- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
296

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sévigné, Marie de Rabutin Chantal de - Sevilla

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kilde for Samtiden af lige saa høj Rang, som
Cicero’s ell. Voltaire’s Breve er for deres Tid. Vel
vidende, at hendes Breve cirkulerede og læstes
ivrig, udviklede hun sin Brevstil til den fineste
Kunst, skildrede alt rigt oplevet, set med
sikkert kvindeligt Instinkt, skarp
Menneskeiagttagelse og levende Vid. — Den bedste Udgave
af Brevene er givet af Monmerqué, Lettres de
Mme de S.
(14 Bd, 1862—66), suppleret af
Capmas, Lettres inédites d. M. d. S. (1876). (Litt.:
Lettres choisies de M. d. S., publiées par Ad.
Regnier
; Sainte-Beuve, Portraits de
femmes, causeries des lundis
I og Nouveaux
lundis
I; G. Boissier, Mme de S. [1887]; Ellen
Fries
, Marie de S. [sv. i »Märkvärdiga
qvinnor«, I]; Janet Aldis, Mme de S. [1907]).
(J. L.). H. J-n.

Sevilla [sæ’vilja], Provins i det sydlige
Spanien, Landskabet Andalusien,, udgjorde
tidligere sammen med Prov. Cadiz og Huelva
Kongeriget S. og grænser mod V. til
Huelva, mod N. til Badajoz, mod NØ. til
Cordoba, mod SØ. til Malaga og mod Syd til Cadiz.
Arealet er 14063 km2 med (1920) 703747 Indb.
ell. 50 paa 1 km2. Fraregnet Nordgrænsen, der
dannes af Sierra Morena, og en kort Strækning
af Sydgrænsen, der ledsages af Sierra de
Algodonales, har S. ingen naturlig Begrænsning.
Naar sidstnævnte Kæde og enkelte andre lavere
Højder som Sierra Terril (1130 m) mod SØ. og
Sierra de Gibalbin mod SV. fraregnes,
optages S. af Andalusiens jævne og lave Terrain.
Fra den brede Dal om Guadalquivir, der
gennemstrømmer Prov. fra NØ. til SV., hæver
Landet sig jævnt N. paa mod Sierra Morena. Fra
venstre Flodbred breder sig langt mod Syd
udstrakte Sletter, der tit har en steppelignende
Karakter. S.’s sydvestlige Del omkr. nedre
Guadalquivir er et lavt, ubeboet Sumplandskab, Las
Marismas, der gennemskæres af et Par af
Flodens Sidearme. Under den lange Tørke
gennemfares Jordbunden af et Net af Sprækker og
Revner, og Kvæghjordene ophvirvler Skyer af
den støvfine, graalige Jord, der ved den
mindste Regn forvandles til et ufarbart Morads. I S.
optager Guadalquivir N. f. Tilløbene Viar,
Huelva med Cala samt Guadiamar og S. f.
Genil, Corbones og Guadaira. Guadalquivir, der
ved Indtrædelsen i S. ligger 50 m o. H., er en
doven Strøm, hvis Vandføring om Sommeren
kan synke til 8 m3 i Sek., medens den ved
Højvande kan stige til 2000 og i Gennemsnit er 40
m3. S.’s Klima er det varmeste og tørreste i
Europa. I Byen S. har Aaret en
Middeltemperatur paa 19,5°, Jan. paa lidt over 11° og Aug.
paa 29°. Den aarlige Nedbør er 42 cm, og heraf
falder 16 cm om Efteraaret, 14,5 om Vinteren,
10 om Foraaret og 1,5 om Sommeren. Denne
Regnmængde har imidlertid en ringe Virkning
p. Gr. a. den stærke Varme; men hvor kunstig
Vanding kan skaffes til Veje, bliver S.’s
næringsrige Jordbund umaadelig frodig. Kun N. f. Las
Marismas træffer man omkr. S. en veldyrket
og tæt befolket Egn af større Udstrækning.
Længere Ø. paa afbrydes den store steppelignende
Græsgang kun hist og her af en Gruppe
Dværgpalmer, og mellem Ecija og Osuña længst mod
Ø. træffes endogsaa en ørkenagtig Saltsteppe,
den saakaldte bætiske Steppe. Befolkningen
hører til den andalusiske Type, der er
fremgaaet af en Blanding af Maurerne, førmauriske
Beboere og kastilianske Erobrere, og meget
vidner endnu om deres afrikanske Slægtskab. Bl.
Andalusierne udmærker Sevillanerne sig ved
deres temmelig spinkle, men smidige
Legemsbygning og deres aandelige Livlighed og
Fantasifuldhed, der dog hyppig skjuler sig under et
indolent Ydre. Sevillanerne elsker
Tyrefægtninger over alt, og fra S. har Spanien faaet mange
af sine mest yndede Tyrefægtere. Oplysningen
er kun ringe. Agerbruget spiller en Hovedrolle
i Erhvervet, men p. Gr. a. Byen S.’s
Nærværelse kan Prov. ikke brødføde sig, men maa
indføre Korn fra Kastilien og Udlandet. Paa det
overrislede Areal dyrkes særlig Køkkenurter og
forskellige Frugter. Paa tør Bund dyrkes
imidlertid Hvede, Havre. Byg og Majs. Og der avles
en Mængde Oliven, Oranger og Vin, samt nogen
Bomuld, Tobak og Hør. Kvægdyrkning er
betydelig paa Sletterne og i Las Marismas. I
særligt Ry staar S. for sine Heste samt sine Tyre,
der til Brug ved Tyrefægtninger opdrættes i Las
Marismas. I den nordlige Del af Prov. udnyttes
en Del Miner, der indeholder Kul, Kobber- og
Jernmalme samt Sølv, hvilket sidste Metal
brydes ved Constantina og Guadalcaval. Industrien
er i livlig Udvikling. Jernudvinding,
Ammunitions- og Kanonfabrikker drives af Staten;
endvidere drives Fabrikation af Læder,
Pottemagerarbejder, Sæbe, Mel og Korkvarer. Prov., der
med sin nuv. Udstrækning og Grænser stammer
fra 1833, deles i 11 Distrikter og 98 Kommuner.

