Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sergel, Johan Tobias - Sergent - Sergenter, de fire fra Rochelle - Sergievsk - Sergievskij Posad - Sergios - Sergipe - Sergius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spor i dansk Kunst; 1794 blev S. dansk
Akademimedlem). Endvidere adskillig dekorativ
Skulptur: knælende Passionsengle, Thalia og
Melpomene til Grippsholm, den levende Figur
»Ceres med Fakkel« (Sthlm’s Nationalmus.),
Karyatide (Drottningholm) o. l. Skarp, vittig
og hypokonder giver han — Olympieren og den
elskværdige Selskabsbroder — sin Galde og sine
muntre Indfold Afløb i Breve, i sin Selvbiografi
og i sine morsomme (ofte lidet høviske)
Karikaturtegninger. — De Værker, der især
kendetegner S. som Gennembrudsmand for
Klassicismen, er foruden »Faunen« med dens
»fuldkomne Naivitet, det dybe Fond af ægte
Naturlighed« (Lange) ovenanførte Værker: den
kraftige Helteskikkelse »Diomedes«, den lille
Gruppe »Mars og Venus«, »Amor og Psyche«
(fortræffeligt Marmoreksemplar 1787, Sthlm’s
Nationalmus.; i Ny Carlsbergs Glyptotek et
Eksemplar i Gips). Andre karakteristiske Arbejder
er foruden de alt nævnte det lidt rokokoagtige
Monument over Cartesius (1781, senere i malet
Bly, Ad.-Fredriks-Kirken i Sthlm, 1784), den
fine og yndefulde Statue »Venus stiger op af
Badet« (Sthlm’s Nationalmus.), A. Oxenstierna
og Historiens Muse (Sthlm’s Slot, Skizze 1780,
færdig 1789, 1906 støbt i Bronze og anbragt,
efter den opr. Tanke, paa Sokkelen til Gustaf
II Adolf’s Rytterstatue) samt Alterrelieffet
»Kristi Opstandelse« (1785, Ad.-Fredriks-Kirken).
Nationalmus. i Sthlm ejer c. 40 af S.’s omtr.
200 Portrætmedailloner (hvoraf nogle i Kbhvn’s
Akademi) og c. 700 Haandtegninger. Ogsaa som
Tegner var S. fremragende; paa den sv.
Udstilling i Kbhvn 1921 saas mange af S.’s
Tegninger samt foruden det kbhvn’ske
Kunstakademis Eksemplar af »Faunen« (1779) en Del
Portrætskulptur. Ved S.’s Død slog det sv.
Akademi en Mindemedaille; til Mindefesten 1914
udførte E. Lindberg en Plaket. (Litt.:
Nyblom, »J. T. S.« [1877]; Sander, »Venus,
som stiger ur badet« [Sthlm 1877; heri S.’s
Selvbiografi]; Jul. Lange, »S. og
Thorvaldsen« [Kbhvn 1886]; Göthe’s Skrifter, »S.’s
porträttmedaljonger« [1885]; »Sergelska bref«
[1900]; H. Brising, »S.’s konst« [1914]; H.
Looström, »S. en gustaviansk tidsbild«
[Sthlm 1914]; G. Göthe, »S., hans lefnad och
verksamhet« [1898]; Samme, »S.« [Sthlm
1921]; »Teckningar i Nationalmuseum« ved J.
Kruse [Sthlm 1909 ff.]).
A. Hk.
Sergent [sær’sjan’t] (fr.) er en milit. Grad,
der i de forsk. Lande og til forsk. Tider har
betegnet yderst forsk. Stillinger. Fra Midten
af 17. Aarh. er S. Betegnelsen for en
Underofficersgrad. I Danmark var indtil Hærlov
1922 S. den laveste Grad af den fast ansatte
Sergentklasse, der havde 2 højere Grader,
nemlig Oversergent og Stabssergent.
Efter Dannelsen af Officiantgruppen findes nu
kun Underofficerer i de faste
Reservebefalingsmænds Underofficersgruppe, der har een Grad,
S. af Reserven.
(B. P. B.). E. C.
