- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
297

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sevilla

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den livligste Gade er den bugtede Calle de
Sierpes. Til Triana fører en Jernbro, der er aabnet
1848. De offentlige Brønde, der i Mængde er
spredte over Byen, forsynes ved Vand fra den
antikke Vandledning Caños de Carmona, der
hviler paa 410 Buer og skal stamme fra Julius
Cæsar’s Dage. Byens fornemste Bygning er
Domkirken Maria de la Sede, der opførtes
1402—1519 og er en af de største og smukkeste gotiske
Kirker. Det Indre bestaar af 5 ved 36
Søjlegrupper skilte og af 37 Sidekapeller omgivne
Skibe af 136 m’s Længde og 41—55 m’s Højde.
Gennem 95 farvede Vinduer, der prydes af gl
Glasmalerier, falder et dæmpet Lys ind i det
mægtige Rum, over det med sorte og hvide
Marmorfliser forsirede Gulv og over die 83 Altere,
bl. hvilke det pragtfuldeste er Højalteret fra
1482. Bl. Kirkens talrige Kunstværker
fremhæves Malerier af Murillo, Velasquez og
Zurbaran. Her hviler Støvet af Ferdinand den
Hellige, S.’s Erobrer og Skytspatron, og af hans
Søn Alfons X. I et af Kapellerne bisattes 1899
Levningerne af Columbus, der efter Tabet af
Cuba blev hentet hertil fra Habana. En
mærkelig og enestaaende Skik er den højtidelige Dans
med Kastagnetter udført af Kordrenge foran
Alteret ved visse Højtidsfester. Ved Siden af
Domkirken staar det 114 m høje Klokketaarn,
Giralda, der indtil en Højde af 82 m er opført
1196 som hørende til den gl Moské; de øverste
32 m er derimod først paasatte 1568. Af
verdslige Bygninger fremhæves det kgl. Slot Alcazar,
der er bygget 1354—64 af Peter den Grusomme
af Kastilien. Det beholdt dog betydelige Partier
af det mauriske Slot fra 1197 og berømmes tit
i samme Aandedræt som Alhambra for sit
»Murværk af Broderi« og for sin prægtige
»Gesandternes Sal«. Alcazars store og smukke
Haveanlæg skyldes Karl V. Yderligere nævnes Børsen
(Lonja), der er opført 1598 af Juan de Herrera
og indeholder et righoldigt amer. Arkiv,
Raadhuset (Palacio del Ayuntamiento), der er et af
de herligste Bygningsværker, 16. Aarh.’s
Renaissance har skabt i Spanien, det saakaldte
Guldtaarn (Torre del Oro), der ligger ved Floden og
er Sæde for Havnestyrelsen, Sølvtaarnet (Torre
de la Plata), Palacio de San Telmo, der tidligere
var Marineskole, men nu er Bolig for
Hertugerne af Montpensier, og som har en herlig
maurisk Façade og omgives af en Park med Palmer
og Oranger, Casa de Pilatos, der er bygget 1519
i en Blanding af maurisk Stil og Renaissance,
Mønten, Toldboden, en arab. Byport (Puerta del
Perdon), flere Klokketaarne, der opr. er
Minareter, saasom San Marcos Minaret, Hospitalet
de la Caridad, der er stiftet af Murillo og
rummer nogle af hans Værker, Murillo’s Fødehus,
Teatro de San Francisko samt den store
Tyrefægtningsarena, der ligger paa Plaza de Toros
og rummer 11000 Tilskuere. S. har et Museum,
tidligere Klostret La Merced, der bl. a.
indeholder 24 Malerier af Murillo, et Bibliotek
(Biblioteca Colombina}, der er grundlagt 1539 af
Hernando Colon, Columbus’ yngste Søn, og navnlig
indeholder Værker om de sp. Opdagelser, og et
Univ., der skriver sig fra 1502 og har et filos.,
et jur., et mat.-naturvidenskabeligt samt et med.
Fakultet. Endnu nævnes, at S. har Lyceum,
