- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
292

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seue, de, Christian Martini - Seuffert, Hermann - Seul - Seume, Johann Gottfried - Seurat, Georges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fraregnet enkelte Tjenstgøringer ved
Troppeafdelinger, forblev indtil 1892, Oberst 1892,
Generalmajor og Chef for Trondhjem’ske Brigade
1895. S. var Lærer ved Krigsskolen og deltog
ligeledes gennem mange Aar i den geogr.
Opmaalings Arbejder. I Generalstaben har han
særlig indlagt sig Fortjeneste gennem
Udarbejdelse af tidsmæssige Mobiliseringsregler for
Armeen, hvorhos han var Medlem af fl. til
Udredning af milit. Spørgsmaal nedsatte
Kommissioner. Han har udg. nogle Skrifter, bl. hvilke
kan nævnes: »Historisk Beretning om Norges
geogr. Opmaaling fra dens Stiftelse 1773 til
Udgangen af 1876« (1878), og desuden, sammen med
et Par andre Officerer, »Kompagniet;
Sammendrag af de vigtigste Bestemmelser m. m. vedk.
Kompagniets forsk. Tjenesteforhold« (1872).
(P. N.). M. H.

Seuffert [’zå^yfərt], Hermann, tysk
Retslærd, f. 28. Aug. 1836 i Ansbach, d. 23. Novbr
1902 i Bonn, 1861 Privatdocent i München, 1868
Prof. ekstraord. smst., 1872 Prof. ord. i Giessen,
1879 i Breslau, 1890 i Bonn. Medens S.’s
straffeprocessuelle Arbejder er af mindre Bet.,
udviklede han sig fra et temmelig traditionelt
konservativt Standpunkt, Ȇber einige Grundfragen
des Strafrechts« (1886), »Mitteilungen aus dem
Entwurf eines Strafgesetzbuchs für Italien«
(Festskrift til Gneist, 1888), til en af de
paalideligste Støtter for den moderne
Strafferetsvidenskab, »Was will, was wirkt, was soll die
staatliche Strafe?« (1897), »Die Bewegung im
Strafrechte während der letzten dreissig Jahre«
(1901), »Ein neues Strafgesetzbuch fur
Deutschland« (1902), ligesom han blev et virksomt
Medlem af den internationale Kriminalistforening.
Af S.’s øvrige Produktion bør fremhæves hans
mesterlige Fremstilling af det tyske Riges
Strafferet i »Die Strafgesetzgebung der
Gegenwart« I (1894, S. 1—112) og »Anarchismus und
Strafrecht« (1899). Fra 1894 til sin Død
medvirkede S. ved Udgivelsen af »Zeitschrift für die
ges. Strafrechtswissenschaft«. (Litt.: Franz
v. Liszt
i »Zeitschrift für die gesamte
Strafrechtswissenschaft«, XXIII [1903, S. 323—343];
Samme i »Strafrechtliche Aufsätze und
Vorträge« II [Berlin 1905, S. 448—70]; K. v.
Lilienthal
i »Deutsche Juristen-Zeitung«, VII
[1902, Sp. 570—571]).
Fz. D.

Seul, se Søul.