S. er i Norge Betegnelsen for laveste Grad
af de fast ansatte Underofficerer. De højere
Underofficersgrader er her Furer og
Kommandersergent (Fanjunker,
Standartjunker, Stykjunker).
(N. S.). M. H.
Sergenter [ser’sjantər], de fire fra
Rochelle. Under Restaurationen havde 4
Underofficerer af 45. Linieregiment, som blev
forlagt til la Rochelle fra Paris, faaet organiseret
en Art Carbonarisamfund i Byen. De blev
angivne og henrettede i Paris 21. September 1822.
Hovedmanden var Bories (født 1795).
(J. L.). H. J-n.
Sergievsk [’sjergijifsk], By i storruss. Guv.
Samara, ligger 110 km N. f. Samara. 2000 Indb.
S. ligger i en svovlrig Egn og skylder sin
Oprindelse det Svovlværk, Peter den store 1703
anlagde her for at skaffe Svovl til sine
Krudtværker. 1720 flyttedes Svovlværket til Samara,
men S. havde længe endnu Bet. som Fæstning
mod Kirgiserne. Siden 1808 bruges S. som
Kursted (svovlholdige Slambade).
(H. P. S.). N. H. J.
Sergievskij Posad [’sjergijifski-pa’sat], stor
Landsby i storrussisk Guv. Moskva, ligger 64
km Nord for Moskva ved Banelinien
Moskva—Jaroslavl. 33000 Indb. S. P. er opstaaet omkring
Troizko Sergievskaja Lavra, der
er et af det russ. Riges 4 Hovedklostre, og
lever væsentligst af at tilvirke og sælge
Helgenbilleder og forsk. Smaagenstande til de
talrige Pilegrimme (c. 1 Mill.), der aarlig besøger
Klosteret. Desuden har S. P. et gejstligt
Akademi, der fra Moskva er flyttet hertil, samt
et Gymnasium og en Porcelænsfabrik.
(H. P. S.). N. H. J.
Sergios, Patriark i Konstantinopel
(608—639). S. var af Fødsel Syrer. Han arbejdede
sammen med Kejser Heraklios paa at forene
Monofysitterne med Kirken og udarbejdede
Ekthesis (638), som hævdede Monoteletismen,
og som derfor blev fordømt. Han er en af den
gr. Kirkes ypperste Salmedigtere.
L. M.
Sergipe [sör’зipö], Stat i det nordøstlige
Brasilien S. f. Rio São Franciscos nedre Løb, 30990
km2 med (1920) 477064 Indb. Inden for en flad,
sandet Kystslette hæver Landet sig i
Terrasser op til Højsletterne i Landets Indre.
Terrasselandet har rigelig Regn til alle Aarstider
og er rigt paa Skov. De indre Højsletter har
mindre Nedbør og længere Tørtid og er
bevokset med Savanne og Tørskov. Der dyrkes
Maniok, Majs, Sukker, Tobak o. s. v.; i den
indre Del af Landet er Kvægavlen vigtig.
Hovedstad er Aracaju.
M. V.
Sergius, 4 Paver af dette Navn.
1) S. I (687—701) var fra Antiocheia, men
blev opdraget i Palermo. 692 forkastede han
det Trullanske Kirkemødes Vedtægter, et Skridt
hen imod Brudet mellem Rom og
Konstantinopel. S. skal have indført Agnus Dei i Messen.
2) S. II (844—847) var en rom. Adelsmand
og valgtes til Pave af Adelspartiet; han søgte
ikke om Kejser Lothar’s Stadfæstelse, hvorfor
Forholdet mellem Kejser og Pave var spændt.
3) S. III (904—911) skyldte ogsaa det rom.
Aristokrati sin Stilling. Han fortrængte først
sin Modpave Johannes IX 900 og kunde først
blive viet 904; derefter lod han en af sine
Forgængeres, Formosus’ Lig mishandle. Med
Marozia skal han være blevet Fader til den
senere Pave Johannes XI.
4) S. IV (1009—12) beherskedes helt af
Johannes Crescentius.
L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