Skoler for Kunst og Industri, et Par lærde
Selskaber samt nogle gode private Kunstsamlinger. —
Det brogede, ejendommelige Folkeliv, der
tidligere rørte sig navnlig ved Tyrefægtninger og
de aarlige Folkefester, hvor Omegnens Bønder
mødte i deres gl, maleriske Dragter, er allerede
stærkt paa Veje til at udviskes, men har dog
holdt sig i Sevilla længere end i Spaniens andre
Storbyer, og S. er stadig for Turisterne en
lokkende By p. Gr. a. sit milde Klima, sin livlige
Befolkning og i Særdeleshed for sine
Tyrefægtninger, der er kendte Jorden over. I industriel
Henseende staar det moderne sp. S. langt
tilbage for det middelalderlige mauriske, der
sysselsatte 100000 Haandværkere af forsk. Art. Den
meste Industri i S. drives af Staten, der har en
Kanonfabrik, Ammunitions Værksteder samt en
Tobaks- og Cigarfabrik, der sysselsætter 6000
Arbejdersker, de berømte Cigarmagersker i S.
Af privat Industri nævnes kun et Jernstøberi,
en Maskinfabrik, nogle Parfumefabrikker,
Silke-, Uld- og Lærredsvæverier samt Porcelæns-
og Lervarefabrik i et gl Kartheuserkloster.
Ogsaa S.’s Handel er gaaet tilbage, men som
Handelsby havde den sin Glanstid efter
Opdagelserne, da den var Sæde for Raadet for begge
Indier og fra 1501 til 1720 havde Monopol paa den
transatlantiske Handel. I S. lossede de sp.
Sølvflaader deres kostbare Ladning i Guld- og
Sølvtaarnene; men da Guadalquivirs Munding
tilsandede og Søskibene blev større, flyttedes
Monopolet 1720 til Cadiz. S. vedblev dog at være
Andalusiens Handelscentrum, og efter at
Flodløbet er uddybet og reguleret 1907, er dens
Handel og Skibsfart atter i Opsving, og Søskibe
indtil 7,5 m Dybgaaende kan gaa op til Byen. Der
udføres særlig Manzanillo, Amontillado og andre
Vine, Bly, Kvægsølv, Jern, Olivenolie og Oliven;
der indføres Tømmer, Kemikalier, Maskiner,
Petroleum, Jern- og Staalvarer samt Kul. Den
største Vareomsætning sker med England og
dernæst med Frankrig. I Indlandet har S. størst
Trafik paa Barcelona, Cadiz og Bilbao. Ved
Jernbaner staar den i Forbindelse med Cordoba,
Madrid, Zafra og Badajoz, Huelva, Cadiz,
Moron, Malaga og Carmona. Siden Vestgoternes
Dage har S. været Sæde for en Ærkebiskop, og
Byen har tillige Guvernør, Appelret og
Generalkaptajnskabet for Andalusien.

Historie. S.’s Oprindelse taber sig i den
fjerne Oldtid. Under Navnet Hispalis var det
en fønikisk Koloni. Senere blev den gr.,
karthageniensisk og endelig romersk. Da den tog
Parti for Pompejus, erobredes den af Cæsar og
kaldtes derefter Julia Romulea. Under Augustus
blev den Municipium og var i den flg. Tid
Centrum for det latinske Spanien. I S. fødtes
Kejserne Trajan, Hadrian og Theodosius. Lige over
for S. anlagde Hadrian en By Italica. 590 og
619 afholdtes Koncilier (Concilia Hispalensia) i
S. 411 indtoges S. af Vandalerne; senere tilfaldt
den Vestgoterne, og 712 blev den erobret af
Araberne, der kaldte den Ischbilijah. 844 sejlede
en Vikingeflaade op ad Guadalquivir, overvandt
Abd er-Rahmân II i et 3 Dages Slag og hærgede
Byen paa det frygteligste. 1026 blev S. Sæde
for den mauriske Kongeslægt Abbadiderne
(Beni-Abâd), og i den flg. Periode blomstrede den op
og blev Halvøens betydeligste By med 400000
Indb. Efter en 18 Maaneders Belejring blev S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free