- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
268

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - serbisk Sprog og Litteratur - Serchio - Sercial - Serdar - Serdica - Serdovsk - Serdze Kamen - Séré, Octave - Seregno - Serein - Serena, La - Serenade - Serenissimus - Serenitet - Serenos - Serenus Sammonicus, Quintus - Serer - Seres

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa der foreligger Overs. paa fl. Sprog (paa
Tysk: Wila, »Serbische Volkslieder u.
Heldenmärchen« af W. Gerhard [2. Opl., Leipzig 1877],
paa Dansk: Gusle, »Serbiske Folkesange«.
Efter L. A. Franke paa Dansk ved Carl
Andersen [1875]). Den falder i 2 Grupper: »Ženske
pjesme« (»Kvindesange«) om alle det daglige
Livs Forhold, i det hele svarende til andre
Landes Folkeviser, og »Junačke pjesme«,
Heltesange, der af Kendere sammenlignes med de
homeriske Digte, og som baade behandler
mytologisk Sagnstof og hist. Begivenheder som
Slaget paa Kosovo-Sletten ell i nyere Tid
Opstandene mod Tyrkerne. Den sproglige Form
viser hen til de sydlige Dialekter som
Hjemsted. (Litt.: Schafarik, »Geschichte der
südsl. Literatur« [I—III, 1864—65]; Pypin og
Spasović, »Geschichte der slavischen
Literaturen«).
K. S.

Serchio [’særkio], Flod i Mellemitalien,
Landskabet Toscana, udspringer i Prov. Massa
e Carrara paa Sydskraaningen af de etruriske
Apenniner, omflyder i den smukke Bjergdal
Garfagnana de apuaniske Apenniner i Ø. og Syd,
strømmer derefter gennem Prov. Lucca og Pisa
og udmunder i det liguriske Hav N. f. Arno.
Tidligere løb den ved Byen Pisa ud i Arno, med
hvilken den nu er forbunden ved en Kanal, der
passerer Søen Lago di Bientina. S. er 110 km
lang og afvander 1167 km2. I Oldtiden hed den
Auser.
(H. P. S.). C. A.

Sercial, en fin Madeira-Vin.

Serdar, se Sirdar.

Serdica, se Sardica.

Serdovsk [sjæ’rdåvsk], By i storrussisk Guv.
Saratov, ligger paa højre Bred af Dons Tilløb
Serdova, 158 km VNV. f. Saratov. 10000 Indb.
S. driver Handel med Korn, Talg og Trævarer.
S. belejredes 1717 af Tatarerne og blev Købstad
1780.
(H. P. S.). N. H. J.

Serdze Kamen [’sjærtsæ-’kaminj], Forbjerg i
Tshuktsher-Landet i Sibirien, ved det nordlige
Ishav, NV. f. Kap. Desnev, naaet af Bering 1728:
V. derfor, under 69° 4′ n. Br., 173° 30′ v. L.,
overvintrede Nordenskiöld 1878—79.
M. V.

Séré, Octave, fr. Musikforf. (egl. Navn
Jean Poueigh), f. 24. Febr 1876 i Toulouse,
er bekendt som Forf. af Musiciens français
d’anjourd’hui
(2. Udg.), hvori talrige
Oplysninger (biografiske og bibliografiske) om en Rk.
moderne fr. Komponister. S., der ogsaa er
Musikkritiker og Komponist, lever i Paris.
W. B.

Seregno [se’renjo], By i Norditalien. Prov.
Milano, ligger 10 km VNV. f. Monza ved
Banelinien Milano—Como og er Udgangspunkt for
Linier til Novara, Usmate og Milano, med
hvilken By den ogsaa har Sporvognsforbindelse.
(1911) 14990 Indb. S. driver Bomulds- og
Silkeindustri samt Tilvirkning af Møbler.
C. A.

Serein [sö’ræ], Flod i det indre Frankrig,
udspringer paa Plateauet Saulien i Dept Côte
d’Or, strømmer mod NV. og udmunder i Dept
Yonne efter et Løb paa 180 km i højre Side af
Yonne (Biflod til Seine) N. f. Auxerre.
(M. Kr.). E. St.

