Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Servais, Adrien François - Serval - Servante - Servatius - Servator - servere - Servér Pasha - Servet, Michael - Servia - Service
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Servais [sær’væ], Adrien François,
belg. Violoncelvirtuos, f. 6. Juni 1807 i Hal ved
Bryssel, d. smst. 26. Novbr 1866, Elev af
Konservatoriet i Bryssel, optraadte første Gang
offentlig i Paris og foretog fra 1834 omfattende
Koncertrejser (1862 i Kbhvn). 1848 blev han
Lærer ved Konservatoriet i Bryssel og har
uddannet en stor Række udmærkede Elever. S. har
tillige skrevet en Del Kompositioner for sit
Instrument. — Hans Søn Joseph (1850—85),
ligeledes Violoncellist, var 1869—70 ansat ved
Hofkapellet i Weimar og blev senere Lærer ved
Konservatoriet i Bryssel.
S. L.
Serval, se Katte.
Servante (fr.). Dette Navn er i Tidernes
Løb blevet givet til forsk. Bohave. I
Hankønsform Servant var det et Stel af Hylder, der
stod oven paa lave Skabmøbler, svarende til
dressoir (Tresur), og tjente til Opstilling af
Drikkekar o. l.; i Hunkøn forsk. smaa Borde
ell. Gueridoner, hvorpaa man henstillede Ting,
der senere skulde bringes ud af Værelset, og
som midlertidig gjorde Tyende undværligt. Det
hed i Middelalderen damoiselle. Paa Dansk
hedder det Stumtjener, paa Engelsk
dumbwaiter. Det kunde være Møbler med fire Ben og
med flere Hylder, som vore Hjørneetagerer, der
sattes mellem Gæsterne ved Spisebordet, for at
de kunde skille sig af med det brugte Service
og tage nyt, der stod paa Hylderne. Øverst var
en Kumme af Metal med koldt Vand, og deri
stod Vinen. S. anvendtes kun, naar der spistes
uden Tjenerskab. Paa en S. stillede man
Vaskefadet, i Alm. i »det lille Sovekammer«, da det
store var Dagligstue. En Tjenende holdt
Vandfadet for Herskabet og havde Haandklædet over
Armen. I Dansk, men ikke i noget andet Sprog,
er Navnet S. blevet hængende ved Vaskebordet
(se Eremitageborde), medens man andre
Steder har helt andre Betegnelser for det.
(Litt.: Bernh. Olsen, »Eremitager og
Servanter«, i Tidsskr. f. Kunstindustri [1891]).
(Bernh. O.). J. O.
Servatius, gallisk Biskop, som omtales ved
Synoden i Sardica 347, men hvis Livshistorie i
øvrigt er indhyllet i Sagn. Han er senere
bleven gjort til Helgen.
A. Th. J.
Servator (lat.). Frelser, Bevarer, Opholder;
Tilnavn for rom. Guder, særlig Juppitter.
M. H. R.
servere (nylat.), betjene, rette an, varte op
ved et Maaltid, byde rundt o. l.
Servér Pasha, tyrk. Statsmand (1820—86).
Under Abd-ul-Aziz spillede S. P. en betydelig
Rolle som Leder af Udenrigsministeriet. Han
var meget ensidigt russervenligt, hvorfor han fik
Øgenavnet Serverov, og fortrængtes af den
liberale, engelskvenlige Midhat Pasha. Under
Krigen med Rusland kom S. P. atter i Forgrunden,
idet han efter Nederlagene antoges at kunne
opnaa bedre Betingelser end Midhat, og det
blev ham, der paa Tyrkiets Vegne undertegnede
Vaabenstilstanden i Adrianopel Jan. 1878.
