- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
272

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serjeant at arms - Serjeant at law - Serk - Serkland - Serlachius, Carl Allan - Serlachius, Johan Julian - Serlio, Sebastiano - Sermersok - Sermilik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte have paadraget sig Straf for grove Brud
paa Forretningsordenen.

I Overhuset spiller Black-rod — saaledes
kaldet p. Gr. a. den sorte Stav, med en kronet
Løve, han i Tjenestens Medfør er forsynet med
— en i alt væsentligt tilsvarende Rolle; begge
ere de kendelige ved en særlig, gammeldags
Embedsdragt.
(C. V. N.). K. B.

Serjeant at law [’sa’əənt-ät-’£å.] (forkortet
af servientes ad legem) var indtil for faa Aar
siden en Hædersgrad og Titel for de eng.
Advokater, som opnaaedes efter 16 Aars dadelløs og
fortrinlig Tjeneste som Barrister.
(C. V. N.). K. B.

Serk (Sercq), se Sark.

Serkland, i oldn. Poesi Navn paa
Saracenernes Land, Afrika.
G. K-n.

Serlachius [-kius], Carl Allan, finsk
Retslærd, f. i Borgå 21. Marts 1870, Student
1888, cand. phil. 1890, cand. jur. 1893,
Viceherredshøvding 1896, Dr. jur. 1897, 1898 kst.
Prof., 1902 ord. Prof. i Helsingfors, 1917
Senator og Indenrigsminister, 1918—19 Gesandt
i Norge, 1923 Højesteretsdommer. Paavirket af
Franz von Liszt og særlig af Carl Torp er S.
dog nærmest at anse som Tilhænger af Adolf
Merkel. Af hans litterære Produktion skal
fremhæves »Bristande lagkunskap och dess
invärkan på straffbarheten enligt finsk rätt«
(1897), »Straff och skadestånd« (1901), en
Lærebog i Finlands Strafferet: »Suomen rikosoikenden
oppikirja« (I—III 1909, 1912, 1914, 2. Opl. 1919,
1924, 1926) samt en Fremstilling af
Retsvidenskabens Principper: »Lainopin alkat« (1910),
hvilke Værker var de første i deres Art paa
Finsk. Fra 1903 Udgiver af sit Fædrelands
første jur. Tidsskrift i det finske Sprog. S. har
været Formand i en af Regeringen nedsat
Ædruelighedskommission og som Repræsentant
for Præstestanden deltaget i Finlands to sidste
Standslanddage 1904—05 og 1905—06. Efter
Opfordring af Justitsministeriet udarbejdede og
udgav han »Forslag till ny strafflag« for
Finland (I—III, 1921—22).
Fz. D.

Serlachius [-kius], Johan Julian, finsk
Retslærd, foreg.’s Broder, f. i Kuopio 20. Decbr
1854, d. 16. Apr. 1925 i Helsingfors, Student
1870, cand. jur. 1878, Dr. jur. 1881, s. A.
Docent i Helsingfors, beklædte derefter forsk.
Dommerembeder, 1897 Hofretsraad i Viborg,
1900 Medlem af Senatets Justitsdepartement,
hvorfra han dog snart af patriotiske Grunde
traadte ud, 1901—18 Direktør i Aktieselskabet
»Städernas i Finland Hypotekskassa« i
Helsingfors, 1919—24 Medlem af Højesteret. S. har
udarbejdet Forslag til Sølov, til Love om
Sømænd, Skovbeskyttelse o. m. a.; Lovene om en
ny Landdagsordning, Valglov for Finland og
Loven om Handelskamre skyldes ligeledes S.
Fra 1919 til sin Død Formand for den finske
Sølovskommission. Udmærkede ved Originalitet,
Grundighed og logisk Styrke er S.’s litterære
Arbejder, af hvilke her skal fremhæves:
»Lärobok i Sakrätten enligt gällande finsk rätt«
(I—II, 1899—1900, 3. Opl. 1916), »Lärobok i
Obligationsrättens allmänna del enligt finsk
rätt« (1902, paa Finsk 1909), »Finsk vattenrätt,
allmänfattligt framstäld« (1909), en Kommentar
til Loven om Vandretten (1913—14), Hovedtræk
af den finske Tingsret (paa Finsk 1920),
foruden en Mængde værdifulde Afh., særlig i
»Tidsskrift utg. af Juridiska foreningen i Finland«
og i »Tidsskrift for Retsvidenskab«. (Litt.: R.
A. Wrede
i »Tidsskrift, utg. af Juridiska
föreningen i Finland«, LXI [1925], S. 221—30).
Fz. D.