Serena [sæ’ræna], La, Hovedstad i Prov.
Coquimbo, Chile, ligger ved Mundingen af Rio
Coquimbo, er smukt bygget, har Domkirke o.
fl. a. offentlige Bygninger og (1920) 15240 Indb.
S. er sammenbygget med sin Havnestad
Coquimbo (18000 Indb.), som ligger lidt længere
mod SV. ved en beskyttet Red. Der udføres
navnlig Kobber og Malme. S. ligger ved den
store chilenske Længdebane og har tillige
Jernbaneforbindelse med Indlandet. Byen blev
grundlag 1543.
M. V.

Serenade (ital. serenata), Aftenmusik,
betegnede opr. — og er endnu den gængse
Benævnelse paa — Musik, der var bestemt til
at ildføres, synges ell. spilles, en stille Aften
under aaben Himmel, oftest som en Hilsen fra
en smægtende Elsker under den Elskedes
Vindue, men ogsaa som en Hyldest i Alm.
(Studenter til deres Professorer o. l.). — En anden
Bet. har Ordet faaet, idet det er gaaet over i
Instrumentalmusikken som Betegnelse for en
cyklisk Kompositionsform, en Mellemting
mellem Suiten og Symfonien, bestaaende af en
Række mindre Musikstykker, af hvilke den
indledende March og Menuetten var faste, givne
Bestanddele. I øvrigt varierer Formen lige saa
meget som Instrumenteringen: Strygere alene,
Blæsere alene ell. Strygere i Forening med
enkelte Blæseinstrumenter. Typiske Eksempler
paa S. er skrevne af Mozart og Beethoven.
S. L.

Serenissimus (lat.). Denne Titulatur
anvendtes tidligere især i det tyske Hofsprog om
Landsherren, navnlig naar han ikke var
berettiget til Navnet Majestæt.
(C. V. N.). K. B.

Serenitet (lat.), Klarhed, klar Himmel; i
overført Betydning: ophøjet Ro.

Serenos, gr. Matematiker fra Antinoeia i
Ægypten, levede i 4. Aarh. Han har efterladt
os to mindre Skrifter, om Kegle- og
Cylindersnit, der er udgivne af J. L. Heiberg (Leipzig
1896).
H. H. R.

Serenus Sammonicus, Quintus, rom.
Digter, levede paa Kejser Alexander Severus’
Tid. Han antages at være Forf. til et Læredigt
af med. Indhold, Liber medicinalis, hvori der
angives Forholdsregler mod alle mulige
Sygdomme; dog stammer det maaske fra en
senere Tid. Forfatterens Hovedkilde er Plinius,
og selv har han næppe haft nogen med.
Sagkundskab, men røber megen Overtro. Skriftet
er udg. af Baehrens i Poetæ latini minores, III,
og af Vollmer (Leipzig og Berlin 1916).
H. H. R.

Serer, vestafrikansk Negerfolk, som bebor
den fr. Koloni Senegal fra Kap Verde til hen
imod Gambia. Til denne Egn skal de efter
Traditionen være fortrængt fra SØ. af
Mandingoer og Fellataer i 15. Aarh. De er meget
høje og kraftige og af en udpræget Negertype,
men er i øvrigt en Del blandet med de nær
beslægtede Joloffer og med Mandingoerne, som
bl. a. udgør de fleste Høvdingeslægter.
Sprogligt hører de til den vestsudanesiske Æt. S. er
flittige Agerbrugere og dyrker bl. a. mange
Jordnødder. Et Mindretal er officielt
Muhammedanere, men de fleste holder fast ved deres
primitive Hedenskab.
K. B.-S.

Seres (gr. Serrhai, tyrk. Siros), 1) gr.
Nomos i Ø. Makedonien, 3852 km2 med 112135
Indb., 29 pr km2. 2) Hovedstaden S. ligger 73
km NØ. f. Saloniki 50 m o. H. ved Foden af
Vrundi Balkan, en Udløber fra Rhodope, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free