- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seurre, Bernard Gabriel og Charles Emile Marie - Sevalen - Sevastopol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Seurre [sö.r], 1) Bernard Gabriel, fr.
Billedhugger fra Paris (1795—1867), kendelig
paavirket af sin Lærer Cartellier, vandt 1818
Rom-Prisen, blev 1853 Medlem af Instituttet.
Til hans populæreste Arbejder hører
Bronzestatuen af Molière (siddende) til
Molière-Fontænen i Rue Richelieu i Paris (1842). Andre
Værker: »Badende Pige« (1824, Trianon), Sta.
Barbara (1827, Sorbonne-Kirken), J. de la
Fontaine og Admiral Behuchet i Versailles-Museet,
»Paris med Æblet« (Mus. i Nantes) samt
dekorativ Skulptur paa Paris’ Børs, Arc de l’Étoile
m. m. 2) Charles Emile Marie, foreg.’s
Broder (1798—1858), var ligeledes Elev af
Cartellier og vandt Rom-Prisen 1824. Hans
Hovedværk var Bronzestatuen af Napoleon I (1833)
paa Vendôme-Søjlen i Paris; den fjernedes
imidlertid 1865 (erstattedes med en Gengivelse
af Chaudet’s Napoleon) og kom til Courbevoie,
hvor den 1871 blev styrtet i Seine af
Kommunarderne (nu i Invalidehotellet). Endvidere
har han modeleret en anden Statue af
Napoleon for Versailles-Mus., Rytterstatuen af
Ludvig XII til Blois-Slottet, Boileau (Louvre-Mus.)
m. m.
A. Hk.

Sevalen, fiskerig Indsø (c. 18 km2, 725 m
o. H.), dels og hovedsagelig i Tynset, dels
ogsaa i Storelvedal Herred. Gennem Elven
Sevilla falder S. ud i Glomma noget S. f. Auma
Station.
(P. N.). M. H.

Sevastopol [siva’ståpålj], Sebastopol, By
og Krigshavn, hvis officielle Navn nu er
Achtiar, i den autonome Sovjetrepublik Krim,
ligger 57 km SV. f. Simferopol, 1450 km S. f.
Moskva, 40 m o. H. og ved S.-Bugten, der
fra Sortehavet skærer sig ind i den, sydvestlige
Del af Krim og danner en udmærket Bed.
Mellem høje Kalkskrænter strækker den sig med
en Bredde af indtil 1280 m og en Dybde paa
14—20 m 8 km ind i Landet og optager i sin
inderste Del Floden Tschernaja. Indløbet
mellem Forterne Alexander og Konstantin er 800
m bredt. Fra Sydsiden af Bugten udgaar nogle
Forgreninger med ypperlig Læ og Ankergrund;
de største af disse er Sydbugten med
Korabelnaja-Bugten samt Artilleri- og Kiel-Bugterne.
Paa Bredderne af de 3 førstnævnte ligger S.
Byens Hovedmasse hæver sig amfiteatralsk paa
Vestsiden af Sydbugten. Paa Østsiden af
Sydbugten og omkring Korabelnaja- eller
Skibsbugten ligger Marinekvarteret med sine store
Dokker, Værfter, Arsenaler og Hospitaler. S.
havde (1920) 73070 Indb. Byen har 6 Kirker,
Synagoge, Mindesmærker for fl. Søofficerer,
Realskole, Kvindegymnasium, et Par offentlige
Biblioteker, Teater, det saakaldte
Totleben-Museum med Minder fra Belejringen, et 1894
aabnet Marinemuseum samt en biologisk Station.
S. staar ved Banen til Simferopol i Forbindelse
med det russ. Banenet, og dens Havn har indtil
de seneste Aar foruden at være en velbefæstet
Krigshavn haft en livlig Skibsfrekvens og i
Særdeleshed udført Korn. 1890 besluttede
imidlertid den russ. Regering, at S. lidt efter lidt
skulde lukkes som Handelshavn og
udelukkende benyttes som Krigshavn, hvorfor dens
Handel for en stor Del er gaaet til Feodosia. P.
Gr. a. sit milde Klima er S. et meget besøgt
Kursted og Badested. S.’s udmærkede Havn var
allerede kendt i Oldtiden under Navn af Ktenus,
og her laa Byen Chersonesos Heraklea, der,
efter at den var erobret af Romerne, fik et
andet gr. Navn Sebastos ved Siden af det
gamle, der i Formen Korsunj anvendtes af
Russerne, da disse 988 indtog Byen. 1383 ødelagdes
den af Litauerne; i 16. Aarh. anlagde Tatarerne
en ny By Achtiar, der 1783 blev russ. og 1784
af Potemkin blev døbt om til S. og valgt til
Krigshavn. 1804 blev den Hovedkrigshavn for
den russ. Sortehavsflaade, og 1825 blev den
Fæstning af første Klasse. 1854 havde S. 40000
Indb., men under Belejringen 1854—55 (se ndf.)
blev den fuldstændig ødelagt. Den hævede sig
dog snart igen som Handelshavn, og da de
Bestemmelser om S., der var trufne ved
Paris-Freden 1856, var ophævede 1871, blev S. atter
indrettet som Krigshavn og Fæstning. Under
Verdenskrigen bombarderedes S. 31. Oktbr 1914
af en tyrk. Krydser. 1. Maj 1918 besattes Byen
af tyske Tropper. Egnen om S. er interessant
ved Oldtidsrester af Byen Chersonesos, ved det
gamle Kloster Skt Georg, der ligger 12 km
S. f. S., samt ved Gravene af de i Krim-Krigen
Faldne.
(H. P. S.). N. H. J.

