- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
304

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sfax - Sfinks

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sfax, Sfaks, Søstad i det sydlige Tunis, I
ligger ved Gabes-Bugten, c. 225 km S. f. Tunis
og over for Kerkennaøerne. (1921) 28000 Indb.
S. er den næststørste By i Tunis og bestaar af
et europ. Kvarter med regelmæssige Gader og
et Araberkvarter med dets Kasbah (Citadel) og
taarnflankerede Volde gennemskaarne af tre
Porte. NØ. f. den indfødte By er en Lejr for
den fr. Garnison. S. var tidligere
Udgangspunktet for Karavanerne til Centralafrika, men dens
Indlandshandel er nu væsentligst baseret paa
Eksporten af Fosfater fra Egnen om Gafsa,
hvortil man kommer ad en Jernbanelinie langs
Kysten til Mahares og derfra ind i Landet til
Gafsa. Omegnen mod N. og V. er berømt for
sine store Haver og talrige Landgaarde, hvor der
dyrkes alle Slags Sydfrugter, særlig Oliven. I
Havet udenfor fiskes Svampe og Blæksprutter
(udføres til Grækenland). Tidligere maatte
Skibene ankre 3 km fra Kysten, men 1900 blev der
aabnet en ny Havn, der er tilgængelig for Skibe
paa 7 m gennem en 2 km lang Kanal. Der
udføres Fosfater, Olivenolie, Dadler, Espartogræs,
Svampe og Pistacier. Byen er forbundet med
Susa ved Jernbane, Dampskibslinie og
Automobilrute. — S. er Oldtidens Taphrura og blev
erobret af Franskmændene efter et livligt
Bombardement i Juli 1881.
C. A.

Sfinks (gr.) er Grækeres og Romeres og alle
nyere Rejsendes og Lærdes Navn paa en
oldægyptisk Figur, sammensat af Løvekrop og af
Hovedet, enten af et Menneske, ell. af en Væder
ell. af en Falk ell. Høg. S. er i Ægypten altid
fremstillet liggende med hævet, fremad rettet
Hoved og med udstrakte Forben, imedens
Bagbenene er bøjede og til Dels hviler under
Kroppen. Nakke og Skuldre er prydede med en
stiliseret Løvemanke. S. hviler altid paa et
Postament, der gaar i eet med Dyrekroppen,
saaledes at man ikke ser Dyrets Bug og heller
ikke den nederste Del af Brystet. Naar S. har
Menneskehoved, hvad der er det hyppigste,
bærer dette det samme Hovedtøj som Kongerne,
den saakaldte Klaft, en Art Hætte, hvis to Flige
falder ned paa Brystet, hver paa sin Side af
Halsen. Over Panden ses altid Uræusslangen,
Symbolet paa guddommelig Beskyttelse. De
ægyptiske S. er næsten alle mandlige. I
Virkeligheden brugtes S. i Ægypten ofte som
symbolsk Fremstilling saavel af Konger som af
Guder. Der udførtes ofte Billeder af S. i
Ægypten og det fra ældgammel Tid indtil helt ned i
Romertiden Størrelsen er meget forsk.; nogle
S. er kolossale, udførte i Sten som Granit,
Porfyr, Diorit, Sand- ell. Kalksten, medens atter
andre kun er nogle cm lange. De sidste er ofte
af emailieret Ler, Bronze ell. Træ. De fleste
større S., der er bragte til Europa, og som er
forsynede med Indskrifter, indeholdende
ægyptiske Kongenavne, maa vistnok betragtes som
Billeder af vedk. Konge, men for øvrigt
afbildes ægyptiske Guder ofte som S. Paa en malet
Mumiekiste fra 20. Dynasti (Ramesside-Tiden)
i Louvre-Museet i Paris ses saaledes paa Kistens
Yderside en hel Rk. S., der, som Indskrifterne
viser, er Billeder af forsk. mægtige ægyptiske
Guddomme, hos hvem den afdøde haabede at
finde Hjælp og Beskyttelse i sin Tilværelse efter
Døden. Gudinder kan ogsaa fremstilles under
Billedet af en S.; saaledes paa den omtalte
Mumiekiste i Louvre. S. er ofte et Billede paa
Solguden, særlig den opgaaende Sol. I Ny
Carlsberg Glyptoteket ses der to mindre S. af
Kalksten, fundne i Sakkara, vistnok hidrørende
fra 4. og 2. Aarh. f. Kr., og desuden to større
S. af Granit, som er udførte i Hadrian’s Dage,
vistnok af gr. Kunstnere, og af ham fordum
opstillede i Kejserens Villa ved Tivoli uden for
Rom, hvorfra de først er komne til Villa
Borghese og siden til Kbhvn. Som alle Billeder
af ægyptiske Guddomme antoges S. at beskytte
de Steder, paa hvilke de anbragtes, mod alt
ondt, hvorfor man gerne opstillede dem i
dobbelte Rækker langs Hovedveje ell. Gader, som
førte op til Helligdomme. Rester af saadanne
Alléer, mest S. med Væderhoved, altsaa Symboler
paa Amon, er fundne i Theben foran Amon’s
store Tempel i Karnak. Der var der 3 Gader
med S. paa Siden, den ene var 300 m lang.
Ved Memfis var der fordum en lgn. Allé af S.,
som førte ind til Apis-Tyrenes Gravrum
(Serapeion). Det var Resterne af disse S., der ledede
Mariette paa Spor, saa at han fandt den
forlængst tilsandede Indgang til de hellige Tyres
Grave. I Nubien ved Sebua var der ogsaa en
Allé af S. Den mest kendte af alle S. er den
store S. ved Giseh, nær de tre største
Pyramider. Den er 55 m lang og 20 m høj. Den er
hugget ud af Klippen med stor Kunst og
Sikkerhed, hvad der vidner om megen teknisk
Dygtighed hos de Kunstnere, hvem S. skyldes. Den
omtales i en Indskrift fra Kong Thutmes IV’s
Dage, som læses paa en Stentavle imellem
Dyrets Forpoter. S. er altsaa langt ældre; den
stammer rimeligvis fra samme Tid som de
nærliggende store Pyramider (4. Dynasti).
Ørkensandet fra Sahara blæser stadig ind og
tildækker hele Figuren paa Hovedet nær. Fl.
Gange i 19. Aarh. er S. bleven helt renset for
Sand, men dette kommer snart igen.
Ægypterne selv brugte ikke Navnet S.; de havde andre
Betegnelser. S. er som Hieroglyf [*] i sen
Tid Udtryk for Stavelsen Nib ell. Neb, »Herre«.
Grunden, hvorfor Grækerne anvendte Ordet S.
paa de omtalte ægyptiske Blandingsfigurer, er
let at fatte. Efter den gr. Mytologi gaves der et

Ægyptisk Sfinks.
Ægyptisk Sfinks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free