, Munk (καλόγερος),
trpeza, Bord (τράπεζα), putir, Bæger
(ποτήρι), ćeramida, Teglsten (κεραμίδα),
hiljada, 1000 (χιλιάδα) more, hejl (μωρέ)
Ital. Ord er f. Eks. porat, Havn (ital. porto),
faliti, mangle (fallire), kuštati, koste
(costare), larma, bestija o. s. v. Fra
Magyarisk er optaget enkelte Ord som astal, Bord
(magyar. asztal, opr. slav. stol = serb.
sto). Endelig findes ogsaa enkelte tyske Ord,
f. Eks. krumpir, Kartoffel (Grundbirne).
(Litt.: E. Muža, »Praktische Grammatik der
serbo-kroatischen Sprache« og »Praktische Gr.
der kroatischen Sprache« [Wien] (Hartleben);
Vuk Stefanović Karadžić, Srpska
grammatika [1818]; Budmani, Grammatica
della lingua serbocroata [Wien 1867];
Novaković, Srpska grammatika [Belgrad 1895]
(Skolebog); Daničić, Srpska sintaksa I
[1858]; Samme, Osnove srpskoga jezyka,
Grundtræk af det serb. Sprog [Belgrad 1876];
Samme, Oblici srpskoga i hruatskoga jezyka,
Formlære [Agram 1883]; Meillet &
Veillant, Grammaire de la langue serbo-croate
[Paris 1914]; Leskien, »Gram. der
serbokroatischen Sprache« [Heidelberg 1914].
Ordbøger: Vuk Stef. Karadžić, Lexicon
serbico-germanico-latinum [2. Opl., Wien 1852, 3.
Opl., Belgrad 1900]; Rječnik hrvatskoga ili
srpskoga jezika [Agram 1880 ff.] (udg. af
Akademiet, meget bredt anlagt, omfatter kun
Sproget til 1850); Filopovič, »Neues Wörterb.
der chroat. u. serb. Sprache« [Agram 1875];
Popović, »Serb.-deutsches Wörterb.« (2.
Opl. 1895) og »Deutsch-serb. Wörterb.« [1886].
Sproghistorie: Miklosich, »Vergl. Gramm.
der slav. Sprachen«, I—IV; Jagić,
Grammatika jezika hrvatskoga I, Lydlære [Agram 1864];
Daničić, Istorija oblika srpskoga ili
hrvatskoga jezika, Formlære [Belgrad 1874]).
De ældste Sprogmindesmærker paa Serbisk
er en Række Dokumenter, Forordninger o. l.,
der kan følges tilbage til 980, men som kun
frembyder sprog- og kulturhistorisk Interesse.
Ellers bestaar Litteraturen i den ældre Tid
overvejende af religiøse Værker,
Bibeloversættelser, Helgenlegender o. l., hvoraf det meste
ikke er originalt og heller ikke skrevet paa
Serbisk, men i et serbiseret Kirkeslavisk (s. d.),
der holdt sig som Kirkesprog helt ind i 19.
Aarh. Af originale Værker uden for den teol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
