Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Session - Sested - Sestertius - Sestine - Sestius, Publius - Sesto, Cesare da - Sesto Calende - Sestos - Sestri - Set
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Session (lat.). Foruden at være en hyppig
Benævnelse for repræsentative Forsamlingers
og til Dels ogsaa Domstoles periodiske
Samlinger bruges S. i Danmark dels om de Møder,
ved hvilke det værnepligtige unge Mandskab
indfinder sig for at behandles til Udskrivning,
dels om den Myndighed, hvem det er
overdraget at forestaa disse Møder, foretage
Udskrivningen og bedømme de udskrevnes
Tjenestedygtighed m. m. Iflg. den nugældende
Værnepligtslov af 8. Juni 1912 afholdes der aarlig i
hver Udskrivningskreds en ordentlig S.,
hvorhos overordentlige S. kan holdes efter
Indenrigsministerens Bestemmelse. S. bestaar af 1)
Udskrivningschefen, der er Formand, 2) i Kbhvn
og Købstæderne to af Kommunalbestyrelserne af
deres egen Midte valgte Medlemmer, i
Landdistrikterne et af Amtsraadet paa samme Maade
valgt Medlem, 3) Lægdsforstanderen, 4)
Lægdsmanden og 5) en Officer. Ved Undersøgelsen af
Mandskabet er desuden to Læger til Stede. S.
har dels dømmende, dels udøvende Magt. Som
Domstol afgør den visse i Loven udtrykkelig
angivne Spørgsmaal, f. Eks. om en Person er
Værnepligten undergiven ell. har Ret til at
udslettes af Rullen, og i øvrigt Sager vedk.
Værnepligten, som henvises til den af
Indenrigsministeren. Dens Kendelser kan indankes for
Højesteret. Som administrativ Myndighed foretager
den den ovf. omtalte Behandling af de
værnepligtige.
P. J. J.
Sested, holstensk Slægt, se Sehested.
Sestertius, antik rom. Sølvmønt, 2 1/2 As
ell. 1/4 Denarius, betegnet med II S ɔ: 2 As og
1 Semis. Den var af skiftende Værdi, i
Republikkens Tid omtr. = 17 Øre. Den brugtes meget
alm. ved Angivelse af større Summer, ofte
saaledes at der ved Talangivelsen underforstaas
Tusinder (2 Sestertium = 2000 S.). Fra 240
f. Kr. var den en ren Regneenhed.
Guldmønterne, der udprægedes efter Cæsar’s Død,
skulde være = 100 S. I Kejsertiden prægedes
stundom atter S., skiftende i Værdi.
H. A. K.
Sestine, metrisk Form, der især er anvendt
i den ital. Lyrik. Den er meget kunstig: i 6
Strofer, hver paa 6 Linier, veksler de samme
kvindelige Rim efter en bestemt Regel; de
enkelte Linier ere femfodede Jamber; hele Digtet
slutter med en 3-liniet Strofe, hvori alle 6
benyttede Rimord forekommer, de 3 som Rim. S.
er opfunden af den provençalske Troubadour
Arnaut Daniel; Dante har benyttet den, men
især Petrarca, der endog har digtet en
Dobbelt-S. paa 12 Strofer.
E. G.
Sestius, Publius, rom. Partifører, virkede
som Folketribun 57 f. Chr. ivrig for Cicero’s
Tilbagekaldelse fra Landflygtigheden, men
ligesom hans Modstander Clodius og hans Partifælle
Milo anvendte han hertil for en stor Del
voldsomme Midler. Han blev derfor anklaget det
flg. Aar, men frikendt, efter at Cicero havde
forsvaret ham i en lang, endnu bevaret Tale, der
indeholder mange interessante Bidrag til Tidens
Historie.
H. H. R.
Sesto [’sæsto], Cesare da, ital. Maler, f. c.