S. er ganske særlig kendt p. Gr. a. den
langvarige Belejring og det energiske Forsvar i
den orientalske Krig. 28. Septbr 1858 naaede
de forenede Hære under Canrobert og Raglan
Fæstningens Forterrain. Fæstningsværkerne var
ufuldendte og utilstrækkelige til at modtage
et alvorligt Angreb, men Forstærkningen af
disse dreves med en utrættelig Energi under
Oberstløjtnant Totleben’s Ledelse.
Forbindelserne mod N. og Ø. afbrødes ikke, saaledes at
det var muligt at tilføre Fæstningen friske
Tropper. 9. Oktbr begyndte den egl. Belejring, og
allerede 17. Oktbr bombarderedes S. saavel fra
den fjendtlige Flaade som fra Landbatterier,
men uden nævneværdigt Resultat. Den russiske
Felthær under Fyrst Menschikov forsøgte
herefter 2 Gange, nemlig 25. Oktbr ved Balaklava
og 5. Novbr ved Inkermann, at bringe
Fæstningen Hjælp, men uden Held. Forsvaret, der i
Beg. lededes af General Osten-Sacken, førtes
meget aktivt gennem natlige Udfald, hvoraf det
kraftigste fandt Sted 23. Marts 1855. De
forenede Hæres Styrke naaede paa dette
Tidspunkt c. 174000 Mand; den eng. Hær førtes
efter Raglan’s Død (28. Jan. 1855) af General
Simpson. Ogsaa Fæstningsbesætningen var
blevet forøget og Overkommandoen i Fæstningen
overtaget af Fyrst Gortschakov. 9. Apr.
begyndte et 14 Dages Bombardement, der dog
ikke tvang S. til Overgivelse. 7. Juni stormede
Franskmændene, der nu kommanderedes af
Pelissier, støttede af Englændere og Tyrkere 2
fremskudte Redouter og den »grønne Høj«, men
Stormen mod Stillingens Nøgle, Malakov, der
foretoges 18. Juni, afsloges efter 3 Timers
blodig Kamp. Et sidste Undsætningsforsøg
foretoges 16. Aug., men endte med Nederlaget ved
Tschernaja. 5. Septbr begyndte som
Forberedelse til en Storm et heftigt Bombardement,
der varede i 3 Dage og frembragte en
overordentlig Ødelæggelse i S. Besætningen var paa
dette Tidspunkt c. 70000 Mand. 8. Septbr ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free