Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seres - Sereth - Serethlinien - Serfanto, Serfo - Sergej - Sergel, Johan Tobias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Beg. af den Slette, der breder sig indtil
den 6 km sydligere liggende Takino-Sø. S. har
(1920) 14486 Indb., mest Bulgarer samt
Grækere. S. har fl. Moskeer og gr. Kirker; den er
Sæde for en gr. Ærkebiskop. Den fordums
blomstrende Industri indskrænker sig nu til
lidt Fabrikation af Uld- og Bomuldsvarer.
Derimod er S. en vigtig Handelsby og Centrum
for den frugtbare Slette. S. hed i Oldtiden
Sirrhæ ell. Siris og eksisterede allerede paa
Xerxes’ Tid. I Middelalderen havde S.
strategisk Bet., og den gamle Borg er endnu
bevaret.
(H. P. S.). N. H. J.
Sereth [’se.ret] (lat. Hierasus), rum.
Siretul, 1) venstre Biflod til nedre Donau, udspringer
som Store S. i Bukovina i de østl. Forkæder af
de karpathiske Skovbjerge, c. 60 km VSV. f.
Cernanti (Czernowitz), optager i højre Bred
Lille S., træder efter et 140 km langt Løb over
i Moldau, hvis Hovedflod den danner, og
udmunder mellem Braila og Galatz. S. har en
Længde af 470 km og er sejlbar fra Kalionesti
i Moldau. Omkr. den nedre Del af S. stod der
heftige Kampe Jan. 1917. 2) se Siret. 3)
Biflod til Dnjster i det sydøstlige Polen. Fra Aug.
til Oktbr 1915 og i Juli 1917 var S. Skueplads
for talrige Slag mellem Russernes og
Centralmagternes Hære. Se i øvrigt Serethlinien.
N. H. J.
Serethlinien [’se.ret] anlagdes af Rumænien
1889—92 langs Sereth, der er Biflod til Donau,
med det Formaal at beskytte Landet mod et
Angreb fra Rusland, dog med Opgivelse af
Moldau, der p. Gr. a. sine Terrainforhold ikke
frembød Mulighed for Anlæg af en
Forsvarsstilling. S. er c. 85 km lang og bestaar af 3
Støttepunkter Foksani, Nemolassa og Galatz
længst mod Ø., hvor Sereth falder i Donau.
Hvert af Støttepunkterne er udbygget som
Panserbefæstninger (se Fæstning) efter
Forslag af den tyske Oberstløjtnant Maxim.
Schumann, og omfattede i alt c. 570 Stkr Skyts
i Panser. Under Verdenskrigen fik Stillingen
ingen Bet. for Rumæniens Forsvar mod
Angrebet fra Tyskland.
Sch. P.
Serfanto, Serfo, se Serifos.
Sergej [sjer’gjej] (Sergius), russ.
Storfyrste (1857—1905), yngre Søn af Kejser
Alexander II. Var som Farbroder og Svoger en
indflydelsesrig Raadgiver for Kejser Nikolaj
II i udpræget absolutistisk Retning. Siden 1891
var han Generalguvernør i Moskva og forfulgte
her Jødrerne med stor Hensynsløshed. Da han
Decbr 1904 havde undertrykt
Studenteruroligheder i Moskva med blodig Strenghed, faldt
han selv 17. Febr n. A. som Offer for et
Bombeattentat. 1884 ægtede han Elisabeth, Datter af
Storhertug Ludvig IV af Hessen (1864—1922),
men Ægteskabet var barnløst. Hun gik 1908
i et gr.-kat. Kloster i Moskva og grundlagde
1910 en Diakonissestiftelse her, hvis Ledelse
hun selv overtog. Hun dræbtes 17.—18. Juli 1918
i Alapajevsk, jordfæstet i Jerusalem.
E. E.
Sergel [’særgəl], Johan Tobias, svensk
Billedhugger, f. 6. Septbr 1740 i Sthlm, d. Febr
1814 smst. Han var Søn af tyske Forældre
(Faderen Kunstbroderer); hans Lærere var
Masreliez og Larchevesque; hos den sidste
arbejdede han en Række Aar og udførte i denne
Tid selv Busterne af Faderen og Pasch (nu i
Sthlm’s Nationalmus.); han rejste med ham til
Paris (vandt her en Akademi-Medaille) og
bistod ham med
talrige
Arbejder; men den
»udvortes fr.
Manér«,
Larchevesque bød
sin Lærling, og
hvormed denne
efter eget
Sigende spildte 12
Aar af sin
Ungdom, søgte
S., da han 1767
tog til Italien,
eftertrykkelig
at ryste af sig;
ihærdig
studerede han
Antikkerne og
Naturen, tegnede efter Rafael og A. Carracci og
arbejdede efter nøgen Model i det franske
Kunstakademi. Hans første Arbejde i den ny Retning
blev »Hvilende Faun« (1770, i Marmor 1774 i
to Eksemplarer [Sthlm’s Nationalmus. og
Helsingfors’ Kunstforening]); dette Værk, der paa
een Gang rummer mesterlig indgaaende
Naturiagttagelse og sikkert Blik for antik Kunsts
Aand og Form, blev en Mærkepæl i Kunstens
Historie. I en Rk. andre Værker, »Diomedes«
(Marmor 1774, Nationalmus. i Sthlm), »Venus
stiger op af Havet« (Marmor 1785, Nationalmus.
i Sthlm), Gruppen »Amor og Psyche« (1787,
Marmor, Nationalmus. i Sthlm), »Mars og
Venus« (Marmor, 1804—12, Grev Wachtmeister,
1918 til Sthlm’s Nationalmus.), udførte i Rom,
fortsætter han maalbevidst og overlegent Vejen
hen imod en Kunst, der søger Fornyelse i en
alvorlig Tilegnelse af antik Kunsts Formfølelse.
Men 1779 tvinges han hjem for at udfylde
Larchevesque’s Plads; paa Rejsen til Sthlm
udfører han i Paris 1778 Statuen »Othryades«,
der i formel Henseende er et rent Pragtstykke
(paa denne Statue agreeres han af det franske
Akademi, Lermodel i Sthlm’s Nationalmus).
Hjemme, hvor han 1780 blev Prof., er
Forholdene smaa, og han maa tillempe sin Kunst
efter sin Velynder Gustaf III’s frivolt
charmerede Syn paa Antikkerne (f. Eks. »Venus
Kallipygos«. ɔ: Grevinde Ulla Höpken
[Nationalmus. i Sthlm]); han faar vel som officiel
Billedhugger en Del Bestillinger, udfører til Tider
glimrende Arbejder, men Initiativet er slappet,
Vingerne stækkede, og den fr. galante Manér,
som han mente at have dødet, skyder ikke faa
friske Skud. Nu udfører han ogsaa megen, men
ikke altid karakteristisk, Portrætkunst: den
dygtige og spirituelle Statue af Gustaf III i
Apollo Belvedere’s Lignelse, hans sidste
Monumentalværk (Sthlm, modeleret 1790, afsløret
1808), Buste og Portrætmedailloner af samme
Konge og hans Brødre, Sofie Magdalene, Ulrik
Scheffer (Sthlm’s Nationalmus.), K. de Geer,
Sparre etc. Medaillonerne af Abildgaard og Juel
(fra Samlivet i Kbhvn i 1790’erne, der sætter
 |
| J. T. Sergel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