1477, d. 1527 i Sesto Calendi (ved Lago
maggiore), var Elev af Lionardo da Vinci og kom
senere til Rom, hvor han synes at have staaet
Rafael meget nær, fra denne sidste bærer hans
Kunst ogsaa Præget af stærk Paavirkning. Af
S.’s Arbejder skal fremhæves hans skønne
Ungdomsarbejde »Christi Daab« (hos Duca Scotti i
Milano), Madonna med Barnet og den lille
Johannes (Palazzo Melzi, smst.), hvor ogsaa
findes det betydeligste Billede fra hans seneste
Tid: Madonna tronende i Skyerne mellem
Johannes Døberen og Johannes Evangelisten,
forneden i et prægtigt Landskab Skt Rochus
mellem Sebastian og Christoforus. I dette Værk er
det lykkedes ham at forene Rafael’sk
Formskønhed med Lionardo’sk Finhed og Ynde i
Stemning og Farve; Billedet af Kongernes Tilbedelse
(i Neapel) viser til Gengæld, at denne Forening
af de to store Mesteres Fortrin ikke altid var
hans Sag. Foruden de nævnte Malerier
fremhæves endnu Arbejder i Brera, Milano
(Madonna med Barn), i Galeriet i Pavia (Sebastian’s
Martyrium) og uden for Italien blandt andet i
Wien (Salome med Døberens Hoved).
(A. R.). A. Hk.
Sesto Calende [’sæsto-ka’lænde], 1) By i
Norditalien, Prov. Milano, ligger 14 km NV. f.
Gallarate i Nærheden af Ticinos Udløb af Lago
Maggiore og ved Skt-Gotthard-Banen. (1911)
4200 Indb. S. C. driver Fiskeri og Skibsfart paa
Søen, og Simplon-Vejen passerer her Ticino ad
en 460 m lang Bro. — 2) By i Mellemitalien,
Prov. Firenze, ligger 8 km NV. f. Firenze ved
Jernbanelinien Firenze—Pistoja. (1911) 20700
Indb. i hele Kommunen. Den har talrige smukke
Villaer og driver Fabrikation af Straahatte,
Sæbe og Parfumer.
C. A.
Sestos, Oldtidsby i Thrakien ved Hellespont.
Den laa paa Strædets smalleste Sted lige over
for den asiatiske By Abydos. Det var en gr.
Koloni, hvis Beboere vare Æolere. Under
Perserkrigene blev den erobret af Perserne, men
senere blev den afhængig af Athen. Her slog
Xerxes sin Bro over Hellespont, og til samme
Sted knytter sig ogsaa Sagnet om Hero og
Leandros.
H. H. R.
Sestri, 1) S. Levante, By i Norditalien,
Prov. Genova, ligger 8 km SØ. f. Chiavari ved
Genova-Bugten og ved Banen Genova—Spezia.
(1911) 12910 Indb. S. har Citadel, en Havn,
hvorfra drives Kystfart og Fiskeri, samt besøgte
Strandbade. Vinterkursted. — 2) Ponente,
By i Norditalien, Prov. Genova, ligger ved
Havet 6 km VNV. f. Genova, under hvilken By den
nu hører som et Industri- og Villakvarter. (1911)
21460 Indb. Station paa
Genova—Ventimiglia-Banen og driver Tobaks-, Tekstil- og
Sæbeindustri samt Maskin- og Skibsbygning. I
Nærheden ligger Monte Gazzo med Brud af Alabast.
(H. P. S.). C. A.
Set [dansk sæt, hebr. ∫e.p], Adam’s og Eva’s
Søn, der fødtes dem, efter at Kajn havde dræbt
Abel. S. blev Fader til Enosh (»Menneske«)
og derigennem Stamfader til en Slægtsrække,
der føres ned til Noah. Navnene i denne
Genealogi (1. Mos. 5) genfindes delvis i Kajniternes
Række (1. Mos. 4). S. spillede en betydelig Rolle
i senere Tiders Spekulationer. En gnostisk Sekt
opkaldte sig efter ham.
J. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
