- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
310

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shaftesbury, Anthony Ashley Cooper - Shaftesbury, Anthony Ashley Cooper (3. Jarl) - Shaftesbury, Anthony Ashley Cooper (7. Jarl)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vedtagelsen af en ny Testact, hvorved alle kat.
Medlemmer fjernedes af Parlamentet. Kongen lod
da Danby falde, og et nyt Statsraad dannedes
med S. som Præsident 1679. Hans Magt var nu
overmaade stor, og et Lovforslag om Hertugen
af York’s Udelukkelse fra Tronen blev indbragt i
Parlamentet; kun ved at opløse Parlamentet fik
Karl dets Vedtagelse forhindret. Men de ny
Valg gav S. mere Magt, og aabenlyst stræbte han
nu efter at sætte Monmouth, Karl II’s uægte
Søn, paa Tronen. En Reaktion begyndte
imidlertid mod S.’s voldsomme Stræben, hvorfor
Kongen afskedigede S. som Præsident for
Statsraadet og hans Tilhængere fra deres Embeder 1680.
Monmouth blev forvist fra Hoffet. Atter
opæggede S. Folket ved Rygter om papistiske
Anslag, angreb York som papistisk Nonconformist,
og i Parlamentet Oktbr 1680 vedtog Underhuset
et Forslag om at udelukke Jakob af York fra
Tronen, som dog blev forkastet i Overhuset. I
Decbr faldt den kat. Lord Stafford, uskyldig
dødsdømt, som Offer for S.’s Agitation; det stod
da klart, at S. med Magt vilde gøre Monmouth
til Konge. Til Parlamentet i Oxford i Foraaret
1681 kom Whigg’erne ridende med væbnet Følge,
og S. hævdede her, at Monmouth skulde
erklæres for Tronarving. Men Stemningen bl.
Folkets store Masse var imod at sætte en Bastard
paa Tronen, og S. blev fængslet i Tower som
Højforræder. Vel erklærede Stor-Juryen i
Middlesex, der var sammensat af Sheriffer, som var
S.’s Tilhængere, at der manglede Beviser mod
ham til at bringe ham for Domstolen, og han
slap fri fra Fængslet Novbr 1681 til London’ernes
store Glæde. Men imidlertid havde Hoffet, hvor
York var vendt tilbage, ved snedige
Machinationer vundet Londons Lordmayor og faaet
indsat to Torier som Sheriffer i Middlesex og
London, og da nu Torierne vilde blive Tilhængere
af Hoffet, flygtede S. til Holland sidst paa Aaret
1682, hvor han døde opreven af den rasende
Kamp; hans sidste Plan havde været at tvinge
Kongen ved et Overfald paa Garden i Whitehall
med væbnede Bander, der stod til hans
Raadighed i London, men hans Tilhængere turde ikke
gaa saa vidt. (Litt.: Christie, Life of A. A.
Cooper, first Earl of Shaftesbury
).
(J. L.). H. J-n.

Shaftesbury [’∫aftsbəri], Anthony Ashley
Cooper
, tredie Jarl af S., eng. Filosof, foreg.’s
Sønnesøn (1671—1713). Hans Opdragelse blev
ledet af Bedstefaderen og John Locke, der
særlig førte sin Elev ind i Studiet af de klassiske
Sprog. Hans Kundskaber heri udvikledes videre
ved gr. og lat. Samtaler med hans Lærerinde,
Miss Birch. Større Bet. end den rent sproglige
fik denne Undervisning for S.; som faa andre
forstod han det store og for alle Tider afgørende
i Klassicismen, hans Begejstring og Forstaaelse
for den prægede hele hans Personlighed og gav
hans Skrifter en ejendommelig Skønhed og
Fylde baade i Form og Indhold. Allerede medens
hans Fader levede, var han Medlem af
Underhuset og tilhørte her Whigg’ernes Parti;
1686—89 havde han foretaget en større Rejse til
Frankrig, Italien og derfra til Holland, hvor han
havde stiftet Bekendtskab med Bayle. Efter
Faderens Død indtog han 1700 dennes Sæde i
Overhuset; Vilhelm III tilbød ham en
Ministerportefeuille, som han dog maatte afslaa af
Helbredshensyn. Under Dronning Anna trak S. sig
tilbage fra Politikken, levede stille paa sit Gods
med sin Hustru, en Datter af Ewer af
Hertfordshire, foretog atter en Rejse til Holland og 1711
sin sidste Rejse til Italien for at finde Lindring
for sin Astma. Han døde i Neapel. Hans Afh.
udkom 1711 under Titlen: Characteristics of Men,
Mariners, Opinions, Times
, I—III. Desuden
foreligger fra hans Haand: Several Letters by a
noble Lord to a young man at the University