Serlio, Sebastiano, ital. Arkitekt, f.
1475 i Bologna, d. 1552. Som Bygmester kom
han 1540 i Tjeneste hos den fr. Konge Frants
I og byggede for ham en Del af Slottet i
Fontainebleau. Større Interesse har dog hans
litterære Arbejder, der tryktes i Venedig og
Lyon fra 1540 og udkom samlede under Titlen:
Tutte le opere di architettura (1584 og senere
Udg.). De indeholder en Mængde Tegninger af
antikke Bygninger samt ny Kompositioner, dels
af S., dels af Peruzzi.
C. A. J.

Sermersok (Plur. Sermersut ɔ: »de
bræklædte«), forekommer fl. Gange paa Grønlands
Vestkyst som Navn paa høje klippefulde Øer,
delvis begravet under Is. 1) Julianehaabs
Distrikt, 60 1/4° n. Br., en 24 km lang og c. 10 km
bred Ø, der dominerer Yderkysten ved den
sydlige Del af Julianehaabs Bugt. Et mægtigt goldt
Alpelandskab med høje, spidse Toppe og
mellemliggende Bræer strækker sig gennem hele
Øen og afsluttes mod V. af en stærkt kløftet og
delvis lodret Fjeldvæg ud mod det aabne Hav.
Øen løber spidst til Syd efter, hvor den ender
med det stejle Forbjerg Kangek, der ogsaa
kaldes Kap Egede. Den højeste Spids, der er over
1300 m, findes i Bjergkæden Kitdlavat (ɔ: de
takkede). Ved Nordøstpynten er der mægtige
Fjeldskred, som gaar ud i Havet, men
Sydøstkysten er lav og med grønklædte Skraaninger.
Øen er ubeboet, men V. for den ligger
Kekertarsuatsiak (ɔ: den temmelig store Ø), paa hvilken
der er Boplads, og sydligere en Gruppe ganske
lave Øer, Sagdlit (ɔ: de foranliggende), hvor der
er et Udsted. — 2) Frederikshaabs Distrikt,
61 1/4° n. Br. (kaldes i Alm. Sermersut), en 960
m høj Ø, opfyldt af vildt forrevne Toppe med
mellemliggende Bræer. Den er c. 13 km lang
i Ø.-V. og skilt fra den Ø. for liggende større Ø
Tornarsuk ved Tornarsuk Løb, der er
begrænset af bratte Fjeldvægge og berygtet for
voldsomme Fjeldkast. Sydvest Spidsen af Øen
dannes af en isoleret, stejl, c. 300 m høj, mørk
Klippe Umanarsuk (ɔ: det aparte
hjerteformede). Paa Vestsiden findes Talk. Det er det
sydligste Sted, hvor der findes anvendelig Talk
(Vægsten, Grydesten), og hvorfra saadanne i
gl. Dage hentedes af Beboerne i Julianehaabs
Distrikt til Forfærdigelse af Kogekar og
Lamper. — 3) Sukkertoppens Distrikt, 65° 35′ n. Br.
(alm. Sermersut), en c. 16 km lang og bred Ø
med indtil 1030 m høje Fjelde med
mellemliggende Bræer, afskaaret fra Fastlandet ved et
smalt Sund, Tuno (ɔ: Bagsiden). Paa
Sydøstsiden ligger en Boplads, der hedder
Kekertarmiut (ɔ: Øboerne). Øens danske Navn er
Hamborger Land, fordi den i det 18. Aarh. afgav
Samlingspladsen for de hamborgske
Hvalfangere. (Litt.: »Medd. om Grønl.« LXI.).
G. F. H.

Sermilik, grønlandsk Ord, der forekommer
som Navn paa fl. grønlandske Fjorde »med
Isbræ« i Bunden. Paa Grønlands Vestkyst findes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free