Hovedstaden S. ligger 385 km SSV. f.
Madrid 100 m o. H. og paa venstre Bred af
Guadalquivir i en Afstand af 85 km fra dens
Munding. (1920) 205525 Indb. Egnen om S. er
en vidtstrakt, frugtbar Slette. Guadalquivir, der
indtil S. er sejlbar for Søskibe, har her en
Forskel paa Ebbe og Flod af 1,7—2 m. Der er
derfor efter 1904 foretaget omfattende Arbejder for
at forebygge Oversvømmelser, bygget Diger,
Volde, Jernbanedæmninger, Hævning af flere
Gader, Afledning af Floden Tagarete til
Tamarguillo o. s. v. Paa dens højre Bred ligger
Forstaden Triana, for en stor Del beboet af
Zigeunere. Det gl S. var tidligere omgivet af en nu
næsten helt forsvunden maurisk Ringmur med
66 Taarne. Uden for denne er opstaaet flere
Forstæder, af hvilke fremhæves Los Humeros,
Fattigkvarteret San Bernardo samt Resolana og
Macarena med store Hospitaler. Set paa
Frastand frembyder S. med sine talrige Taarne og
betydelige Udstrækning et imponerende Skue.
I alt er Byen 26 km i Omkreds. De indre
Kvarterer har en Labyrint af snævre Gader; men de
mauriske Huse med flade Tage og smukke
Gaardsrum (Patios) er gennemgaaende solidt
byggede. I den sidste Menneskealder har S. dog
forandret sig stærkt saavel i de ydre Kvarterer
som i de indre, hvor ny Pladser og Gader er
anlagte ved Nedrivning af gl Huse, Indførsel af
elektrisk Belysning, Sporvogne etc. De vigtigste
Pladser er Plaza de San Francisko ell.
Konstitutionspladsen, Quemadero, hvor Autodafé’erne
fandt Sted, samt Plaza nueva, der med sine
Orangealleer, Palmer, Springvand og Café’er er
en yndet Promenade i Sommeraftenerne, samt
den smukke Paseo de los Delicias langs Floden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free