(1716). I sin Undersøgelse af Etikkens Grundlag
skelner S. først mellem de unaturlige og de
naturlige Drifter, de sidste deles atter i de
egoistiske og sympatiske. De sympatiske Drifter er de,
der fører os ud over os selv, bringer os til at
sætte det alm. Vel (the good of the public) som
Maalet for vore Handlinger. Paa en Harmoni
mellem Drifterne, mellem Selvhævdelsen og
Selvhengivelsen, beror Dyden; ved disse
Bestemmelser viser S.’s Etik tilbage til den
gr., men danner tillige et vigtigt Led i den
betydningsfulde Udvikling, der inden for den eng.
Etik var grundlagt af Cumberland, og som
fortsattes af Hutcheson og Hume. Ogsaa ved sin
Hævdelse af Overensstemmelsen mellem det
gode og det skønne danner S. Forbindelsen
mellem den antikke og den senere eng. Etik. Imod
Hobbes hævder S. den umiddelbare,
instinktmæssige Sympatis Oprindelighed og imod Locke
Etikkens Uafhængighed af Teologien; han staar
herved som en af de betydeligste Grundlæggere
af den moderne Etik. (Litt.: Spicker, S.
[1872]; G. v. Gizycki, »Die Philosophie S.’s«
[1876]; Fowler, S. and Hutcheson [1882];
Høffding, »Den nyere Filosofis Historie«
[1895, I, S. 365 ff.]).
(A. T-n.). W. N.

Shaftesbury [’∫aftsbəri], Anthony Ashley
Cooper
, syvende Jarl af S., eng. Statsmand
og Filantrop (1801—85), traadte 1826 som Lord
Ashley ind i Underhuset, men traadte ud af det
1841, da han, som tilhørte det konservative
Parti, var blevet overbevist om det nødvendige
i at ophæve Korntolden, valgtes 1842 i en ny
Kres, men gik saa 1851 efter sin Faders Død
over i Overhuset. Bestemmende for S. var
gennem hele hans Liv hans i et udpræget kristeligt
Sindelag bundende sociale Interesse. Han blev
den eng. Filantropis Førstemand i det 19. Aarh.,
Banebryder for en systematisk
Arbejderbeskyttelse gennem Statsindgriben og Lovgivning. Han
fremlagde 1833 i Parlamentet et Forslag om 10
Timers Arbejdsdag for Kvinder og Børn, et
Forslag, der blev Lov 1847, og han blev
Ophavsmand til en Række andre Lovbestemmelser til
Fordel for Arbejderstanden; alt, hvad han
saaledes fik gennemført ad Lovgivningens Vej,
samledes i en enkelt, meget betydningsfuld Lov om
Arbejderbeskyttelse 1878. Samtidig arbejdede
han som Privatmand energisk for en Højnelse
af de fattiges Kaar baade i økonomisk og
moralsk Henseende. Han vilde i sin Virksomhed
bygge paa Selvsyn og egne Oplevelser og søgte
personligt Samkvem med Folk i den laveste og
usleste Stilling. Hans Kendskab til de
Samfundsforhold, som Industrien havde skabt i
England, og som han i sin Egenskab af Godsejer
kunde stille sig som Tilskuer overfor, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free