Seume [’zå^ymə], Johann Gottfried, tysk
Forf., f. i Poserna ved Weissenfels (i preuss.
Sachsen) 29. Jan. 1763, d. i Teplitz 13. Juni 1810.
Han mistede tidlig sin Fader og levede under
trykkede Forhold, men den rige Godsejer, hos
hvem Faderen havde været Forpagter, sørgede
for, at han kom i Skole i Borna, senere paa
Nicolaigymnasiet i Leipzig. Her studerede han
efter endt Skolegang Teologi, men opgav Studiet
urider Indtrykket især af Shaftesbury’s Filosofi
og vilde 1781, kun 18 Aar gl, rejse til Paris. Men
paa denne Rejse blev han taget af hessiske
Hververe, stukket ind bl. de Soldater, som
Landgrev Friedrich II af Hessen havde solgt til
England, og ført til Nordamerika. Han kom til
Kanada, levede her uden at deltage i Krigen og
blev, efter at Freden var sluttet, sendt til
Bremen. Her deserterede han, men blev nu taget
af preuss. Hververe, slap to Gange fra dem, blev
atter paagrebet og undgik kun ved General
Courbieres Mellemkomst Døden. Han kunde 1787
mod Kaution rejse hjem, vendte ikke tilbage,
betalte Kautionen, tog Magistergrad i Leipzig og
nedsatte sig som Sproglærer. 1791 blev han
Hovmester hos den unge Grev Igelström, fulgte
1793 dennes Fader som Sekretær til Warszawa
og kæmpede i Russernes Hær mod Polakkerne
under den polske Opstand. 1796 vendte han
tilbage til Tyskland, skildrede sine Oplevelser i
»Nachrichten über die Vorfälle in Polen« (1796)
og blev Korrektør hos Forlæggeren Göschen i
Grimma. I Aarene 1801—02 foretog S. saa sin
berømte Fodtur til Syrakus gennem Østerrig og
Italien, tilbage gennem Schweiz over Paris. Han
beskrev den i »Spaziergang nach Syrakus«
(1802—03, udg. paany af Oesterley [1868], Reclam
[Nr 186]). En anden større Rejse førte ham 1805
til Rusland, Finland og Sverige, skildret i »Mein
Sommer im Jahre 1805« (1806). Denne Rejse
blev hans sidste. Efter Hjemkomsten begyndte
han at skrante og maatte tage Kurophold i
Teplitz, hvor han lærte Elise v. d. Recke og Tiedge
at kende. S. var en kraftig Personlighed med
skarpe Kanter, ejede Lune og udpræget
Retfærdighedsfølelse. Gerne gik han i Leding mod
Tilværelsens Uretfærdigheder, som han selv i
sit liv havde faaet saa haardt at føle. Han var
betydeligere som Menneske end som Digter,
derfor er ogsaa hans nævnte biografiske
Arbejder, hvortil maa føjes »Mein Leben, fortgesetzt
von seinem Freund Göschen und C. A. K.
Clodius« (Leipzig 1813) værdifuldere end hans lidet
formfulde »Gedichte« (1801). Bl. disse findes
dog det kendte tidt citerede Digt: »Wo man
singt, lass dich ruhig nieder«. »Gesammelte
Schriften« udg. af J. P. Zimmermann (5 Bd
1823—26), »Sämtliche Werke« (12 Bd, 1826) ved
Wagner (1836), »Prosaische u. poetische
Schriften« (10 Bd, Hempel 1879). (Litt.: Buchner,
»S.« [1867]; Planer u. Reiszmann, »J. G.
S.« [1898]).
C. B-s.

Seurat [sø’ra], Georges, fr. Maler, f. 1859
i Paris, d. 1891. Han var Elev af École des
beaux-arts
og debuterede 1883 med et Portræt
i Sortkridt. N. A. udstillede han privat »De
Badende«, der vakte megen Opmærksomhed i
Kunstnerkredse. Med Billedet »Det store
Bassin fra Versailles« (1886), i ublandede Farver,
af stor malerisk Virkning, var han Inde paa
en malerisk Teknik med systematisk
Farvedekomponering (Spaltning), kompositionel
Anvendelse af Komplementfarver, stærke ubrudte (i
Prikmanér), der snart gjorde ham til
Ny-Impressionismens (Pointillismens) Foregangsmand
(jfr Impressionisme). I denne Manér
malede han Landskaber, Interiører,
Figurbilleder: Hovedværket »Le Chahut« (1890),
»Cirkus« (1891), »Badescene, Søndag ved Seinen«
(Stang, Oslo). S. er repræsenteret i
Tetzen-Lund’s Samling i Kbhvn. Paa den fr. Udstilling
1914 i Kbhvn saas »Modellerne« (1888) m. v.,
Pastellen »Danserinde« og Tegninger; paa den
fr. Udstilling 1919 smst. saas ligeledes nogle
Smaabilleder af S. (Litt.: L. Cousturier,
S. [Paris 1923]; G. Coquiot, Des peintres
maudits
[Paris 1924]).
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free