- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
289

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Set - Setaccioli, Giacomo - Setaria - Setesdal - Sethianere - Sethos - Setif

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Set, ægypt. Gud, fremstillet enten under
Skikkelse af [*] et hundeagtigt Dyr med et
ejendommeligt Hoved, der fjernt minder om et
Girafhoved, men langt snarere maa antages at
tilhøre det i nyere Tid opdagede Dyr Okapi.
Foruden ved dette hundeagtige Dyr med det
omtalte Hoved fremstilledes S. ofte i
Menneskeskikkelse med nævnte Hoved [*]. Hovedet har
to lange opstaaende Øren, der minder lidt om
Æselsøren, men dog er en Del forsk. derfra. S.
var en af Ægyptens Krigsguder; han var Søn
af Jordguden Keb (Seb) og af Himmelgudinden
Nut ell. Nuit. S. var
Hovedgud i Byen
Nub, som Grækerne
kaldte Ombos, og
som laa noget N. f.
Theben. Her (nær
Nagada) har Petrie
opdaget og udgravet
Grunden af Gudens
Tempel. S. synes
ogsaa at have været
Hovedgud i fl. Egne
af det nordøstlige
Ægypten. S. ses ofte
sammen med Horos
at krone Ægyptens
Konge med den
dobdelte Krone og at
lade Kongen
gennemgaa de dertil
hørende Renselsesceremonier. Efter det
21. Dynastis Dage
faldt S. i Unaade
og blev til sidst betragtet som
Personifikation af det onde. Han antoges for at
have myrdet sin egen Broder Osiris,
sønderskaaret hans Legeme i mange Stykker og spredt
dem til alle Sider. Som Følge af, at S.
betragtedes som et ondt Væsen, ødelagdes hans
Billeder og er derfor nu meget sjældne. Glyptoteket
paa Ny Carlsberg besidder en højst mærkelig
Bronzestatuette af S. (se Fig.), der vistnok
hidrører fra 19. Dynasti; men længere hen i Tiden
maa man have afsavet de lange Øren og tilsat
et Par Væderhorn, for at Statuetten kunde
være et Billede af Guden Khnum ell. Chnum,
der har Væderhoved. I den gr. Tid antoges S.
for samme Væsen som Grækernes Typhaon ell.
Tyfon, hvilket maaske har sin Grund i, at et
noget lgn. ægyptisk Ord var en Art Tilnavn til S.
(Litt.: Meyer, »S.-Typhon« [Leipzig 1875];
G. Legrain, Une statue du dieu S. [i Recueil
de travaux relatifs à la Philologie et à
l’Archéologie égyptiennes et assyriennes
XVI, S.
167—169, Paris 1893]).
V. S.

Guden Set<b(Ny Carlsberg Glyptotek).
Guden Set

(Ny Carlsberg Glyptotek).


Setaccioli [se’tat.∫oli], Giacomo, italiensk
Komponist og Musikforfatter, f. 8. Decbr 1868 i
Corneto Tarquinia, er Elev af Liceo musicale i
Rom og fik tidlig der en Opera opført, senere
(1907) en anden »Adrienne Lecouvreur«, skrev
endvidere symfoniske Digtninge, en
Strygekvartet m. m. og er bekendt som Forf. af Skriftet
Claudio Debussy: E un innovatore? (1910), hvori
han tager Afstand fra Debussy som mus.
Reformator.
W. B.

Setaria, se Skærmaks.

Setesdal, Sorenskriveri, Anst-Agder Fylke,
5346,1 km2 med (1920) 9220 Indb. S. omfatter
Herrederne Vegusdal, Evje, Iveland, Hornnes,
Bygland, Valle, Hylestad og Bykle. S. er
Sørlandets længste Dalføre, et udpræget
Indlandsdistrikt, der strækker sig i Retning Nord—Syd
fra Haukelidfjeld til Kristiansand. S.
gennemstrømmes af Otra, det er et trangt Dalføre med
stejle Sider. Byglandsfjorden regnes ikke med
til den egentlige S. S. har længe været en
bortgemt Dal med daarlige Kommunikationer,
hvorfor gamle Sæder og Skikke, Dragter og
Bygninger har beholdt sit gamle Præg. Sæterdølen
er en vakker Folketype, Husfliden, Træskæring,
Vævning og Guldsmedkunst staar højt. Der er
gode Beiter og gode Fiskevand, ligesom der før
var meget Vildt. Fra S. udskrives til
Kristiansand Bataillon af Agdesiden Infanteriregiment.
Af Arealet er 40,7 km2 Ager og Eng, 59,9 km2
Udslaatter, 1241,7 km2 Skov, 348,3 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. De
vigtigste Næringsveje er Kvægavl og Skovbrug.
(Litt.: J. Skar, »Gamalt or Sætesdal. Norske
bygder I. S.« [1921]).
M. H.

Sethianere, et gnostisk Parti, i hvis Lære
navnlig Slangen spillede en Rolle.
A. Th. J.

Sethos [-tås], gr. Gengivelse af et ægypt.
Personnavn, som man oftest læser Seti, men
som rimeligvis har været noget anderledes
udtalt. Navnet bæres af 2 Konger, der begge
tilhører 19. Dynasti. S. I var den næstførste
Konge af dette Kongehus og Søn af dets Stifter
Ramses I. Han førte en Del Krige og foretog
bl. a. heldige Tog mod Beduinerne i de arab.
Ørkener og mod nogle syr. Folk. Han lod
opføre den mægtige Søjlehal i Amon’s Tempel i
Karnak, der fordum talte 134 Søjler. Paa
Omfangsmuren ses Billeder fremstillende hans
sejrrige Hjemkomst fra et Felttog til de til
Ægypten nærmest grænsende Egne af Asien.
Mindesmærker fra hans Tid er ikke sjældne og
i Reglen smukt og fint udførte. Man har kun
daterede Indskrifter indtil hans 9.
Regeringsaar, saa at han ikke synes at kave regeret
mange Aar. Hans Grav i Theben aabnedes af
Belzoni og besøges siden ofte af rejsende, der
beundrer de fint udførte Figurer og Indskrifter.
Kongens Alabastsarkofag findes i Sir John
Soane’s Museum paa Lincoln-Inn-Field. Mumien
var for længst borttagen fra Graven (af Frygt
ifor Røvere), men den fandtes tillige med de
andre kgl. Mumier 1881 i Der-el-Bahri og er
nu i Museet i Kairo. — S. II, Sønnesøn af
Ramses II og Sønnesønssøn af S. I, synes ikke at
have været nogen videre kraftfuld Regent og
har heller næppe regeret i ret mange Aar.
Mindesmærker fra hans Tid er ikke sjældne;
hans Navn og Titler ses oftere indhuggede paa
ældre Mindesmærker. Af Statuer af S. II haves
fl.; saaledes findes en i British Museum, en
anden i Louvre. Kongens Grav er i Theben;
den er aldrig bleven helt fuldendt.
V. S.

Setif, By i Algier i Nordafrika, Dept
Con-stantine, ligger 109 km VSV. f. Constantine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free