J. Ø.
Servet [sær’væt], Michael, antitrinitarisk
Lærer, f. 1511 i Tudela i Aragonien, brændt som
Kætter i Genève 27. Oktbr 1553. S. blev tidlig
greben af de reformatoriske Tanker og lærte fl.
af Reformatorerne at kende, navnlig
Økolampadius, men havde fra første Færd unitariske
Anskuelser, som han forfægtede med stor Kraft
og Aandfuldhed. Han var i det hele en i
aandelig Henseende udviklet Mand, der var vel
bevandret i Tidens Videnskab, bl. a. i Jura og
Medicin. Han erhvervede saaledes den medicinske
Doktorgrad og praktiserede som Læge. Men
han var tillige meget overlegen over for andre.
Fra 1545 traadte han i skriftlig Forbindelse med
Calvin, og de udvekslede skarpe Stridsskrifter.
S.’s Hovedværk var Christianismi Restitutio
(Vienne 1553), i hvilket han fremsætter sine
Anskuelser meget udførlig og forkaster enhver
Væsenstrinitet inden for Guddommen. Dog vil
han godkende en Aabenbaringstrinitet ell. i
hvert Fald en dobbelt Aabenbaringsmaade for
Gud, saaledes at han bestemt hævder Christi
Guddom, men Christus er identisk med Gud
selv. I øvrigt er S.’s Teologi meget
intellektualistisk, Syndsbevidstheden er kun svag, og
for Sakramenterne har han saa godt som ingen
Interesse. Barnedaaben forkastes. Paa Calvin’s
Foranledning blev han fængslet og anklaget af
Inkvisitionen i Vienne i Dauphiné, hvor han
virkede som Læge. De kat. Myndigheder
domfældte ham til Baalet, men forinden Processens
Tilendebringelse var han — vistnok ikke uden
hemmelig Medvirkning fra de samme
Myndigheders Side — undsluppen fra Fængselet. Han
søgte at komme til Italien, men valgte med
ubegribelig Letsindighed Vejen over Genève, og her
blev han straks fængslet. Ved Processen mod
ham optraadte Calvin selv som Anklager. Fra
Vienne kom der Bud med Anmodning om at faa
ham udleveret, men Raadet i Genève afslog
Anmodningen, og S. selv bad om at faa sin Sag
dømt i Genève. Han og Calvin fremstillede hver
deres Opfattelse skriftlig, og Calvin lod
Teologerne og Raadene i forsk. andre Byer udtale
sig. S. vilde paa intet Punkt give efter, og da
alle udtalte sig imod ham, blev Datidens
sædvanlige Straf for alvorligt Kætteri fældet: Død
paa Baalet. 27. Oktbr 1903 rejstes i Genève et
Soningsmonument for S. (Litt.: Se navnlig de
større Værker om Calvin).
A. Th. J.
Servia, Serbia, tyrk. Serfidsche (s.
d.), By i Grækenland, ligger 97 km SV. f.
Saloniki, 430 m o. H. og ved den nordlige Ende af
et fra Makedonien til Thessalien førende
Bjergpas. S. har c. 8000 Indb. af gr., valakisk og tyrk.
Nationalitet. Byen, der har Ruiner af en gl.
byzantinsk Borg, er anlagt 636 af Serberne, der
har givet den Navn.
(H. P. S.). N. H. J.
Service [-’vi.sə] (fr.), Bordstel, omfatter alt,
hvad der hører til at fremsætte Maden, og
desuden Te, Kaffe og Chokolade. De ældste
Bordkar var af Ler ell. Træ, senere kom S. i ædelt
ell. uædelt Metal, senest Fajance og Porcelæn.
Tin brugtes i borgerlige Huse 18. Aarh. ud,
sammen med Træ endnu i 19. Aarh. hos Landalmuen.
I Frankrigs Trængselstid under Ludvig XIV
blev det gentagne Gange (senest 1709) paabudt,
at alt S. af Sølv og Guld skulde sendes til
Mønten, og Kongen gav selv Eksemplet. S. af
Fajance blev derfor en Tid almindeligt og kom i
europ. Mode; en Fajancefabrik anlagdes i Kbhvn
1722. De ædle Metaller tog dog snart deres
Plads som S. tilbage og holdt sig uantastet, til
de smukke Stel fra Kina, Sèvres og Sachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
